Kaffe er blevet en uundværlig del af hverdagen for mange af os. Hver dag drikker vi danskere omkring fire kopper i gennemsnit, og på verdensplan er kaffe en af de mest handlede varer overhovedet. Bag den velkendte duft gemmer der sig dog en kompleks historie om udnyttelse, fattigdom og miljøbelastning. Når vi vælger, hvilken kaffe vi putter i indkøbskurven, er vi derfor med til at påvirke både mennesker og natur på den anden side af kloden.
Arbejdsforholdene for bønderne
Ifølge Fairtrade dyrkes kaffe på omkring 12,5 millioner gårde globalt, og langt størstedelen er små landbrug, der er afhængige af indtægten fra kaffe. Fattigdom er udbredt for kaffebønder, som ofte får en meget lille andel af den pris, vi betaler i supermarkedet. Ifølge Fairtrade er det ikke ualmindeligt, at prisen på rå kaffe ikke dækker produktionsomkostningerne. Det betyder lave lønninger, usikre arbejdsforhold og i visse tilfælde børnearbejde. Flere certificeringsordninger arbejder på at skabe bedre vilkår, men realiteten er, at mange bønder stadig kæmper for at overleve på deres kaffeproduktion.
Kaffe og klima
Kaffe dyrkes typisk i bælter tæt på ækvator, hvor stigende temperaturer og ændrede nedbørsmønstre allerede mærkes. Klimaforskere vurderer, at antallet af egnede områder til kaffeproduktion kan blive halveret frem mod 2050, hvis udviklingen fortsætter. Samtidig er kaffe en afgrøde, der kan føre til skovrydning, når nye områder ryddes for at gøre plads til plantager. Det går hårdt ud over biodiversiteten. Til gengæld findes der mere bæredygtige metoder, som fx skyggekaffe, hvor bønnerne dyrkes under træer og på den måde beskytter dyre- og planteliv samt lagrer mere CO₂ i jorden.
Certificeringer – og deres begrænsninger
Mange forbrugere går efter certificeringer, når de vil drikke kaffe med god samvittighed. Men mærkerne dækker forskellige ting, og ingen af dem giver hele løsningen.
Økologisk – godt for naturen
Økologisk kaffe dyrkes uden syntetiske pesticider og kunstgødning. Det beskytter både naturen, grundvandet og arbejdernes sundhed, fordi de ikke udsættes for de mest skadelige kemikalier. Økologisk dyrkning kræver ofte mere skygge og varierede plantemiljøer, hvilket styrker biodiversiteten.
Økologimærket siger dog ikke noget om de sociale forhold. En pose økologisk kaffe kan sagtens være produceret under vilkår, hvor bønderne tjener langt under en leveindkomst. Det gør mærket til et stærkt redskab for miljøet, men ikke en garanti for retfærdighed.
Fairtrade – sikkerhedsnet for bønderne
Fairtrade er udviklet til at beskytte bønderne mod de udsving, der præger kaffemarkedet. Certificeringen garanterer en minimumspris, uanset hvordan markedet ser ud, og giver en ekstra præmie, som kan bruges til investeringer i lokalsamfundet. Det kan være skoler, sundhedsklinikker eller udstyr til plantagerne.
Fairtrade har også krav til arbejdsforhold, organisering og forbud mod børnearbejde. Kritikere påpeger dog, at bønderne ofte kun kan sælge en del af deres høst som Fairtrade, mens resten stadig sælges til lavere priser. På den måde løser ordningen ikke alle problemer, men giver et vigtigt sikkerhedsnet.
Rainforest Alliance – kombination af klima og arbejdsforhold
Rainforest Alliance (som i dag har overtaget UTZ-certificeringen) stiller krav både til miljø og til sociale forhold. Bønderne skal beskytte naturen, reducere brugen af pesticider og sikre ordentlige forhold for arbejderne.
Kritikere fremhæver dog, at Rainforest Alliance ikke garanterer en minimumspris til bønderne, og at kravene kan være mindre strenge end hos Fairtrade. Til gengæld er certificeringen udbredt, hvilket betyder, at store dele af kaffemarkedet kan nås ad denne vej.
Direct trade – når gennemsigtigheden kommer fra risteriet
Direct trade er ikke en certificering, men et princip. Her handler risteriet direkte med bønderne og betaler typisk en højere pris. Det giver mulighed for tættere samarbejde, mere gennemsigtighed og i nogle tilfælde bedre kvalitet, fordi bønderne kan investere i dyrkningsmetoder.
Ulempen er, at der ikke findes fælles standarder. Derfor kræver det tillid til det enkelte risteri. I Danmark har især Coffee Collective sat standarden med fuld åbenhed om, hvad de betaler bønderne – ofte væsentligt over verdensmarkedspris.
Mere end mærker: oprindelse og dyrkningsmetoder
Certificeringer er vigtige, men de fortæller ikke hele historien. Man kan også se på, hvor og hvordan kaffen er dyrket. Skyggekaffe – kaffe dyrket under trækroner – beskytter biodiversiteten og modvirker skovrydning. Nogle risterier arbejder kun med specifikke regioner, hvor de kender bønderne og kan dokumentere bedre vilkår. Som forbruger kan det være værd at gå efter kaffe, hvor oprindelsen er tydeligt oplyst, og hvor hele kæden er gennemsigtig.
Mærker, der går hele vejen
Mange store brands kun har enkelte produkter med certificeringer, mens resten af deres sortiment består af uansvarligt produceret kaffe. Der findes også virksomheder, typisk mindre foretagender, som har valgt at gøre ansvarlighed til en del af deres identitet, og tager ansvar for hver eneste pose kaffe, de sælger.
Danske ØNSK kaffe importerer udelukkende økologisk kaffe og samarbejder tæt med bønder i Nicaragua. Hele sortimentet er bæredygtigt, og virksomheden prioriterer gennemsigtighed i forsyningskæden.
Impact Roasters i København arbejder ud fra princippet om direct trade og har som mission at skabe social udvikling i de etiopiske områder, hvor bønnerne købes.
Café og risteri Coffee Collective har markeret sig ved at betale bønder langt over markedspris og gøre alle data om priser og oprindelse offentlige. Fælles for dem er, at det ikke er enkelte poser kaffe, men hele forretningen, der bygger på ansvarlighed.
Når kaffe slet ikke er kaffe
Hvis man vil tage skridtet videre, findes der også alternativer, som kan reducere presset på kaffeproduktionen.
For nogle er kaffe “nødvendigt” for at holde energiniveauet oppe, for andre er kaffe en ‘hygge’-ting. Især hvis dit kaffeforbrug hører under sidstenævnte kategori, kan det være en god idé at overveje nedenstående muligheder.
Et klassisk alternativ til kaffe er cikoriekaffe, fremstillet af rødder fra cikorieplanten, som ristes og males. Den smager lidt mørkere og mere jordet end kaffe, men bruges på samme måde som instant-kaffe. Også kornkaffe, lavet på rug, byg eller hvede, har i årtier været brugt som koffeinfrit alternativ.
Mere eksperimenterende er de nye forsøg med svampebaserede kaffealternativer, hvor svampe som lion’s mane eller chaga blandes i drikken. De markedsføres ikke kun som klimavenlige, men også som funktionelle drikke, der skal give fokus og energi uden koffeinets bivirkninger.
Endelig arbejder flere virksomheder på at fremstille laboratoriedyrket kaffe, hvor kaffeceller dyrkes uden plantager. Det er stadig på forsøgsstadiet, men kan på sigt give en klimavenlig kop uden de traditionelle problemer med arbejdsforhold og arealforbrug.
Din stemme i kaffekoppen
Det er ingen hemmelighed, at ansvarligt produceret kaffe ofte koster mere end den billigste pose i supermarkedet. For mange kan prisen være en barriere. Men måske er det netop her, vi bør ændre synet på kaffe. I stedet for at betragte den som et billigt hverdagsforbrug, kan vi se kaffen som en luksusvare, vi er villige til at betale lidt ekstra for – fordi vi ved, at pengene går til bedre arbejdsforhold og en mere klimavenlig produktion.
Samtidig behøver ansvaret ikke kun ligge hos den enkelte forbruger. Mange arbejdspladser køber store mængder kaffe, og her kan et skifte til Fairtrade, økologisk eller direct trade gøre en mærkbar forskel – uden at det vælter budgettet. For virksomheder fylder et lidt højere kaffebudget langt mindre, end det gør i et privat husholdningsregnskab. Som medarbejder kan du derfor bruge din stemme og opfordre til, at arbejdspladsen vælger bæredygtigt.
Når vi ser kaffen som mere end en vane og tør betale den reelle pris for den, bliver hver kop et aktivt valg. På den måde kan vi gøre kaffen til en luksus, der ikke koster andre deres levebrød eller naturen dens mangfoldighed.
