Femten år efter atomkraftulykken ved Fukushima Daiichi er Japan tæt på at genoptage kernekraftproduktionen – denne gang på verdens største atomkraftværk, Kashiwazaki-Kariwa i Niigata.
Det, og adskillige af Japans andre atomkraftværker, har ellers været lukket ned siden 2012, men det ser ud til, at de snart kan komme op at køre igen.
Diskussionen om atomkraftens rolle i landets fremtidige energipolitik er derfor intens, og spændingerne mellem energi- og klimamål på den ene side og lokalbefolkningens frygt på den anden er tydeligt.
Fukushima – hvad skete der i 2011?
Den 11. marts 2011 blev det nordøstlige Japan ramt af et kraftigt jordskælv (styrke 9,0) og efterfølgende af en tsunami.
Bølgerne oversvømmede nødgeneratorerne på Fukushima Daiichi-værket, hvilket førte til strømafbrydelse og derfor udeblivende køling af reaktorerne.
Tre reaktorer smeltede ned, og en række eksplosioner i reaktorbygningerne spredte radioaktive materialer til omgivelserne.
Ulykken blev klassificeret som niveau 7, den højeste på den internationale INES-skala, som den eneste sammen med Tjernobyl-ulykken.
Ulykken førte til omfattende evakueringer og alvorlige konsekvenser for både miljøet og befolkningen.
Omkring 160.000 mennesker blev beordret til at forlade deres hjem, og oprydningen og dekontamineringen har været yderst ressourcekrævende.
Kashiwazaki-Kariwa – verdens største atomkraftværk
Kashiwazaki-Kariwa ligger på Japans vestkyst og har syv reaktorer, der tilsammen kan producere 8,2 gigawatt elektricitet, nok til millioner af husstande.
Efter Fukushima-ulykken blev kraftværket, ligesom de fleste andre japanske reaktorer, lukket ned.
Nu planlægger operatøren Tokyo Electric Power Company at genstarte reaktor nummer 6, hvilket ifølge estimater vil øge elektricitetstilførslen til Tokyo-området med omkring 2%.
Genstarten ses som en vigtig brik i Japans energipolitik, og kan på én gang reducere CO₂-udledninger og samtidig styrke energisikkerheden.
Lokal modstand og frygt
Genstarten møder dog massiv modstand blandt folk, der bor tæt på værket.
Omkring 420.000 mennesker bor inden for en radius af 30 km, og mange er bekymrede for, hvordan en evakuering ville fungere i praksis i tilfælde af en alvorlig ulykke.
Ældre beboere nævner sne, smalle veje og svage evakueringsplaner som konkrete problemer – for dem handler det forståeligt nok ikke så meget om teknologi og forsyning, som det handler om overlevelse.
Tepco fremhæver, at sikkerheden er forbedret siden Fukushima – med højere tsunamimure, vandtætte døre og mobile nødgeneratorer – og har annonceret investeringer i lokalområdet for at genoprette tilliden.
Men mange borgere føler sig ikke hørt.
En meningsmåling blandt præfekturets beboere viste, at mere end 60% mener, at betingelserne for at genstarte ikke er tilstrækkeligt opfyldt.
Lokalpolitikere peger også på seismisk aktivitet i området som et stort risikomoment, som de mener ikke er blevet debatteret grundigt nok.
Ny kurs
Før Fukushima var 54 atomreaktorer i drift i Japan.
De leverede omkring 30% af landets elektricitet.
Siden ulykken er tallet faldet drastisk.
Af de 33 reaktorer, der potentielt kan genstartes, er kun 14 i drift.
Genstarten af Kashiwazaki-Kariwa anses derfor som et gennembrud for Japans strategi om at genetablere atomkraft som en central del af energiforsyningen.
Regeringen argumenterer for, at atomkraft er nødvendig for at opfylde landets klimamål og mindske afhængigheden af importerede fossile brændstoffer. På den anden side står de mange lokale borgere, for hvem faren for jordskælv, tsunamier og katastrofer vejer tungere.
Læs også: Atomkraft tilbage på dagsordenen i Danmark
Fukushima og Tjernobyl – hvordan adskiller de to katastrofer sig?
Både Fukushima- og Tjernobyl-ulykken er klassificeret som niveau 7 – det højeste niveau på INES-skalaen – men de adskiller sig betydeligt i årsager, omfang og konsekvenser.
Tjernobyl-ulykken i 1986 skyldtes menneskelige fejl og designfejl under en test af en reaktor, hvilket førte til en voldsom eksplosion og langvarig brand.
Radioaktive materialer blev frigivet direkte til atmosfæren i enorme mængder, og store områder i Europa blev forurenet.
Læs også: Vilde dyr trives i radioaktive zoner
Tjernobyl forårsagede direkte dødsfald og mange efterfølgende kræfttilfælde, og den omkringliggende eksklusionszone er stadig ubeboet.
I Fukushima var årsagen derimod som sagt en naturkatastrofe – en tsunami, der oversvømmede nødstrømforsyningen efter et jordskælv – hvilket førte til nedsmeltning og frigivelse af radioaktivt materiale.
Mængden af radioaktivt stof, der slap ud ved Fukushima, var langt mindre end ved Tjernobyl, og meget blev transporteret ud i Stillehavet.
Der var faktisk ingen rapporter om akutte dødsfald fra stråling i Fukushima, selvom tusindvis blev evakueret og kæmpede med psykiske og sociale konsekvenser af både evakueringen og frygten for stråling.
Et åbent spørgsmål
Genopstarten af Kashiwazaki-Kariwa kan ses som et symbol på Japans vanskelige balancegang mellem energibehov, klimamål og offentlig sikkerhed.
For mange i lokalområdet er frygten fra 2011 ikke blevet mindre – snarere lever den videre som en konstant bekymring om, hvad der kan ske, hvis fortiden gentager sig.
Hvorvidt Japan kan genopbygge tillid og sikre reel sikkerhed i sin atomkraftpolitik, er fortsat et åbent og afgørende spørgsmål for både nationen og verden.
