I landskabet omkring Havdrup begynder fremtiden at tage form: Glidende overgange mellem eng, skov og vandløb afløser tidligere dyrket markjord. Det nye natur- og vandprojekt Solrød Bæk er netop ved at blive tegnet på papiret – men visionen er klar: 140 hektar landbrugsjord omlægges for at beskytte drikkevand, fremme biodiversitet, håndtere klimaudfordringer og skabe naturoplevelser for lokalsamfundet.
“Det er lykkes parterne at skabe et projekt, der både giver mere natur, rekreative muligheder for borgerne … og som samtidig beskytter det grundvand, vi omdanner til drikkevand.” Det siger områdechef i HOFOR, Anne Scherfig, i pressemeddelelse, med henvisning til, at kildepladsen i Havdrup leverer omkring 2,5 millioner kubikmeter drikkevand om året.
Solrød Bæk er mere end en lokal prøveballon – det er et konkret svar på, hvordan natur, vand, klima og samfund kan synges sammen i én plan.
Projektet i praksis: samarbejde og helhed
Siden 2021 har Solrød Kommune samarbejdet med KLAR Forsyning, HOFOR, Naturstyrelsen og lokale lodsejere om at omlægge Solrød Bæk. Arealet omfatter ca. 140 hektar – herunder jord i de såkaldte BNBO-områder (Borings-Nære BeskyttelsesOmråder), hvor der siden juli 2024 er indført nye regler, der begrænser brugen af pesticider for at beskytte grundvandet.
I disse områder kan jorden i stedet bruges til natur, rekreative formål eller økologisk drift. Lodsejere har mulighed for jordbytte, jordoverdragelse eller at indgå aftaler om sprøjteforbud.
KLAR Forsyning får en central rolle i klimatilpasningen: Ved Tykmose skabes et nyt regnvandsbassin og moseområde, der skal opsamle, forsinke og rense regnvandet, før det løber videre i Solrød Bæk. På den måde mindskes risikoen for oversvømmelser i boligområder, og vandkvaliteten forbedres, før vandet når Køge Bugt.
Processen varetages i dialog med borgerne: Den 10. oktober, var der informationsmøde og markvandring for lokalbefolkningen, hvor de kunne komme med idéer til stier, shelters og rekreative anlæg – og til at give input til, hvordan naturområdet skal udformes.
Efter de første forundersøgelser skal der udarbejdes skitseprojekt. De første beplantninger og planer for anlæg forventet at stå klar i 2028.
Effekter for natur, klima og vandmiljø
Det grønne potentiale er betydeligt. Ved at udtage landbrugsjord fra drift reduceres risikoen for udvaskning af næringsstoffer og pesticider til grundvandet – et centralt problem i mange danske vandforsyningsområder. Samtidig kan naturgenopretning øge kulstofbinding i jord og biomasse, og åbne enge og vådområder giver levesteder til planter, insekter, padder og fugle.
Med regnvandsbassinet ved Tykmose kobles klimatilpasning tæt til naturoplevelse og vandbeskyttelse – vand håndteres og forsinkes lokalt i stedet for at presse videre systemet. Dette dobbelte fokus gør projektet til en model for, hvordan klimatiltag kan være multifunktionelle.
Kan modellen skaleres?
Solrød Bæk kommer på et tidspunkt, hvor Danmark står foran en massiv arealomlægning. Ifølge regeringens natur- og miljøpolitisk redegørelse er målet at etablere 250.000 hektar ny skov og natur. Èn målsætning er også, at 30 % af landarealet i Danmark i 2030 skal være beskyttet natur – heraf 10 % som stærkt beskyttede arealer.
Men udfordringen har længe været, at naturplaner ofte støder ind i jordejernes interesser, landbrug og økonomiske incitamenter. En nylig Miljøstyrelsens rapport viser, at mange kommuner har svært ved at implementere ønsket om målrettet drikkevandsbeskyttelse pga. manglende ressourcer, modstand eller politisk prioritering.
På den måde kan Solrød Bæk blive et forbillede: Her har man fra starten inddraget lodsejere, skabt aftalemekanismer og kombinerer flere mål i ét projekt. Hvis lokale “treparter” kan gentage samarbejdet, kan modellen inspirere andre kommuner i landsdækkende naturstrategier og drikkevandsindsatser.
Hvem passer naturen?
Når beplantning og planer for anlæg står klar i 2028, begynder det virkelige arbejde: at sikre naturen og fortsat beskyttelse af vandkilderne.
Det rejser flere kritiske spørgsmål:
- Hvem overtager ansvaret for pleje, rydning og naturmonitorering?
- Hvordan finansieres dette i længere perspektiv uden at belaste lokaløkonomien?
- Hvordan sikres, at den nye natur ikke degenererer uden aktiv forvaltning – fx ved tilgroning eller uønskede invasive arter?
- Hvordan måles effekterne – både for drikkevand, biodiversitet og klimatilpasning – over årtier?
Projekter af denne type risikerer at blive midlertidige, hvis ikke drift, tilsyn og opfølgning er planlagt og forankret politisk fra begyndelsen.
Men hvis Solrød Bæk lykkes på længere sigt, kan det ikke bare være en lokal sejr – men en demonstration af, at naturprojekter, drikkevandsbeskyttelse og klimatilpasning kan væves sammen i langsigtet forvaltning.
Landskab, vand og fællesskab i takt
Solrød Bæk er mere end et teknisk anlæg – det er et eksperiment i tillid, samarbejde og forandring. Det viser, at når jordejere, forsyningsselskaber og kommune tør tale sammen, kan man skabe landskaber, hvor naturen, vandet og menneskene kan finde balance.
Det nye naturområde langs Solrød Bæk bliver ikke blot en bufferzone eller en naturskulptur – det bliver et landskab, der både producerer rent vand, optager CO₂, beskytter mod oversvømmelse og åbner døre for naturoplevelser for borgerne. Hvis modellen holdes i live over årtier, kan den udgøre en af Danmarks mest konkrete svar på, hvordan vi gør grøn omstilling håndgribelig.
