Den seneste vinter var den koldeste i Danmark i 13 år.
Alligevel var der langt færre frostdøgn end danskerne oplevede for 100 år siden.
Nu viser en ny rapport fra DMI, at frosten fortsætter med at trække sig tilbage, og at fremtidens vintre bliver både mildere og vådere.
Vinteren 2025-2026 bød på kolde morgener, frostgrader og en januar, der var den koldeste i 16 år.
Men selvom vinteren føltes usædvanligt kold, fortæller tallene en anden historie.
Danmark havde nemlig kun 52 frostdøgn.
Til sammenligning havde vi i perioden 1874-1903 i gennemsnit mere end 100 frostdøgn om året.
I de seneste 30 år er gennemsnittet faldet til under 70.
Og udviklingen fortsætter.
Ifølge den nye rapport Klimastatus 2026 fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan Danmark forvente omkring 47 frostdøgn om året ved århundredets slutning, hvis verdens udledning af drivhusgasser følger et scenarie med mellemhøje udledninger.
Det er mindre end halvdelen af det antal, danskerne oplevede i slutningen af 1800-tallet.
Danmark mister frosten hurtigere end mange andre lande
Danmark er blandt de lande, hvor antallet af frostdøgn forventes at falde markant.
Forklaringen skal blandt andet findes i vores geografiske placering og forholdsvis milde vinterklima.
I Danmark ligger temperaturen på mange vinterdage allerede tæt på frysepunktet.
Derfor skal der ikke nødvendigvis store temperaturstigninger til, før en dag, der tidligere ville have budt på frost, i stedet bliver frostfri.
Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen på et tidspunkt kommer under nul grader.
Det betyder altså ikke, at der nødvendigvis er frost hele dagen.
DMI opgør desuden frostdøgn som et gennemsnit for hele landet.
Hvis eksempelvis halvdelen af Danmark oplever frost på en bestemt dag, tæller det som et halvt frostdøgn i den landsdækkende statistik.
Det er derfor muligt at opleve mange kolde morgener lokalt, selvom det samlede antal frostdøgn på landsplan er faldende.
Og selvom Danmark får færre frostdøgn, betyder det ikke, at vi helt skal vinke farvel til vinterkulden.
Der vil fortsat være år med hård frost og perioder med sne.
Men de kolde vintre vil finde sted i et klima, der samlet set bliver varmere.
Fremtidens vinter bliver vådere og mindre hvid
Det er ikke kun frosten, der er under forandring.
Ifølge DMI vil fremtidens danske vintre generelt blive vådere, samtidig med at temperaturerne stiger.
Det betyder, at en større del af vinterens nedbør vil falde som regn frem for sne.
Hvor vi tidligere kunne opleve længere perioder med frost og sne, vil fremtidens vintre i højere grad være præget af regn, fugt og temperaturer over frysepunktet.
Det kan umiddelbart lyde som en fordel for dem, der ikke bryder sig om glatte fortove, snerydning og kolde morgener.
Mildere vintre kan nemlig betyde færre dage med sne og is, som skal ryddes fra veje og fortove.
Og når temperaturen sjældnere kommer under frysepunktet, vil behovet for glatførebekæmpelse også kunne ændre sig.
Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vinteren bliver lettere eller billigere at håndtere.
For selvom frosten bliver sjældnere, kan kombinationen af regn og skiftende temperaturer fortsat skabe problemer.
Færre frostdøgn kan stadig give flere vejhuller
De fleste bilister kender synet af en vej, der efter vinteren er fyldt med revner og huller.
Det skyldes blandt andet, at vand kan trænge ned i små sprækker i asfalten.
Når temperaturen falder til under frysepunktet, fryser vandet til is og udvider sig.
Det kan få revnerne til at vokse og i sidste ende beskadige vejen.
Derfor er det ikke kun antallet af frostdøgn, der har betydning for, hvor hårdt vintervejret slider på de danske veje.
Det afgørende er også, hvor ofte temperaturen skifter mellem frost og tø.
Det understreger Jakob Svane, der er direktør i Asfaltindustrien.
“Færre frostdøgn kan lyde som en lettelse for drift og budgetter, men antallet af gange, temperaturen passerer frysepunktet, er langt vigtigere for vejenes tilstand. Når vand fryser, udvider det sig, og det kan sprænge asfalten og give flere vejhuller,” siger han i DMI’s pressemeddelelse.
Det betyder, at færre frostdøgn ikke automatisk fører til færre vejskader.
En vinter med meget regn og gentagne skift mellem frost og tø kan fortsat være hård ved asfalten, selvom den samlet set er mildere end tidligere.
Det er en udfordring, som både kommuner og vejmyndigheder skal tage højde for, når fremtidens veje skal vedligeholdes og anlægges.
Vores veje skal kunne holde til et andet klima
De ændrede vinterforhold er allerede begyndt at spille en rolle i planlægningen af fremtidens infrastruktur.
DMI har blandt andet deltaget i en workshop med repræsentanter fra asfaltbranchen og vejsektoren, hvor ændringer i frost, nedbør og temperaturer omkring frysepunktet blev diskuteret.
Formålet er at sikre, at fremtidens veje bliver planlagt med udgangspunkt i det klima, de skal kunne holde til.
“Klimaatlas giver ikke svaret på, hvordan en bestemt vej skal bygges. Men det giver et fælles datagrundlag for beslutninger om klimatilpasning af fremtidens infrastruktur,” siger klimaforsker Martin Olesen fra DMI i pressemeddelelsen.
Det handler altså ikke kun om at forberede sig på højere temperaturer, men også om at forstå, hvordan regn, frost og tø kommer til at påvirke hinanden.
For selvom vinteren bliver mildere, kan den stadig stille store krav til de veje og bygninger, der skal holde til vejret.
Den danske vinter er allerede ved at ændre sig
Den seneste vinter er et godt eksempel på, hvorfor enkelte kolde måneder ikke fortæller hele historien om klimaforandringerne.
Januar 2026 var den koldeste januar i 16 år, og vinteren som helhed var den koldeste siden 2012-2013.
Alligevel var antallet af frostdøgn markant lavere end det historiske gennemsnit.
Det illustrerer forskellen mellem vejret, som vi oplever fra dag til dag, og klimaet, som beskriver udviklingen over mange år.
En enkelt kold vinter ændrer ikke på, at Danmark gennem længere tid har oplevet færre frostdøgn.
Og hvis DMI’s fremskrivninger holder stik, vil udviklingen fortsætte gennem resten af århundredet.
Det betyder ikke, at fremtidens børn aldrig kommer til at bygge snemænd, kælke eller opleve is på søerne.
Men de klassiske frostvintre vil blive mindre almindelige, mens regn og mildere temperaturer kommer til at fylde mere.
Den danske vinter forsvinder ikke. Men den er ved at blive en anden.
