En ny undersøgelse fra Investigate Europe tegner et opsigtsvækkende billede af, hvordan store amerikanske techvirksomheder har påvirket EU-lovgivning til egen fordel.
Ifølge undersøgelsen lykkedes det blandt andre Microsoft at få indført en fortrolighedsklausul, der effektivt skjuler centrale oplysninger om datacentres miljøpåvirkning.
Klausulen blev indført i 2024 og er bemærkelsesværdig, fordi den i vid udstrækning er kopieret direkte fra industrigruppers egne forslag.
Resultatet er, at detaljerede data om energiforbrug og udledning fra individuelle datacentre ikke længere er offentligt tilgængelige – hverken for forskere, journalister eller borgere.
Dermed er en ellers planlagt database med grønne nøgletal blevet lukket land, og det rejser alvorlige spørgsmål om gennemsigtighed i EU’s miljøpolitik – og om datacentrenes legitimitet i det hele taget.
Manglende gennemsigtighed
Den officielle begrundelse for hemmeligholdelsen er hensynet til virksomhedernes kommercielle interesser.
Men kritikere mener, at det i praksis underminerer offentlighedens ret til indsigt i miljøoplysninger.
Flere eksperter peger på, at reglerne kan være i strid med både EU’s egne principper og internationale aftaler som Århus-konventionen, der netop skal sikre adgang til bl.a. den slags miljøinformationer.
Ifølge den polske professor i miljøret Jerzy Jendrośka er der tale om et usædvanligt klart brud med gældende normer.
Problemet er ikke kun principielt og teoretisk.
Dokumenter viser nemlig, at EU-Kommissionen allerede aktivt har brugt klausulen til at afvise aktindsigtsanmodninger.
Nationale myndigheder er blevet instrueret i at holde alle oplysninger om individuelle datacentre hemmelige – også når medier og offentlighed efterspørger dem.
AI-boom og voksende energiforbrug
Baggrunden for udviklingen er den eksplosive vækst i kunstig intelligens.
AI-systemer kræver enorme mængder datakraft, og det har ført til en massiv udbygning af datacentre – store, energikrævende anlæg fyldt med servere.
EU har ambitioner om at tredoble sin datacenterkapacitet inden for de næste fem til syv år for at styrke sin position i den globale AI-konkurrence.
Men denne vækst har en høj pris.
Datacentrene bruger enorme mængder vand til nedkøling og elektricitet, som i mange tilfælde stadig produceres ved hjælp af fossile brændsler som fx gas.
Begrænset indsigt – og begrænset ansvar
Den nuværende lovgivning betyder, at forskere kun har adgang til samlede nationale data, hvilket gør det svært at vurdere den reelle miljøpåvirkning fra enkelte datacentre.
Det begrænser også muligheden for at stille konkrete aktører til ansvar.
Samtidig er det værd at bemærke, at kun omkring en tredjedel af datacentrene i EU overholder de eksisterende rapporteringskrav.
Argumentet om, at hemmeligholdelse er nødvendig for at sikre rapportering, fremstår derfor ret svagt.
Kritikere peger på, at industrien har en klar interesse i at holde tallene skjult – ikke mindst fordi de kan afsløre et uhensigtsmæssigt stort klimaaftryk i en tid, hvor virksomhederne ellers profilerer sig som grønne.
Folkelig modstand vokser
Modstanden mod datacentre vokser desuden – især i USA.
Lokalsamfund protesterer mod nye anlæg, der belaster elnettet, øger vandforbruget og ændrer landskaber.
For mange borgere fremstår datacentrene som lukkede, ressourcekrævende installationer, der primært, eller udelukkende, gavner globale techvirksomheder, mens de negative konsekvenser bliver bortforklaret eller hemmeligholdt.
I den offentlige debat herhjemme fremstilles kunstig intelligens ofte som en revolutionerende teknologi med enorme samfundsmæssige gevinster.
Men det er ikke et narrativ, som for alvor er blevet accepteret af den brede befolkning.
Eksempelvis har flere kritikere pointeret, at AI-funktioner i stigende grad bliver tvunget ind i programmer og applikationer, selv om brugerne ikke efterspørger det.
Derfor kan det også virke en smule misforstået, når tech-optimister sammenligner AI’ens fremmarch med tidligere teknologiske innovationer, som på organisk vis opnåede popularitet i den brede befolkning.
Læs også: Den folkelige modstand mod datacentre vokser
En forceret udvikling
Sagen om EU’s hemmeligholdelse af datacentres miljødata illustrerer en bredere tendens: AI- og datacenterudviklingen virker forceret og drevet af kortsigtede økonomiske interesser.
Når lovgivning formes efter industriens ønsker og offentligheden samtidig bliver nægtet indsigt i konsekvenserne, opstår der en informationsmæssig og demokratisk ubalance.
Det risikerer ikke blot at undergrave tilliden til institutioner, men også at forstærke den folkelige modstand, vi allerede ser tegn på.
Og så selvfølgelig at belaste jordkloden unødigt.
Hvis udviklingen fortsætter i samme spor, kan AI med rimelig risiko vise sig at være en overhypet boble – og derfor også en kilde til voksende konflikter mellem økonomiske interesser, miljøhensyn og demokratiske principper.
