Et klimaftryk beskriver den samlede mængde drivhusgasser, som en aktivitet, et produkt eller et helt samfund udleder til atmosfæren.
Det måles typisk i CO₂-ækvivalenter og giver forskere og myndigheder mulighed for at få overblik over de store, strukturelle klimabelastninger – fx fra landbrug, transport, energi og industri.
Et makrobegreb – ikke en personlig måleenhed
Selvom begrebet i dag ofte bruges i hverdagsdebatten, er klimaftryk oprindeligt tænkt som et samfundsøkonomisk og politisk værktøj.
Det er et begreb, forskere, politikere og NGO’er bruger for at kunne sætte ord på de overordnede klimamæssige konsekvenser af forskellige processer og fænomener.
Det giver mening, når man skal planlægge lovgivning, lave nationale klimamål eller analysere store systemer. Derfor var det ikke tiltænkt at almindelige mennesker skulle gå rundt og regne på det.
Der findes dog flere hjemmesider, hvor man angiveligt kan beregne sit klimaaftryk, men de giver som regel vidt forskellige resultater.
Det skyldes at det er så svært at tage højde for alle de faktorer, der indgår i et klimaaftryk. Men det ville nok være mere korrekt at sige, at det er fordi, det er et begreb, som slet ikke egner sig til individer.
Du behøver ikke tænke i ton CO₂ – tænk i praksis
Som privatperson giver det ofte bedre mening at tænke i konkrete handlinger end i abstrakte udledningsbegreber. I stedet for at regne på dit klimaftryk kan du spørge dig selv:
- Får jeg spist den mad, jeg køber – eller ender for meget i skraldespanden?
- Slukker jeg elektroniske apparater helt, eller står de konstant på standby?
- Hvor mange kilometer kører jeg egentlig i min bil – og hvordan kører jeg? Kører du økonomisk og roligt, eller ræser du afsted og bruger unødvendigt meget brændstof?
Disse spørgsmål er langt mere håndgribelige end at forsøge at indfange din adfærd i et stort, nationalt klimaøkonomisk begreb. Hvis du vil nedbringe dit klimaaftryk, er det her, du bør starte.
Dit klimaaftryk er udefinérbart – det er ok
Klimaftryk er et forsøg på at opsummere hele befolkningens og alle organisationers samlede påvirkning af klimaet.
Det giver mening i politiske og forskningsmæssige sammenhænge – men det kan være uoverskueligt at bruge begrebet til at forholde sig til sit personlige forbrug.
Der findes forskellige beregnere på nettet, men de giver som sagt ofte forskellige resultater. Så dit “klimaaftryk” forstås bedre som “Hvor meget mad kasserer jeg?”, “Køber jeg tøj, som jeg ikke går i?”, “Kører jeg i bil, når jeg egentlig kunne tage cyklen?”.
Det er den type spørgsmål, som du faktisk har en chance for at besvare – og som man ikke kan lave præcise makropolitiske udregninger af. Så husk at du ikke er statistiker ansat i en statslig styrelse, men et individ, som slet ikke behøver bruge nøgletal til at forstå dig selv.
