Vi kigger tilbage på året 2025 og frem i 2026 med øje for miljø, klima og bæredygtighed
For første gang i over 50 år er kulforbruget til elproduktion faldet samtidig i Kina og Indien. Det historiske brud skyldes ikke mindre energiforbrug, men massiv udbygning i vedvarende energi.
Blæksprutter i lavt vand, flere sæler langs kysten og havfugle med bedre ynglesæsoner. 2025 gav et sjældent indblik i et hav i bevægelse – med både muligheder og nye balancer.
De velkendte batteribokse forsvinder mange steder – men det betyder ikke, at du skal langt væk for at komme af med dine batterier.
2026 bliver året, hvor klimapolitikken skifter fokus. Mindre luftige løfter og flere konkrete løsninger på beredskab, energiforbrug og en mere realistisk grøn omstilling.
Svinetransporter med falske papirer, vold mod køer og fortsatte slagsmål om pelsavl. 2025 bød på en række sager, der igen satte spørgsmålstegn ved, hvordan dyrevelfærd håndhæves i praksis.
2026 bringer ikke én stor klimalov, men en række prisændringer, der stille former vores grønne hverdag. Elafgifter sænkes, råderummet vokser – og ansvaret for klimaet placeres i højere grad hos den enkelte.
Et rekordvarmt år, gentagne vejrekstremer og en voksende regning. 2025 viser, hvordan klimaforandringer i stigende grad kan aflæses i både temperaturkurver og økonomiske tab.
Nytårstalerne plejer at pege fremad. I år pegede de uden om klimaet. Faktor ser nærmere på, hvad det fælles fravalg fortæller om magtens prioriteringer.
Ti år efter Paris-aftalen er verden fanget mellem fremskridt og forsinkelse. Grøn energi vokser hurtigere end nogensinde før, men de globale udledninger er stadig for høje. Spørgsmålet er, om de næste ti år bliver dem, hvor løfter endelig omsættes til handling?
Et forsøg på at sætte klimaet på dagsordenen endte i konfrontation ved Amalienborg, da klimaaktivister forstyrrede vagtskiftet efter kongens nytårstale. Reaktionerne fra danskerne har været markant mere vrede end støttende.
