Et godt indeklima har stor betydning for trivsel og sundhed. I vintermånederne er der mange af os, der tilbringer størstedelen af dagen indendørs, og forhold som ventilation, fugtighed, støv og kemiske dampe kan påvirke både komfort og velvære. Ved at sætte ind med en række konkrete tiltag kan du forbedre indeklimaet i hjemmet – her får du syv konkrete tips, der dækker centrale områder.
1. Sørg for effektiv udluftning
Det er ikke nok ikke ligefrem ny viden, men udluftning er en særdeles effektivt, ofte den enkleste, metode til bedre indeklima i hjemmet. At åbne vinduer flere gange dagligt, selv for kort tid, kan hjælpe med at reducere ophobning af fugt og luftbårne partikler. Det gælder især efter aktiviteter som madlavning, bad eller rengøring. Mekanisk ventilation eller udluftningsanlæg kan være værd at overveje i boliger med ringe naturlig gennemtræk. Men de fleste af os har trods alt et par vinduer, vi kan åbne, så gør det til en vane – også i de kolde vintermåneder. Begynd fx din morgen med at lufte ud, eller gør det umiddelbart efter, du kommer hjem fra fx arbejde.
2. Hold fugtigheden under kontrol
Luftfugtighed spiller en central rolle i indeklimaet. Hvis den er for høj, øges risikoen for skimmelsvamp, husstøvmider og kondensdannelse, mens for lav luftfugtighed kan give tørre slimhinder, irriterede øjne og øget støvspredning. Et ideelt fugtighedsniveau ligger typisk i intervallet cirka 30-60% relativ luftfugtighed, afhængigt af sæson og opvarmning.
Hvis du døjer med hovedpine og generel ubehag i hjemmet, kan være en en god idé at måle fugtighedsniveauet og – hvis nødvendigt – bruge affugter eller luftfugter (de kan købes billigt brugt). I mange tilfælde vil det dog som regel være tilstrækkeligt at lufte ud regelmæssigt, og huske at tænde ventilatoren, når du har været i bad, hvis du ikke har et udluftningsvindue på dit badeværelse.
3. Vælg indretning og materialer med omtanke
Valget af møbler, tekstiler og byggematerialer påvirker også indeklimaet. Nye møbler og materialer kan frigive kemiske stoffer som flygtige organiske forbindelser (VOC’er), herunder visse varianter, som ikke er hensigtsmæssige for menneskers ve og vel.
Ved at vælge produkter med færrest mulige VOC’er, fremstillet af naturlige materialer og eventuelt lade nye møbler blive luftet ud (hvis du har den mulighed), før de tages i brug, kan du mindske denne belastning.
Desuden kan tekstiler og bløde overflader fange støv og partikler – derfor er det vigtigt med regelmæssig rengøring og vask. Jo mere kompliceret din huslige indretning er, jo sværere kan det være at komme til, når man skal gøre rent, så hav det i mente, når du indretter din hjem.
4. Mindsk støv, partikler og allergenspredning
Støv, husstøvmider, dyrehår og andre luftbårne partikler er almindelige indeklimafaktorer – særligt relevant for allergikere og personer med følsomme luftveje. Indenfor tiltag kan nævnes regelmæssig støvsugning, vask af sengetøj og tekstiler samt begrænset brug af tykke gulvtæpper, der kan lede til uhensigtsmæssige ophobninger af alskens skidt.
Desuden kan det hjælpe at indføre skosystem ved indgang (så man ikke tager jord og andet skidt fra skosålerne med indenfor) og at holde sine kæledyr velplejede, så de ikke går og fælder for mange hår.
Endelig kan man overveje, som i mange japanske hjem, at have et par hjemmesko stående ved indgangen til sit badeværelse, som man stikker i, når man skal på toilet. På den måde undgår man at transportere bakterier fra badeværelsets gulv med rundt i resten af sin bolig.
5. Begræns kemi og lugtgener
Indeklimaet påvirkes også af kemiske stoffer og lugte fra rengøringsmidler, malinger, luftfriskere og byggematerialer. Mange af disse produkter kan afgive dampe, som i nogle tilfælde kan give irritation i luftveje eller øjne.
En måde at reducere påvirkningen er at vælge produkter med lav kemikalie-belastning, bruge opløsningsmiddelfrie eller miljømærkede alternativer – og huske at åbne vinduer under og efter brug.
På samme måde bør man begrænse brugen af stærkt lugtgivende produkter og sikre god ventilation, når man arbejder med fx maling eller lim. Hvis du fx skal male eller på anden måde behandle et mindre møbel, så gør det udenfor, hvis det kan lade sig gøre.
6. Tænk på temperatur og varmebalance
Temperatur og varmefordeling har også betydning for, hvordan du oplever indeklimaet – og for hvordan luftfugtighed og ventilation fungerer. Hvis der er store temperatursvingninger mellem rum, eller hvis gulve og vægge er kolde, kan det give ubehag og øget kondens‐risiko.
En jævn og behagelig rumtemperatur (fx omkring 20-22 °C i opholdsrum, lidt lavere i soveværelse) bidrager til, at du lettere får styr på fugt og udluftning. Derudover hjælper det med trivsel, støtter optimal luftbevægelse og kan ofte give en bedre nattesøvn. Det er vigtigt, at du holder alle tilstødende lokaler nogenlunde i samme temperatur.
7. Overvej tekniske hjælpemidler – men vær realistisk
Der findes tekniske løsninger, som kan supplere de daglige vaner, fx luftrensere, affugtere, CO₂-målere og ventilation med varmegenvinding. En luftrenser kan være relevant i rum med begrænset udluftning eller ved mange allergener, mens en affugter kan være nyttig i kældre eller fugtige rum.
Hygrometre og CO₂-målere giver viden om, hvornår luften er ved at blive stillestående eller fugtig – hvilket kan være et godt udgangspunkt for at skrue op for udluftningen. Men sådanne tekniske løsninger bør betragtes som supplement til de grundlæggende vaner.
En kombination af faktorer
Et godt indeklima opnås sjældent med ét enkelt tiltag – det kræver snarere en kombination af rigtige vaner, opmærksomhed på materialer – og nogle gange tekniske hjælpemidler.
Ved at have fokus på udluftning, fugtighed, temperatur, materialevalg, rengøring og kemisk belastning, kan du skabe et indeklima, der ikke blot føles behageligt i nuet – men også understøtter sundhed og trivsel på længere sigt. Start med et af tipsene, sæt det i system – og tag derefter næste skridt. På den måde kommer du i mål med et mere komfortabelt og sundt hjemmemiljø.
