Regeringen har fremlagt sit forslag til finanslov for 2026. I alt afsættes der knap 320 milliarder kroner til statens drift, investeringer og støtteordninger – og midlerne til klima og miljø fylder både mere og mindre, afhængigt af hvor man kigger hen. Mens CO₂-reduktioner får et markant løft, falder bevillingerne til forskning, vedvarende energi og landbrugets grønne omstilling.
Du kan se hele finanslovsforslaget her: Finanslovsforslag 2026 (PDF).
Klimapenge til reduktion her og nu
Den største bevægelse i årets finanslov findes under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Her hæves tilskuddene til at begrænse CO₂-udledning fra 832,5 mio. kr. i 2025 til 1,43 mia. kr. i 2026.
Regeringen prioriterer blandt andet støtteordninger til fjernvarmeudrulning, afkobling af husstande fra gasnettet, energirenovering af offentlige bygninger samt tilskud til Power-to-X, biogas og fangst og lagring af CO₂ (CCS). Det er områder, der hurtigt kan nedbringe udledningerne i Danmark.
Denne investering vil være ret tydelig i de fleste husstande. Støtten gør det billigere at skifte fra gasfyr til varmepumper eller blive koblet på fjernvarme. Samtidig kan energiregningen falde, hvilket gør det til en håndgribelig fordel for mange danskere. Netop den tilgang – at klimaomstillingen skal kunne mærkes positivt i privatøkonomien – har været en central del af regeringens klimapolitik de senere år.
Besparelser på forskning og vedvarende energi
Samtidig er der en anden bevægelse i modsat retning. Bevillingerne til forskning i grøn energi reduceres fra 552 mio. kr. i 2025 til blot 224 mio. kr. i 2026. Også midlerne til vedvarende energi og energibesparelser skæres ned – fra 548,6 mio. kr. til 426,8 mio. kr.
Konsekvensen af de lavere bevillinger er mindre synlig i hverdagen, men kan blive dyr i det lange løb. Når forskningen skæres ned, bliver det vanskeligere at udvikle nye løsninger – fx teknologier, der kan reducere udledninger fra landbruget eller skabe billigere lagring af grøn strøm.
Flere eksperter, bl.a. Det Internationale Energiagentur (IEA), har gentagne gange peget på, at netop forskning i nye teknologier er afgørende for at nå klimamålene. Ifølge IEA vil halvdelen af de nødvendige CO₂-reduktioner i 2050 skulle komme fra teknologier, der endnu ikke er modne til markedet.
Landbruget: Grønne fonde, men færre penge
På landbrugsområdet er billedet tilsvarende blandet. Finansloven viderefører støtte til økologifremme og Fonden for Plantebaserede Fødevarer, men uden markante løft.
- Driftsstøtten til jordbruget falder en smule – fra 421,5 mio. kr. i 2025 til 412 mio. kr. i 2026.
- Forskningsmidlerne til fødevarer og husdyrforhold skæres ned med over 70 mio. kr. på et år.
- Også erhvervsfremme i fiskerisektoren reduceres – fra 225 mio. kr. i 2025 til 189 mio. kr. i 2026.
Det sker på et tidspunkt, hvor landbruget ifølge Klimarådet står for knap en tredjedel af Danmarks samlede drivhusgasudledning.
Her er det sværere at konkludere, om de lavere bevillinger er en fordel for klimaet. På den ene side kan faldet tolkes som et signal om, at landbruget ikke længere skal have samme økonomiske støtte som tidligere. På den anden side betyder færre forskningsmidler, at arbejdet med at udvikle klimavenlige produktionsformer risikerer at gå langsommere. Og netop landbruget er ifølge Klimarådet en af de helt store poster i Danmarks klimaregnskab.
Miljø og natur: Stabilt, men uden nye løft
Under Miljø- og Ligestillingsministeriet afsættes der 1,54 mia. kr. til drift i 2026 – stort set uændret i forhold til tidligere år. Her ligger midler til naturbeskyttelse, havmiljø, kemikalietilsyn og affaldshåndtering.
Men i modsætning til klimaområdet, er der ikke afsat store nye puljer eller initiativer. Danmark er i forvejen bagud på EU’s biodiversitetsmål, og med finansloven for 2026 ser naturen ikke ud til at få et ekstra løft.
Forbrug og valgflæsk
Finansloven er ikke kun et teknisk dokument – den er også politisk. Flere af posterne bærer præg af, at vi er på vej ind i en valgperiode. Når midlerne målrettes varmepumper, fjernvarme og billigere energi, kan det mærkes direkte i husholdningsbudgettet.
Samtidig har regeringen i forhandlingerne lagt vægt på at sikre lavere priser på dagligvarer som kaffe, slik og oksekød gennem justeringer af afgifter. Kritikerne peger på, at det på kort sigt kan glæde vælgerne, men på længere sigt trækker i den modsatte retning af sundheds- og klimapolitikken.
Hvad betyder det for danskerne?
Set samlet sender finansloven et signal om, at regeringen vil fokusere på at få hurtige reduktioner her og nu – gennem tekniske løsninger som CCS, biogas og fjernvarme. Det kan betyde lavere CO₂-udledning på kort sigt, men kan også gøre Danmark mere sårbar på længere sigt, fordi investeringerne i forskning, fødevarer og natur ikke følger med.
For danskerne betyder det, at klimaregnskabet kan se bedre ud allerede i de kommende år. Men de langsigtede gevinster – i form af nye grønne teknologier, mere klimavenlig madproduktion og stærkere natur – ser ud til at stå i skyggen.
