Efteråret bliver tungt i Miljø- og Ligestillingsministeriet. 60 medarbejdere må forlade deres job – 33 i departementet i København og 27 i Miljøstyrelsen i Odense. Det svarer til, at ministeriet siger farvel til omkring hver ottende medarbejder. Ifølge ministeriet skyldes det både faldende bevillinger og regeringens krav om, at der skal skæres ned i statens administration.
Faldende bevillinger og krav om effektivisering
Allerede i ministeriets årsrapport for 2024 kunne man se, at budgetterne var på vej ned. Miljøstyrelsen havde sidste år 1,24 milliarder kroner at arbejde med – 316 millioner mindre end året før. Det svarer til, at næsten hver fjerde krone forsvandt på bare ét år. Når et område som natur- og miljøbeskyttelse mister så store beløb, betyder det i praksis færre midler til overvågning, tilsyn og udvikling af nye løsninger.
Samtidig er der det brede sparekrav i staten: Regeringen har sat som mål, at der frem mod 2030 skal skæres mindst 5,5 milliarder kroner i administration. Det er en slags “effektiviseringsplan”, der gælder alle ministerier. For Miljø- og Ligestillingsministeriet betyder det, at man ikke bare skal leve med faldende bevillinger, men også levere på en statslig spareplan. Resultatet er, at færre medarbejdere nu skal løfte de samme – eller endda flere – opgaver.
Fra København til Odense: sådan ændres arbejdsgangen
Fyringsrunden handler ikke kun om at spare penge. Ministeriet vil også flytte en række opgaver fra departementet i København til Miljøstyrelsen i Odense. Tanken er at samle faglighederne og bruge ressourcerne mere effektivt.
For medarbejderne betyder det dog en hverdag i forandring. Nogle mister jobbet, andre skal tilpasse sig nye samarbejdsformer. Og for ministerbetjeningen i København kan det betyde, at kontakten til de faglige specialister i Odense bliver mere besværlig.
Hvad skæres der i – og hvor flyttes pengene hen?
Finanslovsforslaget for 2026 viser, at ministeriets samlede bevillinger stort set ligger på samme niveau som året før. Det lyder umiddelbart som en stabil situation, men i praksis fungerer det som en skjult nedskæring. For opgaverne vokser – med flere klimatilpasningsprojekter, stigende fokus på PFAS-forurening og øgede forventninger til overvågning og kontrol – uden at der følger ekstra penge med. Når budgettet ikke udvides, må nye initiativer finansieres ved at omprioritere internt.
Konkret kan man se, at der i 2026 er afsat en ny pulje på omkring 10 millioner kroner til at styrke arbejdet med kemi og biocider. Til gengæld er der ikke længere sat penge af til projekter om biokul og pyrolyse eller til det forskningscenter, der skulle håndtere PFAS. De to områder forsvinder simpelthen fra finansloven. Det kan være, fordi projekterne er afsluttet, men det kan også afspejle, at pengene i stedet bruges på akutte behov.
Mindre bureaukrati
Selvom en fyringsrunde sjældent føles som en sejr, er der også et muligt lyspunkt i ministeriets beslutning. Når flere opgaver samles i Miljøstyrelsen i Odense, kan det give stærkere faglige miljøer og en mere ensartet behandling af sager. Ressourcerne bliver i højere grad koncentreret ét sted, hvilket kan betyde færre dobbeltfunktioner og mere fokus på de områder, hvor behovet er størst.
At pengene flyttes fra mindre projekter til større klimatilpasning kan også ses som et udtryk for, at regeringen vælger at sætte ind der, hvor risikoen er mest akut.
Hvis omorganiseringen lykkes, kan fyringsrunden derfor føre til et ministerium, der arbejder mere fokuseret og målrettet. Spørgsmålet er, om det kan gøres uden at andre områder mister for meget opmærksomhed – men muligheden for en mere effektiv indsats er til stede.
Hvordan påvirker det borgernes og medarbejdernes hverdag?
Når der bliver færre hænder, skal der prioriteres hårdere. Det kan give længere ventetid på alt fra miljøtilladelser til naturbeskyttelsessager. Kommuner, virksomheder og borgere kan opleve, at sagsbehandling tager længere tid, eller at der er mindre rådgivning at hente.
For de ansatte betyder fyringsrunden en usikker hverdag. For nogle et direkte jobtab, for andre en ny rolle i en organisation, der pludselig ser anderledes ud. Risikoen er også, at vigtig erfaring ryger med ud ad døren, når erfarne medarbejdere mister deres stilling.
At fyringsrunden kommer netop nu er ingen tilfældighed. Ministeriets økonomi er under pres, og samtidig har regeringen gjort det til en mærkesag, at staten skal bruge færre penge på administration. Når budgetterne falder, og kravene stiger, er konsekvensen færre medarbejdere til at løse opgaverne.
