Ved miljøministerrådets møde den 21. oktober takkede miljøkommissær Kadis det danske formandskab for at sætte den såkaldte European Ocean Pact på dagsordenen – et initiativ, der skal sikre et sundt og bæredygtigt havmiljø i Europa.
En samlet havpolitisk logik
Kadis fremhævede, at European Ocean Pact, som blev lanceret af kommissionsformand Ursula von der Leyen ved FN’s havkonference i Nice i juni, markerer et vendepunkt. For første gang forsøger EU at samle alle sine havrelaterede politikker i ét sammehængende system.
Pagtens mål er at skabe koordinering og sammenhæng på tværs af politikområder som fiskeri, maritim planlægning, transport, turisme og naturbeskyttelse. Den indeholder 30 nøgleinitiativer og henviser til over 90 eksisterende kommissionsprojekter.
Et centralt element i pagten bliver den kommende European Ocean Act, der forventes at være klar i slutningen af 2026.
Ocean Act skal forenkle og styrke lovgivningen
Ocean Act skal kombineres med en revision af Havstrategidirektivet. Målet er at forenkle og samle eksisterende havlovgivning, så den bliver lettere at implementere, mere effektiv og i det hele taget mere overskuelig.
Loven skal samtidig styrke samspillet mellem Maritim fysisk planlægning og Havstrategidirektivet, EU’s centrale lov for at sikre “god miljøtilstand” i havene. Kommissær Kadis understregede, at klimaaspektet i højere grad skal integreres, da klimaforandringer allerede påvirker Europas kyster og havområder markant.
Overvågning og samarbejde
For at følge fremskridtet vil Kommissionen etablere et High-Level Ocean Board samt et digitalt Ocean Pact Dashboard, der skal give gennemsigtighed i arbejdet og gøre det muligt at følge udviklingen i realtid.
Kadis sluttede sin tale med en appel om fælles ansvar: “At forme Ocean Pact var en kollektiv øvelse. Den samme kollektive indsats kræves nu for at gennemføre den.”
Faktaboks: Hvad er European Ocean Pact og European Ocean Act?
| Element | Beskrivelse |
| European Ocean Pact | EU’s overordnede ramme for havpolitik, lanceret i 2024 i Nice. Har til formål at samle alle EU-initiativer, der vedrører havmiljø, klima, blå økonomi og maritim forvaltning. |
| Formål | At sikre skabe sammenhæng i EU-politik, så man bedre sikrer bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og beskytter marine økosystemer mod forurening, overfiskeri og klimaforandringer. |
| Tiltag | 30 nye projekter og over 90 relaterede initiativer. Inkluderer etablering af Ocean Board og Ocean Dashboard. |
| European Ocean Act (2026) | En kommende EU-lov, der skal samle og forenkle eksisterende havlovgivning. Den skal bl.a. revidere direktivet om maritim fysisk planlægning og styrke sammenhængen med Havstrategidirektivet. |
| Politisk betydning | Markerer et skridt mod et mere integreret EU-havforvaltningssystem. |
Perspektiv
Et gennemgående tema ved EU-politik er forholdet mellem medlemslandenes suverænitet og EU’s overordnede mål. Jo mere selvstændige landene er, jo sværere er det i sagens natur for EU at handle som en enhed. Modstandere af EU kritiserer unionen for at lide af demokratisk underskud, og som vi så ved Brexit kan det føre til, at befolkningerne i de enkelte lande simpelthen fravælger EU (hvis de da overhovedet bliver spurgt).
Der er dog det helt lavpraktiske ved havregulering, at farvande ikke respekterer ved landegrænser. Derfor er der en iboende logik i at forsøge at skabe en mere overordnet, international lovgivning. Det er svært at udarbejde komplekse, men ensartede love, som skal respekteres af så mange forskellige lande og opfattes som fair, men samtidig også have en virkelig effekt.
Det er også lidt påfaldende, at EU-repræsentaterne taler så meget om governance og dashboards. Det er jo ret beset bare udtryk for et ønske om at kunne forstå og kontrollere, hvad der sker i en ellers til tider uoverskuelig verden. Store, overordnede love er som udgangspunkt kun ønskelige, hvis de virker efter hensigten og har demokratisk opbakning. Ellers er det bare udemokratisk bureaukrati.
