En ny befolkningsundersøgelse viser, at et markant flertal af danskerne ønsker lavere moms på frugt og grønt. Hele 86% af de adspurgte i alderen 18 til 74 år mener, at prisen på friske fødevarer bør lettes gennem en lavere momssats. Det viser en analyse, som YouGov har foretaget for Coop amba i slutningen af september 2025.
Stigende priser giver ny opbakning
Ifølge Coop hænger den stigende opbakning tæt sammen med de fortsat høje fødevarepriser, der de seneste år har fået mange forbrugere til for alvor at mærke presset på husholdningsbudgettet. I takt med at varerne i supermarkedet bliver dyrere, vokser nemlig ønsket om politiske tiltag, der kan gøre (sunde) varer mere overkommelige i pris.
Frugt og grønt i særklasse
Når danskerne bliver spurgt, hvilke varer der bør have lavere moms, peger de især på frugt og grønt. Tre gange så mange af de adspurgte ønsker lavere moms på frugt og grønt – sammenlignet med antallet af adspurgte, der ønsker lavere moms på kaffe. Når man sammenligner antallet af adspurgte, der ønsker lavere moms på slik og chokolade, er forskellen endnu større.
“Frugt og grønt” som kategori omfatter naturligvis både billige basisvarer som hvidkål og dyrere high end-produkter som avocado (der i øvrigt teknisk set er et bær). Ikke desto mindre indikerer den relativt lave opbakning til en sænkning af momsen på hhv. kaffe og slik, at danskerne forholder sig kritisk til deres fødevareindtag og tilsyneladende er mere villige til at acceptere afgifter på varer, der ikke betragtes som ‘sunde’.
Økonomiske og politiske barrierer
Selvom der altså er bred folkelig opbakning til en sænkning af momsen på frugt og grønt, er der naturligvis også argumenter imod. En lavere moms på frugt og grønt vil alt andet lige betyde færre indtægter til statskassen, og politisk set er der ofte modstand mod differentierede momsordninger.
Det kan samtidig være administrativt besværligt at definere præcist, hvilke varer der skal omfattes, og hvordan reglerne skal håndhæves, så man undgår smuthuller eller utilsigtet skaber uhensigtmæssige incitamenter i supermarkedernes komplekse forsyningskæder. Pernille Skipper udtrykker imidlertid, at “vi synes egentlig, at man burde starte med momsen på frugt og grønt, i stedet for at gemme sig bag tekniske undskyldninger“.
En konkret gevinst for forbrugerne
For danske forbrugere vil en lavere momssats på frugt og grønt betyde, at prisen potentielt falder, eller – og det er måske mere realistisk – i det mindste stiger mindre end i dag. Det vil alt andet lige gøre det nemmere for flere danskere at vælge sunde råvarer. I en tid hvor prisen på bl.a. oksekød stiger, kan en relativt prissænkning på grøntsager også tænkes at påvirke flere forbrugere til at ændre kostvaner på en mere inspirerende måde – i stedet for at føle sig presset til at fravælge det dyre oksekød, kan det måske tænkes, at forbrugerne i højere grad vil føle sig inspireret til at tilvælge frugt og grønt?
Et folkeligt krav – men vil politikerne lytte?
Det kan være fristende at drage konklusioner om danskernes holdning til grøn omstilling, vegetarianske tilbøjeligheder og klimabevidsthed, men egentlig viser undersøgelsen blot, at danskerne er mere stemte end nogensinde for at fjerne statslige afgifter fra frugt og grønt. Pernille Skipper og Coop har fokus på danskernes sundhed og de høje fødevarepriser generelt, men strengt taget kunne man jo også tolke danskernes ønske om en sænket moms som et udtryk for en faldende tillid til statens evne til at omfordele. Det kan være udtryk for en overvejende liberal indstilling, hvor man som borger måske nok accepterer, at staten lægger afgifter på usunde luksusvarer, men ikke mener, at staten skal tjene på handel med sunde madvarer.
Hvorom alting er, viser undersøgelsen med al tydelighed, at danskerne har et differentieret forhold til “frugt og grønt” kontra “slik og chokolade”, når det angår dagligvareindkøb.
Spørgsmålet er nu, om regeringen vil lytte til befolkningen og omsætte ønsket til konkret handling.