Transport er en af de mest synlige og håndgribelige måder, du kan gøre hverdagen grønnere på – uanset om du cykler til arbejde, bruger elbil eller vælger kollektiv transport. Vi har her samlet forskellige artikler om emnet, så du kan blive klogere på både personlig transport og på transportsektoren generelt.
Transportsektoren, inklusive biler, tung transport, indenrigsfly og skibe, er ansvarlig for 25 % af Danmarks CO₂-udledninger.
Selvom nyere biler har lavere emissions-tal, er pendlernes samlede CO₂ udledning omtrent den samme som for 30 år siden fordi køreturene er længere.
Derfor står Danmark også over for en stor udfordring, hvis vi skal opnå vores klimamål om 70 % reduktion i CO₂ fra transport inden 2030 (I forhold til 1990).
Nøglebegreber
1. Elbiler og ladeinfrastruktur
I Danmark vokser antallet af elbiler stødt, og der findes nu over 25.000 ladepunkter i hele landet.
2. Delebiler og mikromobilitet
Delebiler og mikromobilitet som el-løbehjul kan reducere antallet af privatejede biler og frigive plads i byerne.
3. Offentlig transport og grøn omstilling
Letbaneprojekter og elektrificerede busser er centrale elementer i at omstille transporten.
4. Flyrejser og klimakompensation
Selvom flyrejser udgør en mindre del af transportens CO₂, har de stor klimaeffekt pr kilometer.
5. Skibsfart og tung transport
Skibsfart og tung vejtransport har store CO₂-aftryk – men grønne alternativer er på vej.
Grøn mobilitet har potentiale til at forvandle den måde, vi forstår transport på. Det har både betydning for dig som privatperson og forbruger og for verden i det hele taget. På individuelt niveau kan du overveje at anskaffe dig en elbil eller at tilrettelægge din dagligdag sådan, at du i højere grad kan benytte dig af cyklen og/eller kollektiv transport. På et mere overordnet niveau kan du påvirke erhvervslivet ved at gå efter grønnere produkter, ligesom du kan bruge din bevidsthed om grøn mobilitet, når du stemmer til politiske valg.
Tilmeld dig Faktors nyhedsbrev og få et håndplukket udpluk af ugens historier om grøn omstilling, klima og miljø hver fredag.
Sektioner
Om Faktor.dk
Dit ugentlige nyhedsoverblik
Ved tilmelding til nyhedsbrevet accepterer du vores vilkår og betingelser.
Vi tager ansvar for indholdet