Den franske databeskyttelsesmyndighed CNIL har netop uddelt en bøde på 150 millioner euro til fast-fashion-giganten Shein. Årsagen? Selskabets fortsatte brug af cookies på sit franske website – selv efter at brugerne aktivt havde fravalgt dem. CNIL fastslår, at cookies er placeret uden korrekt samtykke og uden ordentlig information til brugerne, hvilket strider mod EU’s GDPR-regler (Reuters).
Bøden – hård og målrettet
Årsagen til bøden er simpel: Selv efter en test i august 2023 kunne CNIL dokumentere, at Shein fortsatte med at anvende cookies – små filer, der tracker brugeradfærd – uden brugernes samtykke. Myndigheden understreger, at dette ikke blot udgør persondata-misbrug, men at det tilmed sker i en enorm skala: Shein tiltrækker omkring 12 millioner franske besøgende hver måned.
Shein reagerede prompte. Virksomheden afviser alle anklager og siger at bøden er helt ude af proportioner, idet den svarer til omkring 2% af Sheins europæiske omsætning i 2023. Endvidere mener Shein, at sanktionen “fremstår politisk motiveret snarere end som et resultat af retfærdig håndhævelse”. Samtidig oplyser de, at de siden august 2023 har samarbejdet med CNIL og forbedret deres databeskyttelsespraksis.
Bagvedliggende politik: En form for kamp mod fast fashion
Denne beslutning kommer i kølvandet på en målrettet politisk strategi i Frankrig. Landets senat vedtog i juni 2025 et forslag, der sigter mod at regulere “ultra‑fast fashion” – hurtigt produceret tøj – med reelle sanktioner mod netop udenlandske aktører som Shein. Forslaget omfatter bl.a. et reklameforbud og differentierede regler, der stiller europæiske fast-fashion kæder som Zara mere gunstigt.
Desuden indføres fra 2025 et “eco‑score”-system, hvor tøj vurderes ud fra miljøpåvirkning: CO₂-aftryk, ressourceforbrug og genanvendelighed. Lavtscorede varer kan blive pålagt afgifter på op til 5 € pr. styk – stigende til 10 € eller op til 50 % af salgsprisen i 2030.
Endelig indeholder lovforslaget forbud mod traditionel reklame og influencer-marketing fra ultra‑fast fashion-virksomheder.
Set i sammenhæng med de nye lovindgreb kan bøden fremstå som endnu et redskab i Frankrigs strategi mod fast fashion.
Er bøden politisk motiveret? Sheins appel
Shein har allerede meddelt, at de vil anke afgørelsen. Ifølge virksomheden er bøden både uforholdsmæssig og politisk farvet. De peger på, at beløbet svarer til omkring 2 procent af deres europæiske omsætning i 2023 – en størrelse, som de mener langt overstiger overtrædelsens alvor.
Samtidig antyder Shein, at afgørelsen ikke kan adskilles fra den bredere politiske kampagne, som Frankrig i de seneste år har ført mod ultra-fast fashion. Med reklameforbud og miljøafgifter har lovgiverne ramt selskaber som Shein, og virksomheden ser bøden som endnu et led i denne strategi.
Med appellen søger Shein derfor ikke kun at få nedsat bøden, men også at stille spørgsmålstegn ved, om datalovgivningen bliver brugt som et politisk våben snarere end et redskab til forbrugerbeskyttelse.
Ikke første bøde – og en bredere europæisk tendens
Den nye millionbøde er ikke Sheins første sammenstød med franske myndigheder. I juli i år blev virksomheden idømt en bøde på 40 millioner euro i Frankrig for vildledende kommercielle praksisser, blandt andet fordi kunderne blev præsenteret for rabatter og “begrænsede tilbud”, der viste sig ikke at holde stik.
Og Frankrig står ikke alene. Flere lande i EU har de seneste år sat Shein under lup – både for brud på databeskyttelsesregler, forbrugerlovgivning og miljøstandarder. I august fik de bøde på 1 million euro i Italien, for udokumenterede påstande om bæredygtighed. Nationale tilsynsmyndigheder i Holland og Belgien har samtidig undersøgt virksomhedens brug af manipulerende designgreb på apps og hjemmesider, mens EU-Kommissionen løbende har advaret om, at ultra-fast fashion skaber uholdbare mængder af affald og CO₂-udledning.
Læs også: Shein får millionbøde i Italien for greenwashing
Tilsammen tegner sagerne et billede af en voksende skepsis over for Shein og lignende aktører, for bøderne handler ikke kun om enkelte fejltrin, men om en generel tendens i Europa til at bruge lovgivningen mere aktivt for at tøjle fast fashion-industrien.
Perspektiv til Danmark
Sheins cookie-problemer i Frankrig rejser også spørgsmålet, om danske brugere kan være udsat for det samme vildledning. Selvom GDPR gælder i hele EU, viser sagen, at virksomheder kan omgå reglerne i praksis. Hvis man vil tjekke det selv, kan man med simple browser-værktøjer se, om der bliver lagt cookies på computeren, selv efter et “nej tak”.
Når det gælder fast fashion-regulering, er Danmark endnu ikke gået lige så langt som Frankrig. Men vi ser allerede tiltag i samme retning – eksempelvis det kommende forbud mod PFAS i tøj og sko fra 2026 og de skærpede bæredygtighedskrav til Copenhagen Fashion Week. Samtidig arbejder EU på et fælles system til at måle tøjs miljøaftryk. Erfaringen viser, at Danmark ofte lader lande som Frankrig gå forrest, men følger efter, når modellerne er afprøvet. Derfor kan vi realistisk forvente, at elementer som eco-score og reklamebegrænsninger også bliver aktuelle her i løbet af nogle år.
Læs også: I dag træder forbud mod PFAS-tøj og sko i kraft
