FNs forhandlinger om plastiktraktaten i Genéve mislykkedes, efter Trump-administrationen valgte at tage parti med Saudi Arabien og andre olieeksporterende stater. Den amerikanske præsident Donald Trump har tidligere valgt at trække sig fra Paris-aftalen, som har mål om klimaneutralitet i 2050.
På grund af USA’s modstand under forhandlingerne i Genéve nåede landene ikke frem til en fælles beslutning om verdens første traktat vedrørende plastikforurening. Dialogen om denne miljømæssige problematik havde varet tre år.
Flertallet klar til aftale
Flertallet af de 170 lande var klar på at gå på kompromis og sikre en aftale til Genéve-forhandlingerne, der fandt sted 5. – 14. august. På trods af det annoncerede de amerikanske repræsentanter, ledet af John Thompson, til Financial Times, at USA kun ville eksekvere frivillige tiltag.
Dette mødte kritik fra de lande, som insisterer på, at der skal blive sat handling bag ordene. De ønsker en plastik-traktat bygget på konkrete forpligtigelser og ikke frivillige tiltag. Efter plenarmødets afslutning sagde den danske miljøminister Magnus Heunicke på vegne af EU, at “vi var parate til at forhandle og det var der mange andre lande der var, men jeg erkender at visse lande ikke lige for tiden kan se, hvordan de kan fortsætte og bløde op på deres ufravigelig grænser. Det er dette, som de bliver nødt til at gøre.”
Den delegerede fra Tuvalu, Ian Fry, sagde, at internationalt samarbejde er blevet knust af Trumps administration. Han oplyste, at “Over 100 lande ønsker, at noget finder sted og vi bliver standset af USA.” og at “det amerikanske standpunkt var endnu mere regressivt end det saudi arabiske.”
Læs også: Ingen aftale i Genève – kampen om plasttraktaten endte i dødvande
Usikker fremtid for plastikforhandlingerne
Chefen for FN’s miljøprogram, Inger Andersen, afholdt sig fra at udtrykke nogen form for kritik: “Det er meget svært for amerikanerne at opnå en traktatratificering både gennem huset og senatet. Det har altid været svært… men de har gode intentioner, hvilket er afgørende, og de har ikke valgt at forlade os, som også er vigtigt.”
Den måde, som oprydningstiltagene skulle finansieres på, var også et stridspunkt. De lande, som oftest donerer penge, vil ikke kunne forpligte sig til finansiering i samme grad, som de plejer pga. deres voksende økonomiske indsats på forsvarsområdet.
Efter mødet blev det ikke gjort klart, hvor og hvordan forhandlinger ville fortsætte med at finde sted. På trods af en manglende enstemmig aftale, blev der gjort diplomatiske fremgange. En delegeret har udtalt at Kina, som er en af verdenens største plastikproducenter, og EU fik ført meget produktive samtaler. Den samme delegerede har også meddelt, at Kina er blevet mere engageret i internationalt samarbejde.
Langsomme forhandlinger frustrerer
Flere delegationer, særligt fra EU og udviklingslandene, udtrykte dyb utilfredshed over, at endnu en runde af forhandlinger faldt til jorden. Det var den sjette runde, og det var forventet, at det skulle være den sidste.
Delegationschefen for Uganda, Barirega Akankwasah, erklærede, at “vi er dybt frustrerede over den langsomme fremgang.” Ifølge ham er problemet, at de delegerede ikke holder sig til traktatmandatet. Der er stadig bred debat om fossil brændstoffer.
Repræsentanten for den internationale miljøret, David Azoulay, har meddelt, at det blev mere og mere tydeliggjort, at visse lande ikke var kommet for at færdiggøre en tekst, men for at hindre en holdbar samtale: “Det er svært at finde et fælles grundlag imellem dem, der er der for at bevare den eksisterende tilstand, og flertallet, som leder efter en effektiv aftale, som kan styrkes gennem tiden”, konkluderer Azoulay.
