Regeringen vil fra sommeren 2026 fjerne afgifterne på kaffe samt på chokolade- og sukkervarer. Ifølge Skatteministeriet vil det betyde, at en halv kilo kaffe bliver omkring fem kroner billigere, mens en plade chokolade falder et par kroner i pris. Samlet mister staten 2,4 milliarder kroner i indtægt hvert år (DR).
På Venstres hjemmeside forklarer partiets formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen beslutningen sådan: “Det er en mærkesag for Venstre, at det bliver billigere at være dansker og lettere at drive virksomhed”.
Mens debatten i medierne især har handlet om sundhed, er klima- og miljøpåvirkningen en mindst lige så central dimension.
Kaffe og kakao har tungt klimaaftryk
Produktionen af kaffe og chokolade er blandt de mest klimabelastende i fødevaresektoren. Ifølge Den Store Klimadatabase udleder et kilo mørk chokolade i gennemsnit 7,86 kilo CO₂e, mens et kilo kaffebønner ligger på 6,9 kilo CO₂e. Til sammenligning udleder et kilo rugbrød cirka 1 kilo CO₂e.
Produktionen foregår primært i tropiske egne, hvilket betyder lange transportkæder og energikrævende forarbejdning. For kakao er der desuden risiko for afskovning i lande som Elfenbenskysten og Ghana, hvor regnskov fældes til fordel for plantager (WWF).
Danmark er i forvejen storforbruger
Danskerne er blandt de mest kaffedrikkende folk i verden. En gennemsnitlig dansker drikker omkring tre – fire kopper kaffe dagligt – svarende til godt seks kilo om året per indbygger. Ifølge DTU publikation køber vi over 12 kilo slik og chokolade om året, hvilket er blandt det højeste forbrug bland europæiske lande.
Hvad siger erfaringerne fra Danmark og EU?
Der findes ikke danske prognoser for, hvor meget salget af kaffe, chokolade og slik vil ændre sig, når afgifterne fjernes. Erfaringer med fedtafgiften i Danmark viste, at forbruget af visse varer faldt under afgiften, men steg igen, da den blev fjernet (arxiv.org). I Frankrig blev der indført en sodavandsskat i 2012, som hævede prisen med op til 19 cent pr. liter og reducerede forbruget med omkring 0,5 liter pr. person årligt.
Samlet set tyder erfaringer fra både Danmark og EU på, at forbruget reagerer på prisændringer – men i relativt begrænset omfang.
Et lille grønt redskab forsvinder
Afgifterne på kaffe og chokolade blev oprindeligt indført som luksusskatter, ikke som klimaværktøjer. Alligevel har de haft en indirekte effekt.
Ifølge Klimarådet er priser en af de mest effektive drivkræfter til at ændre forbrugeradfærd: “Priser er en af de mest effektive drivkræfter til at ændre forbrugeradfærd.”.
Når afgifterne forsvinder, forsvinder også det økonomiske tryk, der hidtil har gjort disse varer en smule mindre attraktive.
Kan lavere priser også få en positiv effekt?
Kan lavere priser også få en positiv effekt?
Selvom et større forbrug af kaffe og chokolade vil øge klimaaftrykket, kan afskaffelsen af afgifterne også åbne en dør. Når både konventionelle og certificerede produkter bliver billigere, får flere forbrugere mulighed for at vælge Fairtrade eller økologiske alternativer.
Fairtrade-certificering reducerer ikke nødvendigvis klimaaftrykket, men den sikrer bedre arbejdsforhold, højere minimumspriser og visse miljøstandarder i produktionen.
De senere år, hvor inflationen har presset husholdningsbudgetterne, ser økologien ud til at have taget bagsædet. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde økologiske fødevarer 11,6 % af detailhandlens omsætning i 2024 – et lille fald fra 11,8 % året før. Efter årtier med markant fremgang er udviklingen altså stagneret.
Med lavere priser på varer som kaffe og chokolade kan der opstå et råderum i husholdningsbudgettet, der potentielt kan bruges på at prioritere kvalitet frem for kvantitet – men om det sker, afhænger af forbrugernes valg.
Klimaet som den usynlige regning
Forbrugerne får billigere kaffe og chokolade. Men klimaet betaler en pris, hvis det øgede rådighedsbeløb primært omsættes til flere søde sager i indkøbskurven. For kaffe og chokolade er klimaaftrykket højt, og i et land, der allerede ligger helt i top på forbrug, kan det hurtigt løbe op i tusindvis af tons ekstra CO₂.
Den politiske beslutning handler om købekraft og erhvervsliv. Men i en tid, hvor Danmark forpligter sig til markante CO₂-reduktioner, er det værd at huske, at selv små ændringer i prisstrukturer på dagligvarer kan have betydning for klimaet.
