Et fiskenet kan fortsætte med at fange fisk, krabber og andre havdyr længe efter, at det er blevet tabt i havet.
Til gengæld kommer ingen for at tømme det, og dyrene risikerer at dø, mens nettet bliver liggende på havbunden.
Det er netop derfor, de kaldes spøgelsesnet.
Ifølge et estimat fra DTU Aqua fra 2021 ligger der omkring 49.000 efterladte, glemte eller tabte fiskenet og netstykker i de danske farvande.
Nogle er blot få centimeter i størrelsen, mens andre vejer flere hundrede kilo.
Og problemet stopper ikke ved de dyr, der bliver fanget.
Nettene er også en kilde til plastikforurening, og nogle af dem indeholder bly, som kan belaste havmiljøet.
Nu skal en ny national handlingsplan forsøge at komme problemet til livs.
Men miljøorganisationen Plastic Change advarer om, at der skal mere til, hvis de mange tusinde efterladte fiskeredskaber skal fjernes.
Fiskegarnene, der aldrig holder op med at fiske
Når fiskere sætter deres garn i havet, er det meningen, at de senere skal trækkes op igen.
Men nogle gange bliver redskaberne revet løs, hænger fast på havbunden eller går tabt under fiskeriet.
Og selvom fiskeren er væk, kan nettet fortsætte med at gøre præcis det, det er fremstillet til: At fange dyr.
Fisk og krabber kan vikle sig ind i maskerne, og havfugle og havpattedyr kan også blive fanget.
For nogle dyr betyder det, at de ikke længere kan bevæge sig frit eller komme op til overfladen for at trække vejret.
Samtidig kan nettene blive liggende i havet i mange år.
Mange moderne fiskeredskaber er fremstillet af syntetiske materialer, der ikke nedbrydes på samme måde som naturlige materialer.
I stedet kan plastikken med tiden blive slidt og nedbrudt til stadig mindre stykker, som bidrager til forureningen med mikroplast.
Derudover indeholder visse fiskeredskaber bly, blandt andet i lodder, der bruges til at holde garnene nede.
Når redskaberne efterlades i havet, bliver blyet også liggende.
Dermed er spøgelsesnet ikke kun et problem for de dyr, der bliver fanget i dem.
De er også en del af den mere omfattende forurening af havmiljøet.
Tonsvis af gamle fiskenet er allerede hentet op
Selvom de mange tusinde efterladte net kan virke som et uoverskueligt problem, viser flere danske oprydningsprojekter, at det faktisk er muligt at gøre noget ved det.
I Limfjorden har lokale fiskere, foreninger og andre frivillige kræfter med Limfjordsrådet som tovholder været med til at hente omkring 1.600 gamle garn op fra havet.
Tilsammen vejede de hele 42 ton.
Også i Lillebælt er der blevet ryddet op.
Her fjernede Miljøstyrelsen i efteråret 2025 knap fem ton fiskenet og 2,5 ton bly fra havbunden i området, der skal være marin naturnationalpark.
Tallene viser, hvor store mængder affald der kan gemme sig under havoverfladen, uden at vi nødvendigvis bemærker det.
Men det er ikke altid ligetil at fjerne nettene.
Først skal de findes, og derefter skal de bjærges på en måde, der tager hensyn til havbunden og dyrelivet omkring dem.
Derfor er både lokalkendskab, kortlægning og professionelt udstyr vigtige dele af oprydningsarbejdet.
Nu skal flere af havets dødsfælder fjernes
Den 10. november 2026 præsenterede regeringen en ny handlingsplan mod spøgelsesnet, der blandt andet skal gøre det muligt at fjerne flere af de efterladte fiskeredskaber.
Der er afsat 10 millioner kroner til en pulje, som foreninger, miljøorganisationer og erhvervsfiskere kan søge til oprydningsprojekter i 2027.
På baggrund af erfaringerne fra Lillebælt vurderer Miljøministeriet, at pengene potentielt kan føre til, at op mod 100 ton plastik og 50 ton bly bliver fjernet fra havet.
Ministeriet understreger dog, at der er tale om et usikkert overslag, fordi resultaterne afhænger af, hvor oprydningen finder sted.
Handlingsplanen handler ikke kun om at rydde op efter tidligere tiders fiskeri.
Den skal også forebygge, at nye spøgelsesnet ender i havet.
Derfor lægges der blandt andet op til skærpede regler for mærkning af fiskeredskaber, øget kontrol og bedre håndtering af gamle redskaber som affald.
Målet er, at færre net skal gå tabt, og at det bliver lettere at finde frem til dem, der alligevel forsvinder.
Miljøorganisation: 10 millioner kroner er ikke nok
Hos miljøorganisationen Plastic Change bliver den nye indsats taget positivt imod.
Men organisationen mener ikke, at de afsatte penge er tilstrækkelige til at løse problemet.
I en kommentar til handlingsplanen efterlyser stifter og miljøbiolog Henrik Beha Pedersen en mere langsigtet strategi.
Han peger blandt andet på, at lokale fritidsdykkere kan spille en større rolle i arbejdet med at finde og registrere de efterladte net, mens professionelle dykkere kan stå for at hente dem op.
Plastic Change foreslår en dusørordning, der kan gøre det mere attraktivt at hjælpe med at lokalisere spøgelsesnettene.
Organisationen har selv været med til at fjerne 1,1 ton spøgelsesnet fra Lillebælt.
Ifølge Plastic Change kostede arbejdet med professionelle dykkere 50.000 kroner.
Men selvom oprydningen kan give konkrete resultater, mener organisationen, at det kræver en vedvarende indsats at komme problemet til livs.
Plastic Change efterlyser derfor en femårsplan og flere midler til både oprydning og forebyggelse.
For selvom tusindvis af gamle fiskeredskaber kan fjernes fra havbunden, risikerer nye at komme til, hvis ikke man samtidig får begrænset antallet af net, der går tabt.
Og så kan spøgelsesnettene fortsætte med at fiske videre i de danske farvande, længe efter at deres ejere har opgivet dem.
