Debatten om ulve i Danmark er fortsat polariserende.
På den ene side står fåreavlere og andre husdyrholdere, der oplever ulveangreb helt tæt på – nogle af dem igen og igen.
På den anden side står forskere, myndigheder og naturorganisationer, som peger på, at ulven både hører naturligt hjemme i Danmark og kan sameksistere med landbruget, hvis de rette beskyttelsesmetoder anvendes.
Midt i debatten er ét spørgsmål derfor blevet særdeles relevant: Fungerer ulvesikrede hegn efter hensigten?
Øgede tilskud og politisk fokus
I juni lancerede minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), en ny opdateret ulvehandleplan.
Planen skal gøre det lettere for især fåreavlere at opsætte og vedligeholde ulvesikre hegn.
Tilskuddet hæves, sagsbehandlingen skal gå hurtigere og ansøgningsrunderne gøres mere fleksible.
Ifølge ministeren er det helt afgørende at give husdyrholderne bedre værktøjer i hverdagen:
“Det bedste værn mod angreb fra ulve er ulvesikrede hegn, og derfor gør vi det nu lettere og mere attraktivt at sætte dem op og helt lavpraktisk få det til at fungere for husdyrholderne i hverdagen“, udtalte Jeppe Buus i den sammenhæng til DR.
Den nye plan bygger på anbefalinger fra en såkaldt minitrepart bestående af myndigheder, Vildtforvaltningsrådet samt repræsentanter fra fåreavlernes organisationer.
Her mødes nu erfaringer, biologisk viden og praktisk virkelighed.
Der afsættes 3,5 millioner kroner i 2025 og 8,6 millioner i 2026. Midlerne er øremærket til netop tilskud til ulvesikring af hegn.
Hegnene virker – når de er sat korrekt op
Danmarks Naturfredningsforening fremhæver, at ulvesikrede hegn er dokumenteret effektive, når de anvendes korrekt.
Staten har over de seneste otte år blot registreret to angreb på dyr bag velfungerende ulvesikrede hegn.
Når hegnene er sat op, som de skal, er succesraten høj.
“Ulve tager kun husdyr, hvis husdyrene er ubeskyttede. Det svarer til en ræv, der går i hønsehuset, hvis man glemmer at lukke lågen. Vi er nødt til at lukke lågen, altså at ulvesikre hegnene om husdyrene“, hedder det på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside.
Et ulvesikret hegn adskiller sig markant fra almindelige markhegn.
Der findes flere udgaver af ulvehegn, og de er typisk højere, tættere og går længere ned mod jorden.
Det vigtigste element er dog den stærke strøm i trådene.
En ulv, der rører hegnet én gang, vil i mange tilfælde helt undgå det fremover.
Ulven er et lærenemt dyr, og negative erfaringer kan føres videre i flokken.
Naturorganisationerne sammenligner situationen med en ræv i et hønsehus: Lader man lågen stå åben, vil rovdyret naturligvis gå ind.
På samme måde vil ulve typisk vælge ubeskyttede dyr, når muligheden opstår – ikke fordi der mangler naturlig føde, men fordi ubeskyttede husdyr er lette mål.
Netop derfor understreger både EU- og dansk lovgivning, at husdyr skal beskyttes bedst muligt mod rovdyr.
Statens tilskudsordninger finansierer størstedelen af udgifterne, netop for at gøre løsningen tilgængelig for alle husdyrholdere.
Praksis: Fåreavlernes virkelighed
Selv om statistikken understøtter hegnenes effektivitet, tegner mange fåreavleres oplevelser et mere nuanceret billede.
Fåreavler Sven Joensen fra Hammerum er blandt dem, der har oplevet flere ulveangreb på kort tid – fem alene i 2025.
Han glæder sig over de nye midler, men ser dem langt fra som en fuld løsning:
“Det er et skridt på vejen, men det er ikke nok. Der mangler stadig økonomi i de tilfælde, hvor det er svært at hegne og vanskeligt at sikre“, udtaler han og påpeger dermed et ganske konkret problem:
Det er ikke alle steder med fåreavl, hvor det er oplagt at sætte store, elektriske hegn op.
Derfor efterlyser flere avlere en mere nuanceret tilgang: Hegn er godt, men ikke altid tilstrækkeligt.
Ulvens udbredelse i Danmark
Diskussionen om hegn og beskyttelse hænger tæt sammen med spørgsmålet om ulvens udbredelse.
Ifølge en rapport fra Aarhus Universitet, er der omkring 42 ulve i Danmark i skrivende stund.
Ulvene knytter sig primært til større naturområder med skove og plantager – især dér, hvor der er krondyr.
Disse landskaber minder om de tyske områder, hvorfra ulvene er indvandret siden 2012.
Jylland og Tyskland udgør reelt ét sammenhængende ulveområde.
Frygten for ulve fylder meget i den offentlige debat, særligt når ulve ses tæt på bebyggelse.
Ulve er dog naturligt sky dyr og ser hverken mennesker eller hunde som oplagte byttedyr.
Nysgerrige unge ulve kan følge efter mennesker på afstand, men eksperter understreger, at det er ekstremt vigtigt, at vi mennesker holder os i behørig afstand og ikke fx fodrer ulve.
Det kan nemlig have slemme konsekvenser, som man har set i bl.a. Holland.
Vi skal kort sagt sikre os, at vi ikke inviterer ulven ind i vores daglige liv.
Hegn er en god løsning – indtil videre
Ulvesikrede hegn virker.
Det viser både forskning og erfaringer fra andre lande.
De garanterer ikke med 100% sikkerhed, at der ikke kan ske angreb.
De giver dog unægtelig en markant reduktion i ulveangreb, når de er korrekt opsat og vedligeholdt.
Nye politiske tiltag vil sandsynligvis føre til, at endnu flere hegn kommer op at stå – og dermed øger sikkerheden for husdyr.
Og i virkeligheden også for ulven selv.
Men hegnene løser ikke alle problemer.
Terræn, økonomi, store arealer og praktiske forhold gør, at nogle landmænd stadig står med udfordringer, som et hegn alene ikke kan løse.
I fremtiden kan vi forvente, at ny viden og knowhow på området vil hjælpe med at gøre ulvehegnene endnu mere effektive.
Ligeledes vil vi, i takt med, at vi lærer mere om ulvenes adfærd i Danmark, bedre kunne forebygge generelt på samfundsniveau.
Der er meget, der tyder på, at ulven er kommet for at blive, så det er godt, at myndighederne er obs på de potentielle problemer og går foran i bestræbelserne på at sikre et fremtidigt, bæredygtigt og biodiverst Danmark.
