EU-Kommissionen arbejder på en samlet strategi for små modulære atomreaktorer, de såkaldte SMR’er, som ventes præsenteret senere i 2026.
Meldingen kom tydeligt frem, da Kommissionen i denne uge samlede industri, myndigheder og civilsamfund til Stakeholders’ Forum for European Industrial Alliance on Small Modular Reactors i Bruxelles.
Det er et signal om, at atomkraft igen spiller en rolle i EU’s energipolitiske værktøjskasse – samtidig med at debatten om atomkraft er blusset op herhjemme, uden at Danmark endnu formelt har ændret kurs.
Strategien er endnu ikke offentlig, men timingen er bemærkelsesværdig.
For mens EU bevæger sig fra diskussion til planlægning, befinder den danske samtale sig stadig på et mere principielt niveau, hvor atomkraft diskuteres som idé snarere end konkret energipolitik.
EU’s atomkurs tager form
Ifølge EU-Kommissionen skal input fra forumet bruges direkte i arbejdet med den kommende SMR-strategi, som ventes senere i 2026.
Strategien skal ifølge Kommissionen styrke Europas industrielle kapacitet, skabe fælles værdikæder og understøtte udrulning af teknologien i 2030’erne.
I sin keynote-tale gjorde EU’s energi- og boligkommissær Dan Jørgensen det klart, at SMR’er ikke kun bliver set som en kilde til elektricitet.
De indgår i et bredere energipolitisk perspektiv, hvor stabil og lavemissionsenergi skal understøtte både industri og samfund.
“Ud over at producere elektricitet rummer SMR’er en bred vifte af muligheder: fra at hjælpe stål- og kemiproducenter med at reducere deres CO2-udledning til at levere stabil lavemissionsenergi til borgere via fjernvarme.” sagde Dan Jørgensen i sin tale .
Ifølge Kommissionen er ambitionen, at strategien skal skabe klarhed om både regulering, investeringer og samarbejde mellem medlemslande – uden at den nødvendigvis forpligter alle lande til selv at bygge atomkraftværker.
Bliver ambitioner til virkelighed?
Selvom det virker til at EU er et helt andet sted end Danmark – specielt fordi teknologien er tilladt på EU-niveau, vækker udmeldingerne fra Bruxelles også en vis genkendelse herhjemme.
De fleste danskere kender Dan Jørgensen fra hans år i dansk politik, hvor han over flere perioder sad som klima-, energi- og forsyningsminister – senest frem til 2024.
I særligt hans sidste periode blev han ofte kritiseret for store armbevægelser og høje ambitioner, som ifølge kritikere ikke altid blev fulgt op af tilstrækkeligt konkrete tiltag i samme tempo.
Den kritik er ikke usædvanlig i klimapolitik, hvor lange tidshorisonter, teknologisk usikkerhed og politiske kompromiser ofte kolliderer med løfter og målsætninger.
Heller ikke på EU-niveau er der garanti for, at flotte taler og strategiske udmeldinger automatisk omsættes til handling.
Om Stakeholders’ Forum og den varslede SMR-strategi formår at bevæge sig fra visioner til konkrete projekter og beslutninger, er derfor et åbent spørgsmål, som først kan besvares i de kommende år.
Hvorfor SMR’er fylder i EU netop nu
At SMR’er fylder mere i EU’s energipolitiske sprog, hænger tæt sammen med erfaringerne fra energikrisen efter Ruslands invasion af Ukraine.
Gasafhængighed, ustabile priser og behovet for energisikkerhed har skubbet stabil, kontinuerlig produktion højere op på dagsordenen – også i klimadebatten.
Samtidig passer SMR’er politisk ind som et kompromis.
Reaktorerne er mindre end traditionelle atomkraftværker, kan bygges modulært og er tiltænkt både elproduktion og industriel procesvarme.
Det gør dem lettere at integrere i eksisterende energisystemer og nemmere at diskutere politisk, end de store anlæg fra tidligere årtier.
Netop derfor understregede Kommissionen på forumet, at strategien ikke kun handler om teknologi, men også om fælles standarder, regulering og arbejdsstyrke, så medlemslandene undgår at udvikle parallelle og uforenelige løsninger.
Den danske debat er tilbage – men uden beslutninger
I Danmark er atomkraft de seneste år vendt tilbage som samtaleemne i medier, tænketanke og politiske udspil.
Debatten har ændret karakter fra at være næsten tabubelagt til at være mere undersøgende og pragmatisk, men uden at føre til konkrete politiske beslutninger.
Læs også: Atomkraft tilbage på dagsordenen i Danmark
Danmark har fortsat et forbud mod atomkraft og satser officielt på vedvarende energi som vind og sol.
Samtidig peger flere aktører på, at diskussionen om SMR’er ofte føres som et fremtidsscenarie snarere end som et reelt alternativ på kort sigt.
Der er med andre ord langt fra debat til politik.
Det står i kontrast til EU’s tilgang, hvor SMR’er nu behandles som et strategisk element i energi- og industripolitikken – også selv om teknologien endnu ikke er kommercielt udbredt i Europa.
Når EU rykker, men Danmark tøver
Selv hvis Danmark vælger fortsat at stå udenfor atomkraft, kan EU’s kurs få betydning.
Et mere integreret europæisk elmarked betyder, at strøm fra atomkraft i nabolande kan blive en del af den danske energimiks, uanset nationale beslutninger.
Samtidig kan fælles EU-regler for sikkerhed, finansiering og industri få indirekte betydning for dansk erhvervsliv og energipolitik.
EU-Kommissionen har understreget, at strategien ikke er et påbud til medlemslandene, men et forsøg på at skabe en fælles ramme for dem, der ønsker at arbejde med teknologien.
Alligevel kan strategien ændre de politiske vilkår for lande som Danmark, hvor spørgsmålet ikke længere kun handler om nationale præferencer, men om placering i et fælles energisystem.
Et åbent spørgsmål frem mod 2030’erne
Når EU senere i 2026 præsenterer sin SMR-strategi, vil den markere et nyt skridt i unionens energipolitiske udvikling.
For Danmark rejser det et mere grundlæggende spørgsmål: ikke kun om landet selv vil investere i atomkraft, men om det overhovedet er muligt at forholde sig neutralt, hvis resten af Europa bevæger sig i en ny retning.
Indtil videre bevæger EU sig fra ord til struktur, mens Danmark fortsat diskuterer principper.
Spændingen mellem de to niveauer vil kun blive tydeligere, i takt med at EU’s planer bliver mere konkrete – og energipolitikken mere sammenflettet.
