Debatten om atomkraft har i årtier været præget af stærke følelser og stor uenighed i Danmark.
Siden indførelsen af atomkraftforbuddet i 1985 har teknologien været politisk parkeret, mens vind og sol er gradvist blevet rygraden i den danske energiforsyning.
Nu er atomkraft dog igen kommet på dagsordenen.
Klima-, energi- og forsyningsministeriet har igangsat en analyse, der skal afdække, hvordan nye atomkraftteknologier eventuelt kan passe ind i det danske energisystem.
En analyse før en beslutning
Ifølge ministeriet er formålet med analysen at skabe et oplyst grundlag for den videre debat.
Analysen skal blandt andet se på, hvordan atomkraft kan indpasses i den eksisterende energiinfrastruktur, hvilke regulerings- og lovgivningsmæssige ændringer, der vil være nødvendige, samt hvilke erhvervsmæssige muligheder teknologien kan åbne for i Danmark.
Resultatet forventes klar i andet kvartal af 2026.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard understreger, at sol og vind også fremover skal være fundamentet for dansk energiforsyning.
Samtidig peger han på, at et energisystem baseret på vejrafhængige energikilder ikke nødvendigvis kan stå alene.
Derfor bør Danmark ifølge ministeren være åbent over for, om andre teknologier – herunder atomkraft – kan bidrage til grøn og stabil energiproduktion på længere sigt.
Læs også: Regeringen vil åbne for atomkraft i kampen mod klimakrisen
Fordele og ulemper ved atomkraft
Atomkraft adskiller sig fra vedvarende energikilder ved at kunne levere strøm kontinuerligt og uden direkte CO₂-udledning.
På et atomkraftværk produceres elektricitet ved, at varme fra spaltning af atomer omdannes til energi.
En af de mest omdiskuterede ulemper er det radioaktive affald, som uundgåeligt opstår, og som kræver sikker og langsigtet opbevaring for ikke at skade mennesker og miljø.
Netop affaldsspørgsmålet har historisk været et af de tungeste argumenter imod atomkraft i Danmark.
Ser man internationalt, har landene derimod valgt meget forskellige veje.
I Frankrig står atomkraft fortsat for størstedelen af elproduktionen, mens Tyskland i de senere år har lukket sine sidste atomkraftværker.
Disse forskelle afspejler både politiske prioriteringer og befolkningernes holdninger til risici, forsyningssikkerhed og klima.
Små modulære reaktorer i fokus
I den aktuelle danske debat spiller især de såkaldte SMR-anlæg – Small Modular Reactors – en væsentlig rolle.
Det er mindre og mere fleksible atomreaktorer, som typisk producerer under 300 megawatt elektricitet – væsentligt mindre end traditionelle atomkraftværker.
Tanken er, at SMR’er kan bygges hurtigere, placeres mere fleksibelt og potentielt producere mindre mændger langlivet radioaktivt affald, især i mere avancerede, eksempelvis saltkølede, varianter.
Alligevel er der betydelig usikkerhed forbundet med teknologien.
Ifølge energiprofessor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet findes der endnu ingen SMR-anlæg, som er kommercielt udviklet.
Flere lande – herunder USA, Canada og Kina – er længst fremme, men selv i de mest optimistiske scenarier vil teknologien først være moden i begyndelsen af 2030’erne.
Dertil kommer usikkerhed om både pris, byggetider og sikkerhed.
Juridiske og økonomiske barrierer i Danmark
Set i et dansk perspektiv er der også væsentlige barrierer.
Danmark mangler i dag både lovgivning og administrative rammer til at håndtere placering, miljøgodkendelse og affaldshåndtering for atomkraft.
Desuden har Klimarådet tidligere vurderet, at atomkraft hverken er nødvendig eller økonomisk attraktiv i forhold til andre løsninger.
Historisk set har Danmark haft atomkraft tættere på, end mange husker.
I 1950’erne og 1960’erne var landet aktivt engageret i atomforskning, blandt andet med forsøgsreaktorerne på Risø.
I 1970’erne blev konkrete planer om atomkraftværker dog mødt af massiv folkelig modstand, og i 1985 blev atomkraftforbuddet vedtaget i Folketinget.
Siden da har teknologien været politisk udelukket.
Et opgør med et dansk tabu?
I mere end 40 år har kernekraft i Danmark været overvejende upopulært blandt befolkningen.
“Atomkraft – nej tak”-logoet med den smilende sol repræsenterede en modvilje mod atomkraft, der – især efter Chernobyl-katastrofen – blev forbundet med usikkerhed og, i en mere overført betydning, den konstante risiko for atomkrig, som skabte spændinger under Den Kolde Krig.
Vindmøllerne og senere solceller blev det danske alternativ til atomkraft – og senere et nationalt varemærke.
Netop derfor markerer den igangværende analyse potentielt et historisk brud ikke kun med vores energipolitik, men også med vores idé om bæredygtighed.
Det er selvfølgelig Ikke fordi, atomkraft pludselig er blevet uproblematisk, men fordi forudsætningerne – og vores prioriteringer – har ændret sig.
Klimakrisen, behovet for stabil grøn strøm og et hastigt voksende elforbrug presser energisystemet på en måde, som ikke fandtes, da atomforbuddet blev vedtaget i 1985.
Samtidig viser debatten, at Danmarks traditionelle skepsis fortsat vejer tungt.
Usikkerhed om affald, økonomi og sikkerhed – og manglen på moden teknologi – gør, at atomkraft stadig opfattes som en fjern og risikabel løsning.
