GeoCenter Møns Klint
Tag på en 70 millioner år lang tidsrejse
Kun 100 meter fra kanten af Møns Klint ligger GeoCenter Møns Klint, hvor hele familien kan gå på opdagelse i områdets dramatiske historie, geologi og natur.
Her kan du blandt andet opleve interaktive udstillinger om kridttiden og istiden, gå på fossiljagt, se dinosaurer og natur i 3D, prøve virtual reality eller blive klogere på den særlige biodiversitet omkring klinten.
Vis rabatkoden i receptionen eller brug den online.
Der, hvor Danmark blev formet
Møns Klint er et af Danmarks mest spektakulære naturområder. De hvide kridtklinter fortæller en historie, der strækker sig millioner af år tilbage, og i 2025 blev Møns Klint og det bagvedliggende landskab Høje Møn optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
På GeoCenter Møns Klint bliver historien gjort levende. Centret er bygget ind i selve klinten, og indenfor kan både børn og voksne blive klogere på alt fra Kridthavets fossiler og istidens enorme kræfter til rav, flint og det dyre- og planteliv, der findes på Høje Møn i dag.
Men en stor del af oplevelsen venter selvfølgelig udenfor. GeoCenteret arrangerer guidede ture og aktiviteter i området, hvor du blandt andet kan tage på fossiljagt langs stranden, komme på tur i Klinteskoven, prøve kræfter med klatring og svævebane eller opleve området fra en mountainbike.
Det gør GeoCenter Møns Klint til en kombination af museum, sciencecenter og naturoplevelse – med en af Danmarks mest særlige landskaber lige uden for døren.