I en tid med stigende energipriser og større fokus på klima og bæredygtighed, er det for mange boligejere værd at overveje efterisolering af hjemmet.
Efterisolering handler ganske enkelt om – som navnet indikerer – om at tilføre sit hus mere eller bedre isolering, eller isolere steder, hvor der er mangler.
Formålet er at mindske varmetabet gennem husets klimaskærm – dvs. ydervægge, loft, gulv, tag etc.
Det gælder både for ældre boliger med dårlig eller manglende isolering, men kan også være relevant for huse, der bare er 20-30 år gamle.
At efterisolere er selvfølgelig frivilligt, men der er mange gode grunde til at gøre det: Lavere varmeregning, bedre komfort, sundere indeklima og ikke mindst: Et bidrag til et grønnere klima.
Sådan sparer du penge på varmeregningen
En af de helt store fordele ved efterisolering er besparelsen på varmeregningen.
Der findes mange forskellige udregningsmetoder og det er i sagens natur svært at sætte konkrete tal på, men ifølge visse estimater vil man kunne nedbringe sine varmeomkostninger med adskillige tusind kroner om året – afhængig af boligtype, størrelse og husets alder.
Udover besparelsen på kostprisen for varme, medfører efterisolering også en mere jævn og behagelig temperatur i boligen året rundt: Varmen holder bedre, og man undgår kolde pletter og træk ved ydervægge og vinduer.
Hvis man har prøvet at tilbringe en vinternat i gammelt, dårligt isoleret hus, så ved man, hvor en kold omgang det kan være.
Der er med andre ord som regel en sammenhæng mellem, hvor meget du kan forbedre din personlige komfort og hvor meget, du kan spare på varmeregningen.
Jo mere mangelfuld isolering, jo mere er der at hente.
Du bør kontakte professionelle fagfolk og rådføre dig direkte, hvis du vil vide, hvad du, i din personlige situation, har af muligheder.
Mange virksomheder tilbyder gratis, uforpligtende samtaler.
Et aktivt bidrag til et bedre klima
Når dit hus bruger mindre energi til opvarmning, betyder det også mindre CO₂-udledning (eller anden form for drivhusgas afhængig af varmekilden).
Der er vel at mærke ikke tale om, at du skal give afkald på noget.
Det er jo varme, der simpelthen siver ud af din bolig, når du “fyrer for gråspurvene”, som man siger.
Set i et større samfundsperspektiv kan systematisk og effektiv efterisolering være en væsentlig brik i bestræbelserne på at mindske energiforbruget og CO₂-udledningen på makroniveau.
Derudover giver en efterisoleret bolig ofte et bedre indeklima, mindre træk, og større komfort, hvilket kan gøre det nemmere for beboerne at holde hjemmet ved en lav, stabil temperatur frem for at overophede.
Du vil altså slippe for de paradoksale, frustrerende situationer, man ellers kan stå i, hvor der både er fodkoldt og lummert på samme tid.
Hvad bør du starte med – og hvor ser man typisk gevinsten?
Ifølge energirådgivere og bygningskonsulenter er der visse steder i boligen, hvor efterisolering ofte giver mest ”for pengene”:
- Loftet eller taget: Her kan en stor del af varmen forsvinde, hvis isoleringen er ringe eller mangler.
- Ydervægge og hulmure: Mange ældre huse har kun begrænset eller ingen hulmursisolering. Efterisolering af ydervægge kan derfor give en stor gevinst.
- Gulve, kælderydervægge, krybekælder mv.: I visse tilfælde kan disse være relevante – især hvis der er tydelige kuldebroer eller fugtproblemer.
En bolig med lav energimærkning kan ofte opnå stor gevinst ved efterisolering.
Hvornår er efterisolering mindre fordelagtigt, og hvad bør man være opmærksom på
Selvom efterisolering ofte er en god investering, er det ikke altid økonomisk rentabelt – især hvis boligen allerede har en relativt høj isoleringsstandard.
Hvis man udelukkende forholder sig til privatøkonomi og hvis isoleringen i forvejen har en vis kvalitet, kan de ekstra omkostninger ved yderligere isolering være svære at retfærdiggøre i forhold til besparelsen.
Derfor er det en god idé at få foretaget en vurdering, før man beslutter sig. Hvis man oplever, at éns varmeregning stiger eller at man har svært ved at sikre jævn temperatur i hele sin bolig, kan det jo også skyldes andre forhold.
Så jo mindre viden man besidder, jo vigtigere er det alliere sig med fagfolk.
Sådan er det jo generelt med håndværksprojekter.
Der er også en række lovkrav til, hvordan arbejdet med isoleringen skal udføres, alt efter hvordan det konkrete projekt ser ud.
Det kan du læse mere om på Energistyrelsens hjemmeside.
Både godt for pengepungen og klimaet
Efterisolering er et af de mest effektive og håndgribelige tiltag, man som boligejer kan gøre for at spare penge og samtidig bidrage til at mindske CO₂-udledningen – hvis man altså ikke allerede bor i et velisoleret hus.
Ved at reducere varmetab kan man markant sænke varmeudgifterne. Samtidig forbedres indeklimaet, komforten øges, og boligen bliver mere energieffektiv.
Fra et klimaperspektiv betyder mindre energiforbrug til opvarmning mindre belastning af miljøet.
Hvis flere gamle boliger efterisoleres, kan effekten på nationalt plan være betydelig.
Derfor kan efterisolering ses som en både personlig gevinst – i form af lavere udgifter og bedre bolig – og et samfundsmæssigt ansvar – i form af lavere energiforbrug og mindre CO₂-udledning.
For boligejere, der gerne vil gøre en forskel – både for deres egen økonomi og for klimaet – er efterisolering ofte en effektiv og meningsfuld investering.
Kontakt en udbyder og spørg dem, hvad de kan tilbyde.
