Solen skinner på de offentlige bygninger – nye regler skal give flere solceller på tagene

“Hvorfor starter man ikke med at opsætte solceller på taget af alle offentlige bygninger?“, er et spørgsmål, som man jævnligt støder på i den klimapolitiske debat – ikke mindst op til de snarlige kommunalvalg i Danmark.

Som vi tidligere har beskrevet på Faktor, er der i flere kommuner folkelig modstand mod planer om at anlægge solcelleparker. Blandt de fremmest kritikere er Danmarksdemokraterne, der har foreslået, at der på statsligt niveau skal sættes en decideret stopper for opsætningen af solcelleparker – eller “jernmarker“, som partiet kalder dem. Til gengæld er selv Danmarksdemokraterne positivt stemte over for muligheden for at opstille solceller på taget af offentlige bygninger og noget tyder på, at den vision bliver nemmere at realisere i den nærmest fremtid.

Fra 2026 bliver det nemlig langt nemmere for kommuner og regioner at opsætte solceller på deres bygninger. Med regeringens finanslovsforslag for 2026 fjernes en række bureaukratiske barrierer, som i årevis har bremset den grønne omstilling i det offentlige.

En politisk aftale med grønne ambitioner

Med finanslovsforslaget afsætter regeringen i alt omkring 1,4 milliarder kroner til at styrke den grønne omstilling. Heraf er 851 millioner kroner øremærket til vedvarende energi på land, mens 555 millioner kroner går til støtte for varmepumper i private hjem. Samtidig afsættes der midler til at ændre de regler, der har gjort det svært for kommunerne at satse på solenergi.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) handler det om at give kommunerne bedre muligheder for at tage ansvar for deres egen energiforsyning.

“Nu gør vi det mere enkelt og nemmere at sætte flere solceller på offentlige bygninger. Vi skal ikke stå i vejen for den fornuftige udbygning af vedvarende energi, og den barriere har der været et stort ønske om at få fjernet. Det er positivt, at så mange kommuner vil den grønne omstilling. Jeg vil gerne komme dem i møde. Reglerne har været der af en årsag. Men verden har rykket sig, og vi skal rykke os med,” udtaler han.

De nye regler betyder, at kommuner og regioner selv kan opsætte og administrere solcelleanlæg på deres bygninger uden at skulle oprette særlige selskaber eller gennemgå omfattende afrapporteringskrav, som det tidligere var påkrævet. Dermed slipper de for en administrativ proces, som tidligere har gjort projekterne både tidskrævende og dyre.

Bureaukratiet har holdt solen ude

Hidtil har reglerne for solceller på offentlige bygninger været så komplekse, at mange kommuner helt har opgivet idéen. Kommuner måtte eksempelvis ikke uden videre producere strøm til eget brug på tværs af flere bygninger, og enhver besparelse på el og tariffer skulle løbende redegøres for – time for time.

Ifølge en DR-rundspørge fra 2024 blandt 64 kommuner pegede langt de fleste på de bureaukratiske regler som den største barriere. En af dem var Aabenraa Kommune, der på daværende tidspunkt droppede planerne om solceller på svømmehallen og rådhuset. “Det vil være filantropi med borgernes penge,“, udtalte borgmester Jan Riber Jakobsen (K) dengang.

Med lovændringen, der forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2026, kan Aabenraa og landets øvrige kommuner nu genoptage deres planer. Jakobsen kalder ændringen en kærkommen mulighed for igen at tænke lokalt og grønt:

“Det er en rigtig god nyhed. Vi vil genbesøge vores undersøgelse fra sidst, hvor vi blandt andet kiggede på muligheden for solceller på svømmehallen og rådhuset, så vi kan producere vores egen strøm“, lyder reaktionen fra Jan Riber Jakobsen.

En modgift mod folkelig skepsis?

Når indbyggere i udkantskommuner, fra Sydsjælland til Nordjylland, i så stort omfang er modstandere af etableringen af solcelleparker, bunder det i mange tilfælde i en dybfølt oplevelse af at blive gjort ansvarlig for en klimapolitik, som udmønter sig i en unfair forringelse af deres livskvalitet.

På Lolland har kritikere fx påpeget den forhold, at øen allerede producerer mere grøn strøm, end den selv forbruger. Det er ikke svært at forstå, hvorfor en menig borger kan undre sig over, at man sagtens kan etablere store solcelleanlæg i deres nærmiljø – men når det drejer sig om offentlige bygninger, så er det pludselig for besværligt og bureaukratisk. Hvorfor er det politisk nemmere at belaste mit nærområde, end at få ændret reglerne, så beslutningstagernes bygninger også bidrager til bæredygtighed?, må mange spørge sig selv.

Det problematiske modsætningsforhold bliver der med den nye finanslagt lagt op til et opgør med, og man kan håbe, at det sender et signal til udkantsdanmark om, at magtcentrene i Danmark ikke er “for fine” til at være med.

Et skridt, men ikke helt til målstregen

Selvom de nye regler fjerner store barrierer, kræver den grønne omstilling naturligvis fortsat investeringer og planlægning. Mange offentlige bygninger skal have forstærket deres tage eller gennemgå energirenovering, før solceller kan etableres. Men nu er det rammerne, ikke reglerne, der bliver den afgørende faktor.

Med lovændringen sender regeringen et vigtigt signal: Kommunerne skal ikke længere stå i skyggen af bureaukratiske benspænd, men derimod i lyset af deres egne solceller.