I flere vandløb i Nordamerika og Europa er billedet det samme.
Laks, der når frem til deres gydepladser, men aldrig får gydt.
I stedet dør de kort efter ankomsten, ofte uden synlige tegn på sygdom eller ydre skader.
Ifølge en gennemgang i The Guardian peger ny forskning på en overraskende mulig årsag: mikroskopiske partikler fra bildæk.
Mistanken har sat gang i en bredere debat om trafik, kemikalier og en type forurening, der længe har været overset, men som nu kan vise sig at have alvorlige konsekvenser for sårbare laksebestande.
Et mønster uden forklaring
Fænomenet har især været dokumenteret i stillehavslaks i det nordvestlige USA og Canada.
Her har biologer gennem år observeret, at en stor andel af laksene dør pludseligt, netop som de når ferskvand efter deres lange rejse fra havet.
Symptomerne har været bemærkelsesværdigt ensartede: desorientering, ukontrollerede bevægelser og hurtig død.
Vandkvaliteten har ofte set acceptabel ud, og klassiske forklaringer som iltsvind, temperaturstigning eller kendte sygdomme har ikke kunnet forklare dødeligheden.
En kemisk mistænkt
Forskere har i de senere år rettet blikket mod dækslid, som opstår, hver gang biler bremser og accelererer.
Bildæk indeholder en række kemikalier, herunder antioxidanter, der forhindrer gummiet i at nedbrydes. Ét af disse stoffer, kendt som 6PPD, omdannes i kontakt med ozon i luften til et nyt stof: 6PPD-quinon.
Det er netop dette nedbrydningsprodukt, der har vist sig at være akut giftigt for laks.
I laboratorieforsøg har selv meget lave koncentrationer været nok til at udløse de samme symptomer, som forskere har observeret i naturen.
Regnen som transportvej
Problemet opstår især i forbindelse med regn.
Når det regner, skylles partikler fra veje og asfalt ned i kloakker og videre ud i vandløb og floder.
Her kan koncentrationen af dækslid hurtigt stige, særligt i bynære områder med tæt trafik.
For laks, der ofte vandrer op i netop disse vandløb for at gyde, kan timingen være fatal.
Regnskyl i gydeperioden kan betyde, at fiskene udsættes for en kemisk cocktail, de ikke kan overleve.
Ikke kun et nordamerikansk problem
Selv om de mest veldokumenterede tilfælde stammer fra Nordamerika, advarer forskere mod at se problemet som geografisk begrænset.
Dækslid er en global forureningskilde, og laks lever i mange af verdens tempererede områder.
I Europa er flere laksebestande allerede under pres fra spærringer, klimaforandringer og tab af levesteder.
Hvis dækslid også her viser sig at påvirke fiskene, kan det blive endnu en belastning for arter, der i forvejen kæmper for overlevelse.
En usynlig forurening
Dækslid adskiller sig fra mange andre former for forurening ved netop at være usynlig.
Partiklerne er mikroskopiske, og forureningen forbindes sjældent direkte med biltrafik i den offentlige debat.
Samtidig vokser problemet i takt med trafikken.
Elbiler, der ofte vejer mere end traditionelle biler, slider ifølge flere studier dækkene hurtigere, hvilket kan føre til øget partikeludledning – også selv om bilerne ikke udleder udstødningsgasser.
Hvad kan gøres?
Forskere peger på flere mulige løsninger, men ingen hurtige fix.
Bedre rensning af regnvand, grønne regnvandsløsninger og ændringer i dækdesign nævnes som mulige veje frem.
Nogle forskningsmiljøer arbejder allerede med at udvikle mindre giftige alternativer til de kemikalier, der i dag bruges i dækproduktion.
Men regulering er kompleks.
Dæk er et globalt masseprodukt, og ændringer kræver både politisk vilje og internationale aftaler.
Et varsko for vandmiljøet
For biologer og miljøforskere er laksefaldet et advarselssignal.
Laks er ofte indikatorarter, der reagerer hurtigt på ændringer i vandmiljøet.
Når de dør, peger det på problemer, der kan ramme langt flere arter.
Dækslid er allerede kendt som en væsentlig kilde til mikroplast i havet.
Hvis det også viser sig at være direkte dødeligt for fisk i ferskvand, rejser det spørgsmål om, hvor mange andre konsekvenser der endnu ikke er opdaget.
Laksenes stille død i vandløbene kan dermed være et tidligt tegn på en forurening, der bevæger sig langt hurtigere, end reguleringen følger med.
