Ministeriet for Grøn Trepart er et dansk ministerium, der blev oprettet i 2024 med det specifikke formål at implementere aftalen om Grøn Trepart – en omfattende politisk aftale om Danmarks grønne omstilling, natur, vandmiljø og landbrug.
Det er første gang i Danmarkshistorien, at et ministerium etableres med ét centralt formål: at gennemføre en politisk aftale.
Oprettelse og organisatorisk struktur
Ministeriet blev præsenteret slut-august 2024 som led i en større regeringsrokade under regeringen Mette Frederiksen II, og ministerposten blev besat af Jeppe Bruus, tidligere skatteminister og medlem af Socialdemokratiet.
Ministeriet har sit hovedkontor i København og omfatter de to institutter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Naturstyrelsen.
Baggrund: Den Grønne Trepart
Den Grønne Trepart er som sagt betegnelsen for et samarbejde mellem danske myndigheder og en række centrale parter inden for landbrug, miljø og erhvervsliv.
Samarbejdet førte til Aftale om et Grønt Danmark i juni 2024 og herefter til en politisk aftale om Implementering af et Grønt Danmark i november 2024.
Parter i treparten
Den oprindelige aftale blev indgået mellem regeringen og en gruppe repræsentanter for både erhverv og civilsamfund, herunder:
- Landbrug & Fødevarer
- Danmarks Naturfredningsforening
- Fødevareforbundet NNF
- Dansk Metal
- Dansk Industri
- Kommunernes Landsforening
Derudover lykkedes det politisk at opnå bred opbakning i Folketinget gennem en aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Det sikrer, at der et politisk flertal bag implementeringen.

Aftalens indhold og hovedområder
Aftalerne under Den Grønne Trepart omfatter en række konkrete mål og initiativer, der samlet sigter mod at omstille Danmarks landbrug, forbedre natur og vandmiljø samt reducere klimabelastningen.
Arealomlægning og natur
Et centralt element er en omfattende omlægning af landets arealer, herunder:
- 250.000 ha ny skov (hvilket svarer til arealet af Lolland, Falster og Bornholm samlet set).
- Omlægning af 140.000 ha lavbundsjorde – landbrugsjord, som typisk udleder store mængder CO₂, skal konverteres til naturtyper som vådområder eller græsarealer.
- Oprettelse og styrkelse af nationalparker og forbedringer af det marine miljø i områder som Lillebælt og Øresund.
Disse ændringer er del af en grundlæggende reorganisering af landbrugsjordens anvendelse.
Formålet er at øge biodiversitet og forbedre vandkvaliteten i både fersk- og saltvandsmiljøer.
Klima og miljø
Aftalen introducerer også en række klimarelaterede mekanismer, herunder:
- CO₂-afgift på husdyrproduktion og landbrugsdrift, som Danmark planlægger at indføre som det første land i verden. Afgiften er tilpasset gradvist over en årrække og inkluderer et bundfradrag for landmanden.
- Styrket indsats mod kvælstof i vandmiljøet, primært med fokus på at reducere udledning til fjorde, søer og vandløb.
Initiativerne er udformet med henblik på at bidrage til Danmarks klima- og miljømål i 2030 og frem, herunder især reduktion af drivhusgasudledninger og forbedring af vandkvalitet.
Finansiering
Implementeringen af arealomlægningen er knyttet til Danmarks Grønne Arealfond, som samler en række statslige indsatser under én finansieringsramme.
Arealfonden er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men en samlet indgang til ordninger og aktiviteter, der bl.a. skal understøtte skovrejsning, vådområder, udtagning af lavbundsjorder, permanent ekstensivering og strategiske jordopkøb/jordfordeling
Lokalt engagement og implementering
For at sikre lokal forankring af omlægningsindsatsen arbejder ministeriet tæt sammen med kommuner, lokale aktører og interesserede parter.
Der er etableret 23 lokale trepartsgrupper, hvor staten, kommunerne og repræsentanter fra både landbrug og naturorganisationer samarbejder om planlægning og gennemførelse af lokale tiltag.
Fremtid
Ministeriet for Grøn Trepart fungerer som koordinerende myndighed for realiseringen af en af de mest omfattende grønne politiske aftaler i nyere dansk historie.
Gennem samarbejde mellem stat, organisationer, erhverv og lokale parter etablerer ministeriet rammerne for grøn omstilling af både natur, landbrug og miljø.
Eftersom de politiske aftaler er blevet indgået, og de 23 lokalegrupper har givet deres bud på, hvordan Danmark kommer til at se ud, er vi nu nået til den praktiske implementering.
Forarbejdet er gjort.
I 2026 vil det vise sig, om det kan briste eller bære.
