Atomkraft er en af de mest omdiskuterede energikilder i den grønne omstilling.
For nogle er den en stabil og CO₂-fattig løsning i et energisystem presset af klimaforandringer.
For andre er den forbundet med uacceptable risici og et affaldsproblem, der rækker langt ud over menneskelige tidshorisonter.
For at forstå diskussionen kræver det et blik på både teknologien, tallene og de langsigtede konsekvenser.
Hvad er atomkraft?
Atomkraft er en energiform, hvor elektricitet produceres ved kernespaltning.
Når atomkerner – typisk uran-235 – spaltes, frigives store mængder varme.
Varmen bruges til at producere damp, som driver en turbine og dermed en generator, der laver elektricitet.
Selve elproduktionen minder derfor teknisk om kul- og gaskraftværker. Forskellen ligger i varmekilden.
Ifølge Det Internationale Energiagentur udgjorde atomkraft omkring 9% af verdens samlede elproduktion i 2024, hvilket var mere end både andelen af vind- (8%) og solenergi (7%).
Hvordan fungerer et atomkraftværk?
I centrum af et atomkraftværk ligger reaktoren, hvor den kontrollerede kædereaktion foregår.
Brændslet er samlet i stænger, og reaktionen reguleres med kontrolstænger, der kan absorbere neutroner og dermed bremse eller stoppe processen.
Varmen fra reaktoren opvarmer vand, som bliver til damp.
Dampen driver en turbine, og efterfølgende køles den ned og cirkulerer tilbage i systemet.
Reaktoren, kølekredsløbet og turbinen er adskilt i flere lag, så radioaktivt materiale ikke kommer i kontakt med omgivelserne.
Teknisk set er atomkraft derfor ikke meget anderledes i sin elproduktion.
Det særlige er den ekstreme energitæthed i brændslet.
Ifølge den European Nuclear Society kan omkring 24 millioner kilowatt-timer varmeenergi genereres fra 1 kg uranium-235, hvorimod 1 kg kul kun kan generere omkring 8 kilowatt-timer varmeenergi.
Stabilitet og energimængder – hvad siger tallene?
Når atomkraft ofte beskrives som “stabil”, handler det om, hvor ofte kraftværkerne faktisk leverer strøm.
Det måles med kapacitetsfaktor, som viser forholdet mellem maksimal mulig produktion og den faktiske produktion over et år.
Atomkraftværker har globalt en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på omkring 90 procent.
Til sammenligning ligger vind typisk på 30-40 procent, mens solenergi ofte ligger omkring 20-25 procent, afhængigt af placering.
Det betyder, at atomkraft leverer strøm næsten hele tiden, mens vind og sol producerer mere svingende.
At sol- og vindenergi er svingende, betyder ikke nødvendigvis at de er dårligere end atomkraft i det store billede, men det stiller større krav til lagring, backup og fleksible energisystemer.
Effektivitet – et spørgsmål om perspektiv
Atomkraftværkers termiske effektivitet – altså hvor stor en del af varmen der bliver til elektricitet – ligger typisk omkring 33-37 procent.
Det er på niveau med effektiviteten på kulkraftværker, men lavere end moderne naturgasanlæg, som kan nå op mod 60 procent.
Sikkerhed og risici
Sikkerhed er atomkraftens mest følsomme tema.
Historiske ulykker som Tjernobyl og Fukushima har vist, at konsekvenserne kan være omfattende, selv om sandsynligheden er lav.
Moderne atomkraftværker er bygget efter princippet om flere uafhængige sikkerhedslag.
Brændslet er indkapslet i brændselsstænger af metal, som igen er placeret i en reaktorbeholder af tykt stål.
Rundt om reaktoren findes en massiv betonindeslutning, der er konstrueret til at modstå ekstreme hændelser som jordskælv, trykstød og i nogle tilfælde flystyrt.
Derudover er anlæggene udstyret med både aktive og passive sikkerhedssystemer, som kan køle reaktoren ned, selv hvis strømforsyningen svigter eller menneskelig indgriben ikke er mulig.
Tanken er, at hvis ét system fejler, tager et andet over – og at et enkelt svigt ikke i sig selv kan føre til alvorlige udslip.
Ifølge analyser fra FN er atomkraft en af de mindst dødlige energikilder, når man sammenligner med fossile brændsler, som globalt og bidrager til millioner af for tidlige dødsfald hvert år, grundet luftforurening.
Alligevel handler debatten ikke kun om sandsynlighed, men om konsekvens og tillid.
For selvom sandsynligheden for uheld er lav, kan konsekvenserne være enorme og pludselige.
Affald og bortskaffelse
Atomkraft producerer relativt små mængder affald, men affaldet er radioaktivt i meget lang tid.
Alt brugt brændsel, der nogensinde er produceret globalt, kan ifølge World Nuclear Association være på et område svarende til et par fodboldbaner – men kræver sikker opbevaring i tusinder af år.
Flere lande arbejder med dybe geologiske depoter som langsigtet løsning.
Finland er længst fremme med anlægget Onkalo, der er designet til at opbevare højradioaktivt affald i op til 100.000 år.
Når et atomkraftværk lukkes, følger en årelang demonteringsproces, hvor anlægget skilles ad og renses.
Det er dyrt, langsomt og kræver statslig kontrol.
