Levende kyllinger, der ligger hjælpeløse på ryggen og kæmper for at trække vejret. Kyllinger med ben, der ikke længere kan bære deres egen vægt. Og en producent, der bevidst giver dyrene mindre søvn, end loven kræver, så de kan vokse hurtigere.
Det er nogle af de forhold, der nu har fået Dyrenes Beskyttelse til at politianmelde en dansk kyllingeproducent.
Politianmeldelsen kommer efter TV 2’s afsløringer af forholdene i en nordjysk kyllingestald, hvor skjulte optagelser ifølge organisationen dokumenterer flere alvorlige overtrædelser af dyrevelfærdsloven.
Organisationen mener, at producenten både har forsømt at hjælpe syge og svækkede dyr og bevidst har tilsidesat reglerne om kyllingernes hvile.
Levende kyllinger bliver efterladt uden hjælp
Et af de mest alvorlige forhold i politianmeldelsen handler om kyllinger, der er så svækkede, at de ikke længere kan bevæge sig normalt.
På optagelserne ses blandt andet en stor kylling, der ligger på ryggen med brystet opad og trækker vejret kraftigt og besværet.
Kyllingen har mistet store dele af sine fjer, fordi andre kyllinger har hakket i den, mens den har ligget hjælpeløs.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse tyder den omfattende fjerpilning på, at kyllingen har ligget i den tilstand i længere tid.
Alligevel griber producenten ikke ind.
I stedet viser optagelserne, hvordan han går rundt i stalden og samler døde kyllinger op, mens de levende, men stærkt svækkede dyr, bliver liggende.
Andre optagelser viser kyllinger med ben, der skrider ud til siderne, og dyr, som må skubbe sig frem på brystet, fordi de ikke længere kan gå normalt.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er producenten forpligtet til at sørge for, at syge og tilskadekomne dyr får den nødvendige hjælp.
Organisationen mener derfor, at forholdene er i strid med dyrevelfærdsloven.
“Det er desværre et godt billede på den intensive produktion. Der er for lidt tid, for lidt personale og for mange dyr, mens sygdom og skader bliver en alt for normal del af hverdagen. Kulminationen på de elendige forhold er, at når dyrene bliver syge eller kommer til skade, så får de ikke hjælp. Det er ulovligt og moralsk forkasteligt,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Mindre søvn skal få kyllingerne til at vokse hurtigere
Det er ikke kun behandlingen af de svækkede dyr, der har fået Dyrenes Beskyttelse til at reagere.
På optagelserne fortæller producenten også, at han bevidst giver kyllingerne mindre mørke, end reglerne kræver.
Slagtekyllinger skal som udgangspunkt have mindst seks timers mørke i døgnet, så de kan hvile og sove.
Reglen gælder dog ikke i de første syv dage, efter kyllingerne er kommet ind i stalden, eller i de sidste tre dage før slagtning.
Men producenten fortæller, at hans kyllinger kun får tre timer.
Det betyder, at dyrene har kunstigt lys i 21 timer i døgnet.
Formålet er ifølge producentens egen forklaring at holde kyllingerne vågne længere, så de spiser mere og vokser hurtigere.
Hos Dyrenes Beskyttelse vækker det særlig vrede, at producenten tilsyneladende er bevidst om, at han tilsidesætter reglerne.
“Det er klokkeklare overtrædelser af dyrevelfærdsloven, og producenten er tilmed helt bevidst om det. Selve avlen er en systematisk overtrædelse af loven, der sker hos langt de fleste producenter, men her får vi syn for sagen,” siger Britta Riis.
Hun betegner det som kynisk at fratage dyrene deres basale behov for hvile og søvn for at øge produktionen.
50.000 kyllinger under samme tag
Ifølge Dyrenes Beskyttelse skal de konkrete forhold også ses i sammenhæng med den måde, slagtekyllinger bliver produceret på.
Organisationen beskriver, hvordan det er almindeligt at have flokke på omkring 50.000 kyllinger i én stald.
Når dyrene nærmer sig slagtevægten, kan der være omkring 20 kyllinger på blot én kvadratmeter.
Det efterlader meget lidt plads til at bevæge sig.
Samtidig er de hurtigtvoksende kyllinger avlet til at tage så hurtigt på i vægt, at deres knogler og ben kan have svært ved at følge med.
TV 2’s optagelser viser netop konsekvenserne af denne udvikling.
Producenten fortæller selv på optagelserne, at væksten er gået for stærkt for nogle af dyrene, hvis kroppe ikke kan holde til den hurtige vægtøgning.
Organisationen mener derfor ikke blot, at der er tale om manglende hjælp til enkelte syge dyr, men også om en produktionsform, der forudsigeligt kan skade kyllingernes sundhed og velfærd.

Hver tredje kontrol fører til sanktioner
Politianmeldelsen sætter samtidig fornyet fokus på myndighedernes kontrol med dyrevelfærden.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse har omkring en tredjedel af kontrolbesøgene i fjerkræproduktionen ført til sanktioner.
Det er dog ikke ensbetydende med, at hver tredje kyllingeproducent overtræder loven, da kontrolbesøgene ikke nødvendigvis er repræsentative for alle producenter.
Organisationen mener samtidig, at kontrollen ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at reglerne bliver overholdt.
Kritikken kommer efter, at Statsrevisorerne tidligere på året rettede skarp kritik mod kontrollen med dyrevelfærden hos danske grise.
Her blev der blandt andet peget på problemer med myndighedernes håndhævelse af reglerne.
Dyrenes Beskyttelse mener, at der er behov for en tilsvarende skærpet indsats i kyllingeproduktionen.
“Afsløringerne viser, hvordan producenten lykkedes med at omgå loven. Derfor er det strengt nødvendigt med en langt stærkere kontrol, så selv de urimeligt lave minimumskrav bliver overholdt og sikrer en bedre beskyttelse af kyllingerne,” siger Britta Riis.
Organisationen ser derfor positivt på regeringens akutplan for dyrevelfærd, der blandt andet skal sikre flere kontrolbesøg, flere ressourcer og mulighed for at sende to kontrollanter ud sammen.
Læs også: Færre svinetransporter politianmeldes – men ikke som resultat af bedre forhold for grisene
Afsløringerne har allerede fået politiske konsekvenser
Politianmeldelsen kommer samtidig med, at TV 2’s afsløringer har sat gang i en større politisk diskussion om fremtiden for de hurtigtvoksende kyllinger.
Et bredt politisk flertal har meldt ud, at det ønsker et forbud mod de såkaldte turbokyllinger.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) har ligeledes tilkendegivet, at han vil arbejde for et nationalt forbud.
Hos Dyrenes Beskyttelse er der opbakning til et forbud, men organisationen mener, at der også er behov for grundlæggende forbedringer af forholdene i kyllingestaldene.
For selvom kyllingerne i fremtiden måtte vokse langsommere, vil der fortsat være behov for at sikre, at de får tilstrækkelig plads, hvile og hjælp, når de bliver syge.
Den konkrete politianmeldelse er nu et spørgsmål for politiet.
Det er vigtigt at understrege, at der indtil videre er tale om Dyrenes Beskyttelses vurdering af mulige lovovertrædelser.
Producenten er ikke dømt for de forhold, som organisationen har anmeldt.