Mental sundhed fylder stadig mere i sundhedsvæsenet og i den offentlige debat. Nye forskningsresultater peger samtidig på, at klimaforandringer kan få alvorlige konsekvenser – også for vores psykiske helbred.
Interessen i Danmark tog fart med rapporten Danskernes sundhed – Den nationale sundhedsprofil 2021, som viste en markant forværring i mental sundhed, især blandt kvinder mellem 16 og 24 år. Forskere peger på, at klimaforandringer kan være en af de faktorer, der presser de unges mentale trivsel.
Når klimaet påvirker psyken
Klimaforandringer kan ramme vores mentale helbred på flere måder. Naturkatastrofer som oversvømmelser og skovbrande kan udløse akutte psykiske kriser, mens langvarige hændelser som tørke kan føre til depression og PTSD.
Studier har også vist en sammenhæng mellem hedebølger og stigende selvmordsrater. Et studie i Nature Climate Change fandt, at hver 1 °C stigning i gennemsnitstemperaturen er forbundet med en stigning i selvmordsraten på 0,7 % i USA og 2,1 % i Mexico.
Klimaangst og nye begreber
Et stort review fra 2020, som omfattede 163 studier, konkluderede, at klimaforandringer har en betydelig indflydelse på mental sundhed globalt. I de seneste år er der samtidig opstået nye begreber i forskningen, blandt andet klimaangst (Susan Clayton, Climate anxiety: Psychological responses to climate change, 2020), klimadepression (Stanley et al., Journal of Climate Change and Health, 2021) og solastalgi (Glenn Albrecht, Solastalgia, 2005). Sidstenævnte et begreb, som beskriver den sorg, man kan føle ved at miste sit hjemmemiljø.
En EU-undersøgelse fra 2021 viste, at 38 % af europæere føler sig sårbare over for klimaforandringer, især i Sydeuropa, Polen og Ungarn. Samtidig mener 85 %, at klimaproblemer bør være blandt de højeste prioriteter i folkesundhedspolitikken.
Hvordan kan vi reagere?
Et review fra 2022 i International Review of Psychiatry peger på, at bevidstheden om klimatruslen kan skabe lidelse – men også motivere til handling (Lawrance m.fl., 2022). De følelser af angst, vrede eller tristhed, som klimaforandringerne vækker, kan i mange tilfælde vendes til noget konstruktivt.
Nogle studier viser, at især eco-anger – en form for vrede rettet mod manglende handling – kan få folk til at engagere sig i kollektive løsninger, for eksempel gennem politisk arbejde eller støtte til grøn teknologi (Stanley m.fl., Journal of Climate Change and Health, 2021).
Andre peger på betydningen af uddannelse. Flere lande er begyndt at integrere klima og sundhed i medicinstudiet, så kommende læger lærer om klimaets indvirkning på både fysisk og psykisk helbred. På samme måde inddrager mange skoler i stigende grad bæredygtighed og klimaundervisning med fokus på løsninger frem for udelukkende problemer (Léger-Goodes m.fl., Frontiers in Psychology, 2022).
Endelig viser forskning, at naturen i sig selv kan have en helende effekt. Ophold i grønne omgivelser kan reducere stress, styrke fællesskaber og øge fysisk aktivitet – alle faktorer, der er gavnlige for mental sundhed (Ugeskrift for Læger, 2023).
Forskningens grænser
Forskningen i klima og mental sundhed er stadig relativt ny. Mange studier varierer i metode og resultater, og vi mangler viden om, hvordan man bedst behandler de symptomer, der opstår i kølvandet på klimarelaterede kriser. Forskere understreger derfor behovet for mere systematiske studier, især for at kunne skelne mellem normale psykologiske reaktioner og egentlige psykiske sygdomme.
