Amazonas’ fugtige varme hang stadig i luften, da forhandlerne i Belém langt inde i overtiden fik landet en aftale. COP30 blev ikke det store historiske gennembrud, som mange havde håbet på, men topmødet i Brasilien leverede både konkrete resultater og tydelige tegn på, hvor klimapolitikken bevæger sig hen. Det blev også et møde, der afslørede dybe kløfter mellem dem, der presser på for en hurtig udfasning af fossile brændsler, og dem, der fortsat bremser processen.
Det kom der ud af mødet
En stor del af COP30 foregik i skyggen af geopolitisk uro, voksende polarisering og pres fra både erhvervsliv og civilsamfund. Alligevel endte forhandlingerne med en aftale, der på flere punkter skaber ny politisk retning.
Fokus på tilpasning og klimarisici
Ifølge den danske regering, som opsummerer resultaterne på kefm.dk, blev der opnået fremdrift inden for tilpasning til klimaforandringer. Det gælder særligt en styrket ramme for, hvordan lande skal vurdere klimarisici og planlægge national klimatilpasning.
Det ligger i forlængelse af pres fra udviklingslande, der i årevis har efterlyst mere støtte til at håndtere stigende temperaturer, tørke, oversvømmelser og tab af landbrugsproduktion.
Nyt fokus på cirkulær økonomi og ressourceforbrug
I margenen af COP30 blev der lanceret flere nye initiativer, herunder den globale ramme for cirkularitet udviklet i samarbejde med erhvervslivet. Ifølge rapporten Global Circularity Protocol for Business (GCP) (WBCSD, 2025), som blev udgivet i forbindelse med COP30, skal virksomheder kunne måle og dokumentere deres cirkularitet gennem fælles indikatorer. Målet er at skabe et globalt sprog for materialestrømme og ressourceeffektivitet og dermed gøre cirkulær økonomi til en mere integreret del af den globale klimaindsats.
Fremskridt for skovbeskyttelse og alliancer udenfor forhandlingerne
Ifølge Reuters blev der også taget skridt for at styrke beskyttelsen af Amazonas og støtte til oprindelige folk. Samtidig var Belém vært for en lang række alliancer uden for de formelle forhandlinger, blandt andet nye finansieringsinitiativer til klimatilpasning og vedvarende energi på op til billionbeløb, som fremhævet af tænketanken CONCITO i deres pressemeddelelse på Ritzau.
CONCITO peger på, at realøkonomien – investeringer, byers samarbejder og private alliancer – bevæger sig hurtigere end FN-processen. Det blev særligt tydeligt på topmøder for finansiering i São Paulo og bykonferencer i Rio de Janeiro, hvor nye koalitioner blev lanceret.
En bred koalition kræver fossil udfasning
Et af de mest markante optrin ved COP30 var over 80 landes fælles krav om en køreplan for udfasning af fossile brændsler. Ifølge The Guardian stod lande fra både Afrika, Asien, Latinamerika, Stillehavet og Europa frem med en fælles udmelding om, at “transition away from fossil fuels” skulle være en central del af konklusionen.
Ed Miliband, Storbritanniens energiminister, sagde ved pressemødet: “Vi siger alle meget klart at dette må være hjertet af denne konference.”
Selvom koalitionen ikke fik deres krav ind i selve forhandlingsteksten, markerede de, at presset for en fossil køreplan er stærkere end nogensinde.
Hvilke opgaver udestår
Bag de diplomatiske formuleringer ligger stadig en række store udfordringer, som COP30 ikke løste.
Ingen fælles køreplan for udfasning af fossile brændsler
Det mest markante hul i aftalen er fraværet af en egentlig køreplan for udfasning af olie, gas og kul – som ellers SÅ mange lande efterspurgte. Ifølge både The Guardian og CONCITO var emnet ikke engang på COP30’s officielle dagsorden, fordi værtslandet Brasilien valgte at udelade det.
Selv præsident Lula, der ellers talte for en udfasningsplan ved topmødets åbning, måtte konstatere, at konsensus ikke var mulig i et politisk klima præget af modstand fra blandt andet Saudi-Arabien, Rusland og Bolivia.
Det er også værd at nævne, at Brasilien selv er en voksende olieproducent og planlægger udvidelser af olie- og gasudvinding. Derfor kan der også være økonomiske motiver bag, at fossile brændsler blev udeladt fra forhandlingerne. Især tillægges dette narrativ, når Brasilien ikke udgør ét af de 80 lande der presser på for en fossil udfasning.
Finansiering: Stadig langt fra behovet
Finansiering var et andet centralt punkt, hvor fremskridtene var begrænsede. EU-Kommissionen fremhæver i deres udmelding, at der kom fremskridt på diskussioner om klimarisici og tilpasning, men nye finansieringsløfter var begrænsede.
Samtidig er der fortsat et stort gab mellem landenes nuværende klimamål og Parisaftalens mål om at holde opvarmningen under 1,5 grader.
Ifølge Reuters’ opsummering af de vigtigste resultater var netop manglen på en stærk finansieringsaftale en af de mest skuffende sider af topmødet.
Usikkerhed om Brasilien som klimaleder
Selvom Lula på ledertopmødet talte om at bevæge sig væk fra fossile brændsler, rapporterer The Guardian om betydelige interne uenigheder i den brasilianske regering. Mens miljøminister Marina Silva kalder en fossil køreplan for “et etisk ansvar”, arbejder andre dele af regeringen aktivt for at udvide Brasiliens olie- og gasproduktion.
Hvordan er mødet gået ifølge interessenterne?
Reaktionerne efter COP30 spænder bredt. Mange aktører ser tegn på fremdrift, men også en proces, der i stigende grad presses udefra af civilsamfundet og realøkonomien.
Danmark og EU: Forsigtig fremgang
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ser Danmark COP30-aftalen som et skridt fremad. Regeringen fremhæver, at aftalen fastholder retningen fra COP28 om at bevæge sig væk fra fossile brændsler, og at der blev skabt rum for videre arbejde med at mindske afstanden til 1,5-gradersmålet. Tonen er positiv, men nøgtern.
EU-Kommissionen anlægger samme tilgang. I deres pressemeddelelse beskrives resultatet som fremgang under vanskelige omstændigheder, især på tilpasning og klimarisici. Samtidig understreger EU, at der stadig er et betydeligt gab mellem de globale ambitioner og 1,5 graders opvarmning.
Samlet set er både Danmark og EU forsigtigt optimistiske: de ser reelle fremskridt, men anerkender tydeligt, at arbejdet langt fra er færdigt.
Brasilien: Tilfredse med processen, men splittede om resultatet
Efter COP30 har Brasilien signaleret en vis tilfredshed med, at topmødet i Belém landede en aftale, der fastholder globalt momentum. Landet fremhæver især, at COP30 satte fokus på implementering og konkrete fremskridt, hvilket ifølge brasilianske udmeldinger var en central prioritet.
Samtidig er der tydelige interne spændinger: Miljøminister Marina Silva har offentligt kaldt en køreplan for udfasning af fossile brændsler “et etisk ansvar” på klimakrisen, mens andre dele af regeringen arbejder for at udvide Brasiliens olie- og gasudvinding.
Ifølge internationale medier forsøgte Brasilien efter topmødet at supplere den endelige Belém-aftale med en frivillig erklæring om fossil udfasning, men resultatet blev begrænset. Brasilien står dermed tilbage som et land, der officielt er tilfreds med processen, men som fortsat balancerer mellem klimadiplomati og økonomiske interesser i fossile brændsler.
Kina: Positiv over for fremgang – men vag i fossilspørgsmålet
Kina har ikke taget en tydelig offentlig position for en global køreplan for fossil udfasning, men ifølge udtalelser fra kinesiske klimaforhandlere, gengivet i internationale medier, ser landet COP30-aftalen som et skridt i den rigtige retning.
Kinesiske repræsentanter har fremhævet behovet for fleksibilitet i formuleringerne om fossile brændsler og understreget, at overgangen til grøn energi skal ske i forskellige tempi afhængigt af landenes udviklingsniveau. Kina viser dermed åbenhed over for fortsat klimafremdrift, men fastholder samtidig en pragmatisk linje, der giver plads til fortsat brug af fossile brændsler som del af landets energimiks i en længere overgangsperiode. På den måde falder resultatet af COP30 i fin tråd med deres holdning til globale klimaaftaler.
De danske klimaaktører : “Virkelig skuffende”
Oxfam er markant mere kritiske. I deres udtalelse på Ritzau beskriver organisationen aftalen som “virkelig skuffende” og kritiserer især manglen på en klar og bindende fossil køreplan. De peger på, at uden udfasning af fossile brændsler kan 1,5 gradersmålet ikke reddes.
Den Grønne Ungdomsbevægelse var blandt de skarpeste kritikere. I deres reaktion på Ritzau skriver bevægelsen, at det er “dybt uacceptabelt”, at fossile brændsler ikke nævnes i den endelige aftale. De kalder fraværet af en fossil udfasningsplan “en forfejlet mulighed for globalt lederskab”.
Miljøorganisationer globalt: Blandede men bekymrede reaktioner
Internationalt var der både begejstring over 80-landes koalitionen og frustration over, at den ikke blev officiel del af teksten. Greenpeace International kaldte ifølge The Guardian koalitionens udmelding “a turning point”, men understregede samtidig, at det nu er op til COP30’s præsidentskab og verdens regeringer at handle på det pres.
Vejen mod 1,5 grader
COP30 vil ikke gå over i historien som det store gennembrudsmøde. Men topmødet viste en global bevægelse, der i stigende grad finder sted uden for de officielle FN-saloner, og hvor pres fra byer, virksomheder, oprindelige folk, civilsamfund og brede koalitioner bliver stadig vigtigere.
Aftalen fra Belém er ikke nok til at sikre 1,5 grader. Men den peger på, at verden nu bevæger sig fra symbolske løfter til konkrete diskussioner om, hvordan omstillingen skal gennemføres. Spørgsmålet er, om tempoet bliver højt nok – og hvem der trækker læsset, når forhandlingslokalerne ikke kan følge med.
