Når danskerne sætter sig ind i bilen for at køre på arbejde, eller når flyet letter mod sommerferiens sydlige himmelstrøg, udleder vi CO₂. Det er ingen hemmelighed. Men spørgsmålet er, hvordan man får gjort noget ved det uden at skabe social uro og gøre hverdagen urimeligt dyr for dem, der har mindst at gøre godt med.
Det er præcis den balance, EU står midt i at diskutere. Fra 2027 bliver transportsektoren nemlig en del af EU’s nye klimakvotesystem ETS2. Det betyder i praksis, at benzin og diesel vil blive dyrere, fordi forureningen får en pris. Samtidig er der lagt op til, at en del af pengene skal føres tilbage til borgerne gennem en social klimafond, så det ikke er de laveste indkomster, der ender med at betale den højeste pris.
Fra Bruxelles til benzintanken
Beslutningen om ETS2 er taget, og den træder i kraft i 2027. Hvor meget det vil koste at tanke bilen, er stadig uklart – det afhænger af, hvor højt prisen på CO₂ bliver. Men eksperter vurderer, at vi kan se stigninger i benzinpriserne på flere kroner pr. liter.
Samtidig foreslår blandt andre organisationen Transport & Environment, at størstedelen af indtægterne bliver sendt direkte tilbage til husholdningerne. Det kan ske som kontant støtte, billigere kollektiv transport eller skatterabatter. Pointen er, at de, der har færrest penge, ikke skal betale regningen for at nå klimamålene.
En flyafgift, der rammer de rige
Et andet forslag, som flere europæiske forskere har peget på, er en såkaldt “Frequent Flying Levy”. Det er en afgift, der stiger, jo oftere du flyver. Ideen er, at det typisk er de rigeste, der flyver mange gange om året, mens den almindelige familie måske tager én ferierejse sydpå. Med en sådan model kan man bremse den klimabelastende flytrafik uden at spænde ben for dem, der bare vil på ferie én gang om året.
Foreløbig er det dog kun et forslag. EU-landene har endda diskuteret at give fly- og skibsbrændstof skattefrihed i op til 20 år endnu – så her er virkeligheden stadig langt fra visionerne.
Hvad betyder det for dine trasportbehov?
For dig, der bor i en provinsby og kører langt til arbejde, kan de nye klimaafgifter mærkes direkte i benzinbudgettet. Derfor er det afgørende, om EU og de enkelte lande vælger at bruge klimafondens midler til at støtte netop dig – fx med billigere tog- eller busbilletter eller kompensation, hvis du ikke har alternativer til bilen.
For storbyboeren kan det betyde bedre og billigere adgang til kollektiv transport og dermed flere reelle alternativer til bilen. Og for feriehungrende danskere? Flybilletten kan stige i pris, men hvis det bliver indført som en progressiv afgift, er det dem, der rejser mest, der betaler mest.
En social balancegang
Debatten om klimaafgifter er ikke ny. De gule veste i Frankrig viste for få år siden, hvor galt det kan gå, hvis man hæver brændstofpriser uden at have borgerne med. Det er netop den fejl, EU forsøger at undgå.
Derfor er diskussionen i Bruxelles i dag ikke kun et spørgsmål om klima – men også om social retfærdighed. Hvor hurtigt kan vi skære ned på CO₂-udledningen fra transport, uden at skubbe almindelige borgere ud i økonomisk klemme?
Klimarejse med social polstring?
Hvis EU lykkes, kan vi stå med en ny model for klimaafgifter, hvor det ikke er de laveste indkomster, der betaler mest – men tværtimod dem, der forurener mest. Om vi når dertil, afhænger af politisk mod og af, hvor langt medlemslandene er villige til at gå.
For den enkelte dansker kan det betyde, at den grønne omstilling i transport ikke nødvendigvis føles som et tab – men som en investering i både klimaet og en mere retfærdig hverdag.
Debatten følges tæt af Rådet for Bæredygtig Trafik, der ser EU’s tiltag som en mulighed for at kombinere klimaambitioner med social retfærdighed.
