Genbrugsguld og tøjbytte: Sådan bliver du (næsten) afhængig af secondhand

Flere og flere danskere finder vej til genbrugsbutikker, byttemarkeder og digitale platforme i jagten på tøj med mindre klimaaftryk og mere personlighed.

Redaktionen

07/08/2025
13:04

Det kribler i fingrene, når du står foran stativet. Skjorter i silke, trenchcoats med karakter og jeans, der allerede er bløde af brug. Et fund i en genbrugsbutik kan føles som en lille sejr.

Genbrugstøj er blevet mainstream. Ikke kun blandt unge studerende, men også i børnefamilier, hos modne kvinder og blandt klimaengagerede danskere, der ønsker at gøre sig fri af klima-belastende forbrugsmønstre.

Men hvordan kommer man i gang – og hvordan undgår man at gå i fælden med at købe for meget?

Derfor vinder secondhand frem

Danskerne køber omkring 10,9 kilo tøj om året i gennemsnit – og meget af det bliver kun brugt få gange, før det gemmes væk eller smides ud. Det har konsekvenser for både klima og ressourcer. Tøj- og tekstilindustrien udleder nemlig op imod 10% af den globale CO₂ og er ansvarlig for enorme mængder vandforbrug og kemikalieudledning.

Men der er et voksende modsvar: Flere og flere danskere køber brugt tøj, og særligt unge og kvinder i større byer driver denne udvikling.

Det handler ikke kun om miljø. Genbrug er også en måde at finde sin egen stil, spare penge – og blive en del af et fællesskab, hvor deleøkonomi og kreativitet går hånd i hånd.

Guide: Sådan kommer du i gang med genbrugstøj

At begynde med secondhand kræver lidt overvejelse og forberedelse. Vi har lavet en lille guide, der hjælper dig godt i gang:

1. Kend din stil – og dit behov

Inden du kaster dig ud i genbrugsjagten, så kig din egen garderobe efter i sømmene:

Hvad bruger du mest?
Hvilke farver og snit går du i igen og igen?
Hvad mangler du rent faktisk?

Lav en lille ønskeliste og hold fast i den, så du ikke bliver fristet af gode fund, som du alligevel ender med slet ikke at få brugt.

2. Start med de veletablerede platforme

Det er selvsagt lettest at begynde i omgivelser, som du er tryg ved:

Fysiske genbrugsbutikker (Røde Kors, Kirkens Korshær, Mødrehjælpen, Blå Kors) giver dig mulighed for at se og prøve tøjet.
Digitale platforme som Tise, Vinted, Reshopper, Facebook Marketplace og Instagram shops er oplagte til målrettet søgning.

Tip: Tjek brugeranmeldelser og vær kritisk med stand og pris – det er ikke alle, der har samme vurdering af “næsten som ny”.

3. Deltag i tøjbytte

Tøjbytte-events er blevet populære i mange byer:

Hos Veras kan du bytte dit brugte tøj til point, som du bruger på andres afleverede tøj.
Lokale byttemarkeder (findes ofte via Facebook eller biblioteket) giver en afslappet og fællesskabsorienteret oplevelse.

Fordelen? Det koster dig ingenting – og du får ryddet ud i det, som du alligevel ikke bruger.

4. Lav en fast genbrugsrutine

Sæt én dag af om måneden til at tjekke din ønskeliste og kigge efter tøj.
Brug fx en notes-app til at skrive ned, hvad du mangler eller ønsker dig.
Lav “tøj-benspænd”: fx “jeg må kun købe noget, hvis jeg overvejet det i minimum 14 dage”.

Det sociale aspekt: Genbrug som fællesskab

Der opstår hele tiden nye fællesskaber om brugt tøj. I Aarhus findes fx bytteskabe i Studenterhuset og mobile tøjbytte-events i Mølleparken. I København har både Absalons Kirke og Kulturhuset Indre By faste tøjbyttemarkeder.

Online findes der specialiserede genbrugsgrupper for alt fra Marimekko og Ganni til børnetøj og accessories. Det skaber rum for inspiration, udveksling og gensidig hjælp.

Genbrug med måde: Når det bæredygtige bliver en undskyldning

Det er let at blive begejstret over at købe brugt tøj og det føles godt at give noget nyt liv. Men selvom genbrug er mere klimavenligt end nyt, er det selvfølgelig ikke uden en vis miljøbelastning. Transport, produktion og affald er stadig faktorer og det hjælper ikke klimaet, hvis vi køber langt mere, end vi har brug for.

Mange klimaforskere og NGO’er advarer derfor mod “greenwashing” af overforbrug. Når vi tror, vi gør noget godt, fordi det er genbrug, bliver vi ofte mindre kritiske forbrugere. Så fortsætter vi reelt den samme brug-og-smid-væk-adfærd.

Det mest bæredygtige tøj er det, du allerede har. Så brug det, plej det og reparér det. Byt kun, når det giver mening.

Hvad får du ud af det?

Når du på fornuftig vis bruger secondhand som en bevidst del af din indkøbsadfærd, får du:

et mindre klimaaftryk
en unik og personlig stil
færre impulskøb og mere tilfredshed
økonomisk frihed – og måske endda overskud til at købe bedre kvalitet, når du endelig køber nyt

Det handler ikke om at være perfekt. Det handler om at gøre det nemt og rart at træffe lidt bedre valg.