I Skagen står et stykke af Danmarks mest ikoniske kystkultur midt i en forandring. På havnen finder man det nye motormuseum Maskinrummet. På torvet står et hotel, der på trods af, at det er fredet, for nylig blev restaureret, og i sidegaderne er flere gamle bygninger forsvundet.
Fælles for forandringerne er, at Henning Kjeldsen – tidligere fiskemilliardær, nu Skagens mest magtfulde ejendomsejer – står bag.
Siden han solgte størstedelen af sit fiskeimperium i 2022, har Kjeldsen opkøbt 60 ejendomme i byen, heriblandt det fredede Hotel Plesner. Han er i fuld gang med at sætte sit aftryk på den populære ferie- og kulturby. Kritikerne kalder det en trussel mod byens sjæl, mens tilhængerne ser det som tiltrængt byudvikling.
Hotelrenovering uden tilladelse
Da Kjeldsen og hans samarbejdspartner, entreprenørfirmaet Trigon A/S, totalrenoverede Hotel Plesner, skete det uden forudgående godkendelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det er ellers et krav ved ændringer af fredede bygninger. Styrelsen greb ind, men arbejdet var da næsten færdigt, og i marts 2024 genåbnede hotellet under navnet Plesners Badehotel.
Sagen er stadig under behandling, og styrelsen kræver, at det ulovlige arbejde bliver ført tilbage til den fredede tilstand. Hvad det konkret betyder, vil de ikke udtale sig om. I værste fald kan det ende i dom og tvangsbøder.
Et bevaringsværdigt hus forsvandt
Kort efter søgte Kjeldsen om at rive 12 bygninger ned i området omkring hotellet, heraf fem bevaringsværdige. Kommunen afslog, fordi en ny midtbyplan for Skagen var på vej. Men en ny ansøgning om nedrivning af blot ét bevaringsværdigt hus fik grønt lys i december.
Huset, tegnet af arkitekten Ulrik Plesner, var ifølge foreningen for Bygnings- og Landskabskultur i Skagen en del af byens identitet. “Han skal udvikle og bevare byen, ikke afvikle den. Og det er det, der sker, hvis han fjerner bevaringsværdige huse” sagde foreningens repræsentant Erik Vium til Politiken. Få dage efter kommunens dispensation var bygningen revet ned.
Maskinrummet – museum og magtsymbol
På havnen skyder Kjeldsens 10.000 kvadratmeter store motormuseum op. Her skal hans samling af skibs- og industrimotorer udstilles sammen med veterankøretøjer. Bygningen er dobbelt så høj som de gamle auktionshaller, der tidligere lå på stedet, og dens industrielle udtryk har mødt kritik for at bryde med områdets fredede bygninger.
Tilladelsen blev givet uden ny lokalplan og uden arkitektkonkurrence, fordi et flertal i kommunen vurderede, at projektet lå inden for gældende rammer. Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog dog, at byggeriet var omfattet af miljøvurderingsloven. Kommunen foretog efterfølgende en miljøscreening og konkluderede, at en fuld VVM-redegørelse ikke var nødvendig.
En landsdækkende tendens
Selvom Skagen-sagen skiller sig ud, er den langt fra enestående. Flere steder i landet sætter få velhavende aktører markante aftryk på byudviklingen:
- I Vejle har enkelte investorer præget hele havnefronten med ikonbyggerier og luksusboliger.
- I Rødbyhavn og Billund er store feriecentre som Lalandia blevet godkendt trods kritik af lokal påvirkning på natur, infrastruktur og byliv.
- I København har udviklingen af Nordhavn og Carlsberg Byen skabt debat om borgerinddragelse og bevaring af historiske bygningselementer.
Fælles for sagerne er spørgsmålet: Hvor meget magt skal private investorer have til at forme de byer, som vi alle bruger?
Reglerne – og hullerne
Fredede bygninger er beskyttet af bygningsfredningsloven, og ændringer kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Bevaringsværdige bygninger har en lavere beskyttelse og kan nedrives med kommunal dispensation.
Lokalplaner skal sikre sammenhæng i byudviklingen, men hvis en kommune vurderer, at et projekt overholder den eksisterende plan, kan store forandringer ske uden ny planproces.
Miljøvurderinger er påkrævet for store projekter, men screeningsproceduren giver kommunerne mulighed for at undlade en fuld vurdering. Det skaber ofte til debat, når projekterne er kontroversielle.
Hvad betyder det for borgerne?
Når gamle huse rives ned, er det ikke kun murværket, der forsvinder. Historie, håndværk og selve stedets identitet forsvinder også og det kan i sagens natur ikke genskabes, uanset hvor vellignende en kopi måtte være. Byens mister et stykke af sin kulturarv.
Omvendt kan private investeringer skabe nye attraktioner, arbejdspladser og aktivitet i lokalsamfundet. Spørgsmålet er, hvis præmisser det sker på.
Udvikle eller afvikle?
Eksperter i byplanlægning argumenterer for, at stærkere lokalplaner, obligatoriske arkitektkonkurrencer og reelle høringsprocesser kan sikre bedre balance mellem udvikling og bevaring. Andre foreslår lovændringer, så kommuner ikke kan give dispensation til at omgå bevaringskrav uden tungtvejende grunde.
Skagen står nu som et levende eksempel på denne interessekonflikt. Hvis vi ikke lærer af erfaringerne her, kan andre af Danmarks kulturbyer stå med samme dilemma: Er det vigtigst at bevare byens autentiske sjæl eller lade den glide i baggrunden og blive en slags kulisse for en ny virkelighed.
