EU-Kommissionen har i al stilhed fremlagt tre lovforslag, der ændrer kursen for kemikaliepolitikken i Europa.
De nye forslag lemper centrale krav til industrien og udskyder implementeringen af regler, som skulle beskytte forbrugere og miljø mod skadelig kemi. Ifølge Kommissionen handler det om at styrke konkurrenceevnen. Kritikere advarer om, at den grønne omstilling kan blive bremset.
En tilbagetrækning fra tidligere ambitioner
Det var en politisk milepæl, da EU i 2020 vedtog sin kemikaliestrategi for bæredygtighed som led i Green Deal.
Strategien lovede at “forbyde de farligste kemikalier i forbrugerprodukter” og skabe et “giftfrit miljø”, men de tre nye forslag, der blev præsenteret 8. juli i Strasbourg, viser en mere forsigtig tilgang.
Lavere krav til mærkning
Et af forslagene (COM(2025)531) vil gøre det lettere og billigere for virksomheder at opfylde krav i blandt andet CLP-forordningen (klassificering og mærkning af kemikalier), kosmetikforordningen og gødningsreglerne.
Kommissionen lægger op til at fjerne obligatoriske skrifttyper og linjeafstande på etiketter, lempe kravene til reklamer og give mulighed for mere digital mærkning. Samtidig foreslås det at afskaffe særlige registreringskrav for stoffer i gødning.
Udskyder regler
Et andet forslag (COM(2025)526) udskyder en række nye regler i CLP-forordningen til 2028. Det gælder blandt andet krav om formatering, relabelling, reklameoplysninger og mærkning på benzintanke.
Udskydelsen sker efter pres fra industrien og med henvisning til rapporter fra Enrico Letta og Mario Draghi, der kritiserer overregulering.
Mere fleksibilitet
Det tredje forslag (COM(2025)386) handler om en ny grundforordning for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).
Agenturet får flere opgaver og en mere fleksibel struktur, blandt andet med udvidet brug af digitale data og nemmere adgang til ekspertvurderinger. Målet er at strømline de videnskabelige vurderinger og undgå uenigheder mellem EU-agenturer, som tidligere har skabt usikkerhed om kemikaliers farlighed.
EU-Kommissionen siger, at ændringerne skal lette byrderne for virksomheder og skabe mere sammenhæng i reglerne. I forslagsdokumenterne henvises der til ønsket om at “gøre det nemmere at drive forretning i Europa” og “undgå unødvendig kompleksitet”.
Læs også: EU vil redde kemikalieindustrien – men hvad betyder det for klima og miljø?
Hvad betyder det for forbrugere og miljø?
De konkrete ændringer i reglerne kan få stor betydning for, hvordan kemikalier bliver mærket, markedsført og reguleret i praksis.
Ved at lempe krav til etikettering og reklame kan det blive sværere for forbrugere at gennemskue risikoen ved produkter. Samtidig kan den udskudte implementering af nye regler betyde, at skadelige stoffer forbliver længere på markedet.
På gødningsområdet betyder forenklingerne, at producenter i højere grad kan undgå at registrere stoffer under REACH-reglerne. Det rejser ifølge kritikere spørgsmål om, hvorvidt miljø- og sundhedshensyn bliver tilstrækkeligt vurderet.
Den udvidede digitalisering kan på sigt lette informationsadgang og reducere misforståelser, men det kan også stille højere krav til både myndigheder og forbrugere om selv at opsøge information aktivt.
Hvem står bag ændringerne?
Baggrunden for de nye forslag er et ønske fra Kommissionens politiske ledelse om at styrke konkurrenceevnen i Europa. I forslagene henvises der eksplicit til Draghi-rapporten om Europas fremtidige konkurrenceevne og Letta-rapporten om det indre marked.
Begge advarer mod overregulering og opfordrer til at reducere administrative byrder for virksomheder.
Industrien har bakket kraftigt op. Organisationer som BusinessEurope, CEFIC (den europæiske kemikalieindustri) og VCI (den tyske kemiindustri) har længe presset på for netop de ændringer, som nu er fremlagt.
Kommissionen skriver selv, at forslaget om udskudte regler kommer som svar på branchens gentagne ønsker om at “stoppe klokken”.
Hvad sker der nu?
Forslagene skal nu behandles af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Hvis de vedtages i deres nuværende form, vil flere af de planlagte stramninger i EU’s kemikalielovgivning blive udskudt eller nedtonet.
Dermed er spørgsmålet ikke længere kun, hvordan EU vil skærpe reglerne for farlige kemikalier – men om det overhovedet sker.
Det er en kursændring, som kan få stor betydning for både miljø, forbrugere og tilliden til EU’s grønne ambitioner.
