Amazonas er under pres. Ikke kun fra motorsave og ulovlige mineprojekter, men fra en stille afgrøde, der i dag fylder mere end halvdelen af Brasiliens dyrkbare jord: soja. Sojaproduktionen er eksploderet de seneste årtier – og nej, det skyldes ikke, at verden er blevet vegetarisk. Langt størstedelen bliver brugt som foder til svin, køer og kyllinger i Europa, Kina og resten af verden.
Den globale appetit på kød har skabt et sojaboom, der omdanner regnskov til marker i et tempo, der får naturen til at sakke bagud. Ifølge The Guardian har sojaen udviklet sig til at være Brasiliens vigtigste eksportvare, men også en af de største drivere af afskovning i både Amazonas og det nærliggende Cerrado-område, som rummer en af verdens rigeste samlinger af arter.
Når kød starter i Brasilien
Soja er i sig selv en bemærkelsesværdig afgrøde. Den er proteinrig, kan dyrkes på store arealer og har den egenskab, at den binder kvælstof i jorden og dermed reducerer behovet for kunstgødning. Det lyder umiddelbart bæredygtigt. Når mere end 75 procent af verdens sojahøst ender som dyrefoder, forsvinder billedet af den grønne bønne dog hurtigt. Det understreger den britiske investororganisation FAIRR, der vurderer, at kødproduktionen er den primære motor bag sojaens udbredelse.
Det betyder, at når vi i Danmark spiser en kotelet eller et stykke kylling, er der en god chance for, at dyret er fodret med soja fra Brasilien. En analyse fra Stockholm Environment Institute har vist, at en stor del af eksporten til Europa kan kobles direkte til rydning af skov.
Et moratorium på gyngende grund
Der har ellers været forsøg på at bremse udviklingen. I 2006 blev den såkaldte Soy Moratorium indført – en aftale mellem brasilianske myndigheder, landbrugsindustrien og miljøorganisationer om, at soja dyrket på nyligt ryddet regnskov ikke måtte eksporteres. Ifølge The Guardian bidrog aftalen til at sænke tempoet i afskovningen i en årrække.
Men effekten er gradvist blevet udhulet. Smuthuller i aftalen gør det muligt for producenter at rydde skov til kvægdrift eller andre afgrøder og senere skifte til soja. I august i år blev moratoriet reelt suspenderet af brasilianske myndigheder, hvilket ifølge miljøorganisationer kan åbne for rydning af områder på størrelse med Portugal. “Uden ‘soy moratorium’, som betragtes som en af de mest effektive aftaler af sin art, risikerer vi at se soja igen blive en massiv driver af afskovning,” advarer Cristiane Mazzetti fra Greenpeace i The Guardian.
Naturen taber
Når regnskov ryddes til marker, går det ikke kun ud over træerne. Biodiversiteten falder drastisk, og mange arter mister deres levesteder. Samtidig frigives enorme mængder kulstof til atmosfæren. En forskningsanalyse offentliggjort på arXiv viser, at skovdegradering – altså fragmentering og svækkelse af eksisterende skov – i Brasilien har medført tre gange større kulstoftab end den direkte rydning i perioden 2010 til 2019.
For de mennesker, der lever i Amazonas, betyder udviklingen også fordrivelse, tab af levegrundlag og øget konflikt. Ifølge The Guardian oplever lokalsamfund stigende pres fra store landbrug og multinationale selskaber, der rykker ind på deres jord.
Europas ansvar
Selvom Brasilien ligger langt væk, spiller vi i Europa en central rolle. En femtedel af den soja, EU importerer fra Brasilien, stammer ifølge en undersøgelse fra 2020 fra arealer, hvor der har fundet afskovning sted. Det gælder også for danske svin og kyllinger, der i høj grad fodres med sydamerikansk soja.
EU har vedtaget en ny forordning, der skal forhindre import af råvarer fra nyligt ryddet skov. Loven kræver sporbarhed i forsyningskæden, men det er endnu uvist, hvordan kontrollen i praksis vil fungere. NGO’er advarer om, at industrien vil forsøge at finde smuthuller – ligesom med Soy Moratorium.
Er der alternativer?
Landbrugsforskere peger på, at Brasilien allerede har millioner af hektar tidligere ryddet jord, hvor soja kan dyrkes uden at fælde mere skov. “Vi har ingen grund til at rydde nyt land for at dyrke soja,” siger Alexandre Nepomuceno, direktør for det brasilianske landbrugsinstitut Embrapa, til The Guardian.
Andre løsninger handler om at finde alternativer til soja som dyrefoder. Der forskes i at bruge restprodukter fra fødevareindustrien eller dyrke proteinrige afgrøder tættere på de markeder, hvor de skal bruges. Men så længe den globale efterspørgsel på kød fortsætter med at stige, vil presset på Amazonas formentlig også vokse.
Hvad kan vi selv gøre?
For danske forbrugere kan problemet virke fjernt, men vores indkøbsvaner spiller en rolle. Jo mere kød vi spiser, desto større bliver efterspørgslen på soja som foder. At vælge kød fra producenter, der kan dokumentere brug af afskovningsfri soja, er et skridt i den rigtige retning – men det er stadig et nichetilbud.
Derudover kan politisk pres gøre en forskel. Når EU’s regler skal implementeres, bliver det afgørende, at de bliver håndhævet stramt, så soja-import ikke længere kan ske på bekostning af regnskoven.
Amazonas på vippen
Amazonas omtales ofte som “jordens lunger”, men i stigende grad advarer forskere om, at dele af skoven er ved at nærme sig et vippepunkt, hvor økosystemet ikke kan gendanne sig selv. Sojaens udbredelse er en væsentlig del af det pres.
At beskytte regnskoven er ikke kun et spørgsmål om naturromantik. Det handler om klima, biodiversitet og menneskerettigheder. Og i sidste ende om, hvilket fodaftryk vi efterlader gennem den mad, vi lægger på tallerkenen.
