Den såkaldte Climate Change Action Plan i World Bank udløber den 30. juni 2026.
Planen har blandt andet sat et mål om, at 45 procent af bankens udlån skal gå til klimarelaterede projekter.
Men fremtiden for den strategi er usikker.
Verdensbankens nuværende klimahandlingsplan blev lanceret i 2021 som en femårig strategi, der fra begyndelsen var tænkt som en midlertidig ramme for bankens arbejde med klima og udvikling.
Ifølge Verdensbankens egen planlægning skulle indsatsen evalueres og opdateres efter 2025, som det er praksis med bankens flerårige strategier.
Normalt ville en ny strategi allerede være på vej, når en femårig plan nærmer sig sin afslutning.
Men denne gang er processen blevet politiseret.
Uenigheden blandt Verdensbankens største ejere betyder, at det ikke er givet, at klimafokusset bliver videreført i samme form – og netop den usikkerhed er med til at skabe bekymring.
Flere af bankens aktionærlande arbejder nu på at finde en løsning, der kan bevare centrale dele af klimaarbejdet, selv hvis planen formelt udløber.
Frankrig presser på for at bevare indsatsen
En af de mest markante stemmer er den franske minister Eleonore Caroit, som deltager i forhandlingerne under forårsmøderne i Washington.
Hun siger til Reuters:
“Vi finder det ikke acceptabelt, at denne handlingsplan udløber, og vi vil finde en løsning, så vi kan fortsætte arbejdet på området.”
Ifølge hende handler klimafinansiering ikke kun om mål og procentsatser, men om konkrete investeringer i blandt andet beskyttelse mod oversvømmelser, tørke og ekstreme vejrhændelser.
USA vil ændre retningen
På den anden side står USA, som ønsker at ændre Verdensbankens fokus.
USA’s finansminister Scott Bessent har kritiseret klimamålene i skarpe vendinger og kaldt dem “distortionary” og “nonsensical”.
Han argumenterer for, at banken bør fokusere på “high-quality, durable projects” frem for at styre investeringer efter klimamål, som han mener ikke i tilstrækkelig grad reducerer fattigdom.
Samtidig ønsker USA, at Verdensbanken i højere grad åbner for investeringer i fossile energiprojekter.
Et splittet bagland
Uenigheden er ikke ny, men den er blevet tydeligere.
Ifølge Reuters har 19 ud af 25 aktionærer tidligere støttet bankens klimamål, mens blandt andre USA, Japan, Indien, Saudi-Arabien, Rusland og Kuwait ikke har gjort det.
Kilder med indsigt i drøftelserne peger samtidig på, at et ophør med klimahandlingsplanen kan få konkrete konsekvenser.
Projekter med tydeligt klimafokus, som eksempelvis solenergi, kan få sværere ved at blive godkendt fremover.
Klimainvesteringer som “smart udvikling”
Leder af Verdensbankens, Ajay Banga, forsøger i mellemtiden at bygge bro mellem positionerne.
Under hans ledelse er klimaarbejdet i stigende grad blevet koblet til økonomisk udvikling.
Ifølge Reuters havde 48 procent af bankens projekter i 2025 klimarelaterede fordele.
Det kan blandt andet være investeringer i infrastruktur, der bedre kan modstå oversvømmelser, eller transportsystemer, der reducerer energiforbruget.
Udviklingslande efterspørger stadig løsninger
Samtidig peger Eleonore Caroit på, at efterspørgslen fra udviklingslande fortsat er høj.
Hun fremhæver, at der stadig er stor interesse for projekter inden for både vedvarende energi og klimatilpasning.
“Vi taler om tilpasning til klimaforandringer. Vi taler om at begrænse deres konsekvenser. Og i sidste ende taler vi om at forbedre menneskers liv,” siger hun til Reuters.
Energikrise skubber til balancen
Diskussionen foregår samtidig i en tid med stigende geopolitisk usikkerhed.
Krigen i Mellemøsten har skabt et markant chok i olie- og gasforsyningerne, som truer verdensøkonomien.
Det påvirker også debatten i Verdensbanken, hvor energisikkerhed og økonomisk stabilitet i stigende grad fylder i forhold til klimamål.
En retning med globale konsekvenser
Som en af verdens vigtigste udviklingsbanker spiller Verdensbanken en central rolle i finansieringen af projekter i udviklingslande.
Derfor handler diskussionen ikke kun om interne strategier, men om, hvilke løsninger der bliver prioriteret globalt – fra vedvarende energi til klimatilpasning.
Frankrig har samtidig meldt ud, at landet vil arbejde for at fastholde målene fra Parisaftalen som en del af sit G7-formandskab senere i år.
Dermed er der lagt op til, at diskussionen om Verdensbankens klimakurs fortsætter – og potentielt får betydning langt ud over institutionen selv.
