Atomkraft fylder mere i den europæiske energidebat, end den har gjort i årtier.
Krigen i Ukraine, stigende energipriser og EU’s klimamål har givet nyt liv til en teknologi, som mange ellers troede var på vej ud.
Alligevel hersker der stor forvirring om, hvad der egentlig er tilladt, hvad der er forbudt, og hvem der bestemmer.
Er atomkraft ulovligt i EU? Kan Danmark bare ombestemme sig? Og hvilke regler gælder i praksis?
Det korte svar er, at atomkraft er tilladt i EU, men forbudt i Danmark.
Atomkraft er ikke forbudt i EU
Der findes ingen EU-lov, der forbyder atomkraft.
Tværtimod har atomenergi været en del af det europæiske samarbejde siden 1950’erne.
Hvert enkelt medlemsland i Den Europæiske Union har selv ret til at beslutte, om atomkraft skal indgå i landets energiforsyning.
Det betyder, at Frankrig i dag producerer størstedelen af sin elektricitet fra atomkraft, mens lande som Tyskland har valgt at udfase teknologien helt.
Begge dele er fuldt lovlige inden for EU’s rammer.
EU fastlægger ikke, hvilke energikilder medlemslandene skal bruge, men opstiller fælles regler for sikkerhed, miljø og marked.
Denne sondring er central. EU bestemmer rammerne, men ikke energimixet.
Euratom og de fælles europæiske regler
Det juridiske fundament for EU’s rolle på atomområdet er Euratom-traktaten, som stadig er gældende.
Traktaten giver EU kompetence til at fastsætte regler for atomsikkerhed, strålebeskyttelse, kontrol med nukleart materiale og håndtering af radioaktivt affald.
I praksis betyder det, at alle atomkraftværker i EU er underlagt fælles minimumskrav til sikkerhed og uafhængigt tilsyn.
Medlemslandene skal have nationale myndigheder, der fører kontrol, og de skal rapportere til EU.
Efter Fukushima-ulykken i 2011 blev kravene yderligere skærpet, blandt andet gennem fælles stresstests af europæiske atomkraftværker.
EU regulerer også transport og opbevaring af radioaktivt affald og stiller krav om, at hvert land skal have en langsigtet plan for affaldshåndtering.
Der findes dog ikke én fælles europæisk løsning.
Ansvar og beslutninger ligger fortsat nationalt.
Atomkraft og EU’s grønne klassificering
Debatten om atomkraft blussede for alvor op igen, da EU besluttede at inkludere atomkraft i sin grønne taksonomi.
Taksonomien er et klassifikationssystem, der skal afgøre, hvilke investeringer der kan betegnes som bæredygtige.
Her blev atomkraft i 2022 klassificeret som en overgangsteknologi, under en række betingelser.
Blandt andet skal nye atomkraftværker leve op til strenge sikkerhedskrav, og der skal være en plan for håndtering af affald.
Beslutningen var kontroversiel og mødte modstand fra flere lande, herunder Danmark, men den ændrer ikke ved medlemslandenes ret til selv at sige ja eller nej.
Taksonomien handler om investeringer og finansiering, ikke om et krav om at bygge atomkraft.
Danmarks klare nej til atomkraft
I modsætning til EU’s åbne rammer har Danmark et eksplicit nationalt forbud mod atomkraft.
Forbuddet blev vedtaget i 1985 af et bredt flertal i Folketinget og gælder stadig.
Beslutningen kom i kølvandet på 1970’ernes energikriser og en stærk folkelig modstand mod atomkraft.
Danmark valgte i stedet at satse massivt på vedvarende energi, særligt vindkraft, som siden er blevet et kendetegn for den danske energimodel.
Forbuddet betyder, at det ikke er tilladt at opføre atomkraftværker på dansk jord, uanset om teknologien er ny eller gammel.
Det gælder også mindre reaktorer og forsøgsanlæg til elproduktion.
Danmark bestemmer selv
Energipolitik er et område, hvor EU’s medlemslande har stor selvbestemmelse, og EU kan ikke pålægge et land at bruge en bestemt energikilde.
Danmark kan derfor fortsætte sit nej til atomkraft uden at komme i konflikt med EU.
Omvendt kan lande, der ønsker atomkraft, fortsætte eller udbygge deres kapacitet, så længe de overholder EU’s sikkerheds- og miljøkrav.
Kan reglerne ændres i Danmark?
Hvis Danmark en dag skulle åbne for atomkraft, kræver det en politisk beslutning i Folketinget.
Forbuddet er politisk, ikke grundlovssikret, og kan i princippet ophæves med et flertal.
Faktisk er der påbegyndt en analyse af atomkraftværker i start 2026, for at vurdere om reglerne skal ændres.
Læs også: Atomkraft tilbage på dagsordenen i Danmark
Bliver udfaldet at Danmark skal til at bruge kernekraft, vil det være et markant kursskifte og rejse en række nye spørgsmål om regulering, affald, beredskab og offentlig accept.
Samtidig vil Danmark fortsat være underlagt EU’s fælles regler på området, hvis teknologien blev taget i brug.
Indtil videre har der ikke været flertal for at ændre kursen, selv om atomkraft jævnligt dukker op i den energipolitiske debat.
Ét EU, mange energivalg
Atomkraft illustrerer tydeligt, hvordan EU’s energipolitik fungerer i praksis.
Fælles rammer og fælles mål, men nationale valg.
EU fastsætter regler for sikkerhed og marked, men respekterer medlemslandenes ret til at forme deres egen energiforsyning.
Det er derfor fuldt lovligt både at bygge nye atomkraftværker og at forbyde dem.
