Københavns vælgere skal 18. november vælge ny borgerrepræsentation. Partierne taler om boliger, velfærd og skatter – men byens grønne kurs bliver også afgjort i de kommende forhandlinger om klimastrategi og budgetter.
Den nuværende borgerrepræsentationen har i september vedtaget Klimastrategi 2035 og en klimahandleplan for 2026-28, som sætter retning for alt fra mobilitet og byggeri til energiforbrug i det næste årti. Det betyder, at næste rådhusflertal skal omsætte ordene til hverdagsbeslutninger: parkeringsforlig, busbaner, cykelstier, byggeregler og indkøb.
Nedenfor får du et overblik over spidskandidaternes og deres partis udmeldinger om klima og miljø fokus i hovedstaden.
Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet): Grønnere på den brede linje
Socialdemokratiets valgprogram prioriterer “grønne åndehuller”, skærpede bæredygtighedskrav i nybyggeri, omstilling af trafik mod grøn strøm og incitamenter for elbiler. Deres valgprogram lægger også vægt på, at borgere stadig skal kunne have bil, og at byen skal være beboelig i praksis.
Pernille Rosenkrantz-Theil har været tidligere klima- og energiordfører i Socialdemokratiet (2011-2014), hvor det har været naturligt for hende at inddrag klimahensyn i lovforlag. Hun mener, ligesom sit parti, at der ikke skal fjernes parkeringspladser, men understreger også vigtigheden i hurtig omstilling til elbiler.
I sit boguddrag København, København taler Rosenkrantz-Theil om gratis børnepasning og gratis kollektiv trafik for ældre og studerende, samt et ønske om, at højhusbyggeri ikke dominerer bybilledet – noget, der antyder en bekymring for storskalabyggeri, bynatur og levedygtighed.
Christopher Røhl (Radikale Venstre): Grøn infrastruktur og klimapositiv
Radikale Venstres lokalprogram og Røhls egne kampagnesider lægger vægt på København som “klimaby” med flere busser, cykler, el- og delebiler, samt en by hvor mobilitet og grøn omstilling går hånd i hånd. På hans hjemmeside nævner han, at der skal være “mere plads til busser og cykler. Hvor vi kører på el og kan finde delebiler.” Han ønsker også en by, som ikke kun er klimaneutral, men klimapositiv, dvs. at byen ikke bare skal stoppe nye udledninger, men aktivt forbedre klimaet.
Røhl har stærke mærkesager ud over klima: Han vil gøre København til Europas bedste studieby med flere kollegier, flere billige boliger til studerende og flere studierelevante job og praktikpladser. Derudover har han engageret sig i kulturliv og integration – han har arbejdet for at sikre kulturinstitutioners overlevelse gennem coronakrisen samt for forbedret modtagelse af flygtninge og bedre integration.
Jakob Næsager (Det Konservative Folkeparti): Grøn omstilling der mærkes i hverdagen
Konservatives linje i København lægger op til, at grøn omstilling skal være realistisk og bæredygtig, ikke præget af “prestigeprojekter”, som ikke opleves som nyttige i borgernes hverdag. Eksempelvis skrev Næsager på sociale medier “NEJ TAK” til en cykelbro over havnen, som han mente var “fejlplaceret.”
Da Københavns Borgerrepræsentation vedtog klimastrategi 2035, sagde Næsager, at strategien skal “kunne leves ud i hverdagen og fungere ude ved køkkenbordene.”
Som børne- og ungdomsborgmester har Næsager arbejdet med klimavenlige måltider. I juni 2024 inviterede han til et verdenstopmøde om sunde og klimavenlige måltider i institutioner og skoler. I pressemeddelelsen hed det, at kommunen deler erfaringer om at reducere klimaaftrykket fra fødevareindkøb – og at kommunen allerede har reduceret fødevarers klimaaftryk med 25 % forud for planen.
Sisse Marie Welling (SF): Klimaindsats med sundhed og mennesket i fokus
SF’s lokale politik i København bygger på ønsket om en by, der både er grøn, sund og socialt retfærdig. Som spidskandidat og tidligere sundheds- og omsorgsborgmester har Sisse Marie Welling gentagne gange koblet klimaindsats og folkesundhed – hendes mål er, at København skal være “en by, hvor det grønne valg er det sunde valg”.
Under hendes borgmesterperiode har SF arbejdet for at reducere madspild, indføre flere plantebaserede måltider i kommunens køkkener og skærpe kravene til grønne indkøb. Hun har samtidig støttet Københavns plan om at blive klimaneutral, men understreget, at omstillingen skal ske “med menneskerne med” – med fokus på livskvalitet, tryghed og fællesskab.
Welling har ikke fremlagt mange tekniske forslag om energiforsyning eller transportinfrastruktur, men hun har markeret sig tydeligt i debatter om byliv, ren luft og grønne byrum. Hun støtter udbygningen af cykelstier, lavere støj og mindre luftforurening – både som sundhedstiltag og som led i klimapolitikken.
Alexander Ryle (Liberal Alliance): Erhvervslivet skal drive grøn omstilling
Liberal Alliance går til valg på en grøn omstilling drevet af teknologi, innovation og økonomiske incitamenter – ikke forbud og afgifter. Partiet mener, at staten skal skabe rammerne for, at private aktører kan udvikle løsninger, der både reducerer CO₂ og skaber vækst.
Som spidskandidat for Liberal Alliance i København har Alexander Ryle ikke profileret sig stærkt på klima- og miljøspørgsmål, men hans politiske linje følger partiets nationale kurs: at den grønne omstilling skal ske “gennem vækst og teknologi – ikke flere regler”.
Ryle har i sine offentlige udmeldinger især fokuseret på skattelettelser, iværksætteri og frihed for den enkelte borger.
Jesper Housgaard (Kristendemokraterne)
Jesper Housgaard stiller op for Kristendemokraterne i København. Han har ikke udtalt sig konkret om miljøpolitik i København, men hans kandidatur bygger på partiets helhedsorienterede linje. Kristendemokraterne er et parti der ser klimaansvar som en del af det kristne forvalterskab – altså tanken om, at mennesker har pligt til at tage vare på naturen og skabe bæredygtige samfund for kommende generationer.
Kristendemokraterne arbejder for en grøn omstilling, der balancerer miljø, økonomi og social retfærdighed. Partiet foreslår CO₂-afgifter på varer og ydelser, billigere kollektiv transport og en gradvis udbygning af atomkraft som supplement til vind og sol. De ønsker, at klimapolitikken skal omfatte hele Danmark – ikke kun storbyerne – og kritiserer, at omstillingen ofte bliver centraliseret omkring hovedstaden.
Ellen Emilie (Moderaterne): Byudvikling med unge i fokus
Ellen Emilie stiller op til Borgerrepræsentationen i København for Moderaterne og fremhæver især byudvikling, de unges vilkår og grønne løsninger som centrale temaer. På Moderaternes hjemmeside siger hun: “København har brug for et ungt perspektiv på særligt byudviklingen, folkeskolen og de grønne løsninger.”
Hun beskriver bylivet som presset – at unge oplever, de bliver skubbet væk fra byen, og at natur og træer mangler i urbane områder.
Moderaterne går generelt til kommunalvalget med et fokus på pragmatiske grønne løsninger, hvor klimaindsatsen skal hænge sammen med økonomisk bæredygtighed og teknologisk udvikling. Partiet støtter CO₂-fangst, elektrificering og energieffektivitet – men afviser, at grøn omstilling skal ske gennem forbud og symbolpolitik. De ser samarbejde mellem offentlige og private aktører som afgørende for at nå klimamålene.
Mikkel Bjørn (Dansk Folkeparti): Klima falder uden for mærkesager
Mikkel Bjørn er Dansk Folkepartis spidskandidat i København. Han blev tidligere medlem af Nye Borgerlige, men skiftede til DF i begyndelsen af 2023. På sin personlige hjemmeside fremhæver han især mærkesager som udlændingepolitik, tryghed, lov og orden, bevarelse af national kultur og skat. Han nævner ikke klima eller grøn omstilling.
Dansk Folkeparti går generelt til klimadebatten med en skeptisk og forsigtig tilgang. Partiet anerkender, at klimaet forandrer sig, men mener, at Danmark ikke bør “gå forrest” på bekostning af arbejdspladser, velfærd og national økonomi. De ønsker en grøn omstilling, der bygger på teknologiske fremskridt og frivillige initiativer – ikke på afgifter, forbud eller nye byrder for borgerne.
Sikandar Siddique (Frie Grønne): Hurtigere omstilling og social retfærdighed
Sikandar Siddique, partileder og spidskandidat for Frie Grønne i København, har klima og retfærdighed som sine hovedtemaer. Han beskriver Danmark som ramt af “en dobbelt krise – klimakrisen og biodiversitetskrisen” og kræver en langt hurtigere omstilling.
Frie Grønne vil stoppe store anlægsprojekter som Lynetteholm, reducere biltrafikken og fremme fællesskabsejede grønne løsninger. Partiet ser København som en by, der skal gå forrest med lavere forbrug og mere natur i hverdagen. Siddique forbinder klimahandling med social retfærdighed og har kritiseret både regeringen og kommunen for at “tale mere end de handler”.
Han står for en af de mest fremtrædende grønne profiler i dansk politik, især når der gælder forbindelse af klima og lighed.
Jens-Kristian Lütken (Venstre)
Jens-Kristian Lütken er Venstres spidskandidat i København og en central stemme i partiets bestræbelser på at kombinere grøn omstilling med økonomisk ansvarlighed. Jens-Kristian har bakket op om Københavns nye klimastrategi og udtalt “Det skal kunne betale sig at tænke på klimaet, og derfor er vi glade for, at der er en række markante tiltag, som meget målbart reducerer udledningen af CO2”.
Venstre i København støtter fortsat byens klimamål, men lægger vægt på, at omstillingen skal være realistisk og tage hensyn til mobilitet og erhvervsliv. Partiet har forhandlet sig til flere parkeringspladser i byen og ønsker en balance mellem bilisme, kollektiv trafik og grøn teknologi.
Lütken taler sjældent om klima i tekniske termer, men fremhæver innovation, vækst og samarbejde med erhvervslivet som nøgler til at nå klimamålene.
Line Barfod (Enhedslisten)
Line Barfod er Enhedslistens spidskandidat og teknik- og miljøborgmester i København. Hun har gjort klima, social retfærdighed og boligpolitik til sine tre vigtigste mærkesager. I sin budgettale på rådhuset understregede hun, at København “overskrider jordens bæreevne” og kræver handling nu – ikke flere hensigtserklæringer.
Barfod har arbejdet for at reducere biltrafikken, udbygge cykelnettet og fremme kollektiv transport, samtidig med at der skabes flere grønne byrum og billige boliger. Hun ser klima og ulighed som to sider af samme sag og ønsker, at de store byudviklingsprojekter – som Lynetteholm – gentænkes ud fra miljøhensyn.
Hun er en af de mest konsekvente stemmer i København, når det gælder grøn omstilling, og har ofte kritiseret de øvrige partier for at “tale grønt, men handle gråt”. Hendes politik hviler på idéen om, at social retfærdighed og klimahandling skal gå hånd i hånd.
Karoline Lindgaard (Alternativet)
Karoline Lindgaard er spidskandidat for Alternativet i København og repræsenterer partiets klassiske grønne profil med fokus på bæredygtig byudvikling, borgerinddragelse og livskvalitet frem for vækst. Hun beskriver København som en by, der skal “gå forrest i klimahandling og være et forbillede for resten af verden”.
Lindgaard har især markeret sig som kritiker af store anlægsprojekter som Lynetteholm, som hun mener skader både klimaet og havmiljøet. I stedet ønsker hun en mere naturbaseret tilgang til byudvikling, hvor regnvand, biodiversitet og rekreative områder tænkes sammen. Hun har også argumenteret for, at grøn omstilling skal være demokratisk – borgerne skal inddrages i beslutninger om byens udvikling.
Overblik
Herunder har vi samlet partierne og kandidaterne, så du kan sammenligne partierne og vurdere hvilke områder er vigtige for dig.
| Parti / Spidskandidat | Regulering & afgifter | Transport & mobilitet | Byudvikling & byggeri | Energi & teknologi | Bynatur & biodiversitet | Social retfærdighed i klima | Tempo & ambitionsniveau |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Socialdemokratiet (Pernille Rosenkrantz-Theil) | Incitamenter frem for tvang | Grøn bilisme og el-infrastruktur | Grønne krav i nybyggeri, men fortsat byvækst | Positiv over for teknologiske løsninger | Flere grønne åndehuller | Fokus på social balance | Trinvist og pragmatisk |
| Radikale Venstre (Christopher Røhl) | For regulering med socialt hensyn | Cykler, delebiler og kollektiv trafik | Klimavenlig fortætning | Stærk tro på teknologi | Ønsker grønnere byrum | Balance mellem vækst og klima | Ambitiøst, men samarbejdende |
| Konservative (Jakob Næsager) | Skeptisk over for nye afgifter | Realistisk tempo, plads til bilisme | Fokus på funktionel byudvikling | Energieffektivitet | Grønne områder som rekreation | Lighed gennem realisme | Moderat tempo |
| SF (Sisse Marie Welling) | For moderate afgifter | Mindre biltrafik, mere cykling | Grønne byrum og sunde miljøer | Støtter vedvarende energi | Flere parker og træer | Kobler klima og sundhed | Hurtigere omstilling |
| Venstre (Jens-Kristian Lütken) | Skeptisk over for nye afgifter | Balance mellem biler og kollektiv trafik | Grønne krav, men fokus på økonomi | Samarbejde med erhverv | Natur som bylivselement | Pragmatisk tilgang | Moderat tempo |
| Liberal Alliance (Alexander Ryle) | Imod afgifter og forbud | Frihed i transportvalg | Skeptisk over for nye krav | Markedsdrevet teknologi | Ikke prioriteret område | Ser klima som økonomisk opgave | Langsommere tempo politisk |
| Enhedslisten (Line Barfod) | For grønne afgifter og krav | Færre biler, mere kollektiv trafik | Kritik af store projekter som Lynetteholm | Fokus på energibesparelser | Flere parker, biodiversitet | Stærkt fokus på lighed | Hurtig og gennemgribende |
| Alternativet (Karoline Lindgaard) | For afgifter og restriktioner | Kollektiv trafik og bynatur | Naturbaseret byudvikling | Lokal grøn innovation | Høj prioritet | Klima og demokrati hænger sammen | Hurtigt og ambitiøst |
| Moderaterne (Ellen Emilie) | For incitamenter, ikke tvang | Balance mellem bil- og kollektiv trafik | Grøn byudvikling med unge i centrum | Teknologisk pragmatisme | Grønne åndehuller og natur | Social balance | Trinvist og pragmatisk |
| Frie Grønne (Sikandar Siddique) | For stærke afgifter og regulering | Færre biler mere grøn infrastruktur | Bynatur og fællesskabsløsninger. Stop Lynetteholm | Teknologi og forbrugskritik | Meget høj prioritet | Klima og lighed som fælles sag | Hurtigt og gennemgribende |
| Kristendemokraterne (Jesper Housgaard) | For CO₂-afgifter | Grøn transport og fælles ansvar | Grønne byggematerialer og bæredygtighed | Åbne for kernekraft og teknologi | Balanceret tilgang | Etisk og socialt perspektiv | Moderat tempo |
| Dansk Folkeparti (Mikkel Bjørn) | Imod nye afgifter | Ikke prioriteret | Fokus på økonomi og tryghed | Skeptisk over for grøn regulering | Ikke prioriteret | Værdipolitisk fokus | Langsommere tempo |
Øvrige opstillede partier
Ud over de store og mellemstore partier stiller en lang række mindre lister og bevægelser op til kommunalvalget i København – heriblandt KaosTV, Hampepartiet, Lokallisten, Kommunistisk Parti, Skamløse Demokrater, Din Stemme i København, Fælles Fremtid og Solidarisk Integritet. Ingen af disse har dog markeret sig med konkrete forslag eller tydelige profiler på klima- og miljøområdet. De fleste fokuserer i stedet på lokale mærkesager, demokrati, kultur eller samfundskritik.
Blandt de mindre partier er der dog nogle, som ofte indtager en mere kritisk position over for den grønne omstilling og dens inddragelse i politik. Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne har begge udtrykt modstand mod klimaafgifter, reguleringer og de store investeringer, som følger af Danmarks klimaplaner – både nationalt og lokalt. De anerkender, at klimaet forandrer sig, men mener ikke, at løsningen skal findes gennem politisk indgriben eller begrænsninger i borgernes og erhvervslivets handlefrihed.
Vælg den rette kandidat for dig
Når du står over for stemmesedlen, behøver du ikke begrænse dig til spidskandidaten. Der kan sagtens være andre kandidater – enten fra samme parti eller mindre lister – som prioriterer klima og miljø stærkere, eller som har ideer, der passer bedre til dine egne værdier. Tag dig tid til at læse kandidaternes programmer, lokalavisinterviews, debatopslag og sociale medier.
Du kan også deltage i debatter, der løbende opstår rundt omkring i byen. DM Offentlig holder fx en paneldebat den 13. november, hvor kandidater fra forskellige partier diskuterer byen og dens fremtid. Hvis du er ekspat i København, holder Studieskolen også arrangement den 6. november for udlændinge i Danmark, hvor klima- og miljø bl.a. er på dagsordenen. Her kan du også selv stille kandidaterne spørgsmål.
Ved at engagere dig – læse, spørge, deltage – får du bedre greb om, hvad der ligger bag velklingende ord. Det gør det nemmere at træffe et valg, der stemmer med dine klimaambitioner.
