Da orkanen Melissa ramte Jamaica den 28. oktober som en kategori 5-storm med vindhastigheder på op til 298 km/t, blev landet kastet ud i en humanitær og økonomisk katastrofe. Huse, virksomheder og afgrøder blev jævnet med jorden, og skaderne vurderes nu at svare til omkring en tredjedel af nationens samlede bruttonationalprodukt. Hundrede tusinder blev fordrevet, og mindst 61 mennesker mistede livet, mens stormen fortsatte sin vej mod Cuba, Haiti og Den Dominikanske Republik.
En ny international forskningsrapport har nu slået fast, at klimaforandringerne gjorde Melissas rasen værre. Forskerholdet, samlet i netværket World Weather Attribution (WWA), konkluderer, at både stormens styrke, dens ekstreme nedbør og dens hurtige intensivering alle blev forværret af den menneskeskabte opvarmning af atmosfæren og havene.
En storm drevet af varme
Forskerne fandt, at Melissas maksimale vindhastigheder var omkring 7 procent højere, end de ville have været uden den nuværende globale opvarmning, mens den ekstreme nedbør var 16 procent mere intens. De fem dages voldsomme regn, der ramte Jamaica, var omkring 30 procent kraftigere og dobbelt så sandsynlige som de ville have været i et klima uden menneskelig påvirkning.
Denne udvikling skyldes den globale temperaturstigning på omkring 1,3°C siden den førindustrielle tid, der har gjort både atmosfæriske og marine forhold langt mere ekstreme. Ifølge analysen er de kombinerede betingelser, der frembringer sådanne orkaner, nu seks gange mere sandsynlige end tidligere.
“Hurricane Melissa og andre nylige megastorme viser, at vi nærmer os et punkt, hvor millioner af mennesker bliver presset ud over grænserne for, hvad de kan tilpasse sig,” advarer Friederike Otto, klimaforsker ved Imperial College London og en af rapportens hovedforfattere. “Medmindre vi stopper med at brænde kul, olie og gas, vil vi se flere lande nå disse grænser”.
Et nyt fænomen: Hurtig intensivering
En af de mest skræmmende egenskaber ved Melissa var dens ”hurtige intensivering” – et fænomen, hvor orkaner pludselig accelererer i styrke. På bare 24 timer steg vindstyrken fra 110 km/t til 224 km/t, og inden for tre dage nåede Melissa helt op på 298 km/t.
Denne eksplosive udvikling er blevet mere almindelig i takt med den stigende havtemperatur. Melissa bevægede sig langsomt hen over havområder, der var 1,5°C varmere end normalt, og den ekstra varme gav stormen brændstof.
“Hurricane Melissa er ikke et enkeltstående tilfælde – den er kanariefuglen i kulminen,” siger Jayaka Campbell, lektor ved University of the West Indies i Jamaica. “Når en storm kan styrkes fra 110 til 224 km/t på under tre dage over hav, der er blot halvanden grad varmere end normalt, så ser vi den farlige nye virkelighed i en ophedet verden.”
Et økonomisk og socialt efterspil
For Jamaica er udfordringerne nu kolossale. Skaderne, anslået til omkring 6 milliarder dollar, repræsenterer ikke blot ødelagt infrastruktur, men også tab af levebrød og fremtidig produktion. Landets regering står over for en monumental genopbygning – og spørgsmålet om klimafinansiering er igen blevet brændende aktuelt.
I årevis har udviklingslande og små ø-nationer som Jamaica efterlyst, at de rige industrilande lever op til deres løfter om at støtte dem i at håndtere klimakrisens konsekvenser. Disse lande har bidraget mindst til problemet, men rammes hårdest af dets følger.
Allerede før Melissa advarede Jamaicas premierminister Andrew Holness verdensledere ved FN’s generalforsamling om, at de hidtidige bidrag til klimafonde er “groft utilstrækkelige”. Han understregede, at “udviklede lande må opfylde deres forpligtelser og øge klimafinansieringen”.
Et varsel for verden
Når verdens lande samles til FN’s årlige klimaforhandlinger i Belém, Brasilien, i næste uge, vil Melissa hænge som en mørk sky over forhandlingerne. Den står som et konkret eksempel på, hvad der er på spil, når globale beslutninger om udledninger, støtte og klimaretfærdighed træffes – eller udsættes.
Melissa var ikke blot en naturkatastrofe, men et spejl, der viser konsekvenserne af en opvarmet klode. Den demonstrerer, hvordan klimaforandringerne ikke længere er en fremtidig trussel, men en nutidig realitet, som udfolder sig med voldsom kraft i verdens mest sårbare regioner.
Læs også: Orkanen Melissa: Caribien kæmper mod naturkræfterne
