Få dage før EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles, afslører et lækket udkast fra topmødeforberedelserne, at flere lande ønsker at indskrive en “revisionsmekanisme” i unionens næste klimamål. Ifølge dokumentet skal EU’s planlagte 90 procents reduktion af drivhusgasudledninger i 2040 kunne ændres, “i lyset af videnskabelige beviser, teknologiske fremskridt og økonomiske forhold”.
Formuleringen virker teknisk, men i Bruxelles læses den som en politisk åbning for at svække ambitionen. Ifølge Reuters står især Polen, Ungarn og Tjekkiet bag forslaget, mens Frankrig og Italien har bakket op med henvisning til økonomisk realisme og hensynet til industriarbejdspladser.
En bagdør forklædt som fleksibilitet
Da EU-Kommissionen præsenterede sit forslag til et nyt klimamål i februar 2024, var ambitionen klar: Europa skal skære 90 procent af udledningerne inden 2040 for at holde kursen mod klimaneutralitet i 2050.
Men i det lækkede udkast, som Reuters har fået indsigt i, ønsker flere lande nu at kunne justere målet, hvis økonomien eller teknologien ændrer sig. Officielt kaldes det “fleksibilitet”, men i praksis betyder det en politisk bagdør.
Ifølge den internationale organisation Carbon Market Watch, der følger EU’s klimapolitik tæt, risikerer de nye formuleringer at udhule den grønne troværdighed: “Kommissionens forslag om et kludetæppe af fleksibiliteter er et slag mod EU’s egen klimaambition og troværdighed,” skriver organisationen i en analyse af 2040-målet.
Også WWF Europa advarer påpeger behovet for klare mål. “EU har brug for et stærkt, retfærdigt og bindende 2040-mål, ikke et, der kan udvandes af politiske hensyn.”
Flere øst- og sydeuropæiske lande, herunder Polen og Italien, støtter revisionen med henvisning til konkurrenceevne og energipriser. Polen peger på sin afhængighed af kul, mens Tjekkiet frygter stigende udgifter for husholdninger og virksomheder.
I den anden ende står lande som Danmark, Sverige og Holland, der mener, at netop de bindende mål har været EU’s styrke. De frygter, at en indbygget bagdør vil sende et signal om tøven i stedet for lederskab.
Videnskaben siger: Hold fast i 90-95 procent
EU’s egne klimavidenskabelige rådgivere advarer mod at slække på tempoet. European Scientific Advisory Board on Climate Change (ESABCC) anbefalede i sin rapport fra marts 2024, at EU bør sigte efter en reduktion af drivhusgasudledninger på 90 til 95 procent i 2040 i forhold til 1990-niveauet. Ifølge rådet er det nødvendigt for at holde kursen mod klimaneutralitet i 2050 og for at bevare chancen for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
“At udskyde udledningsreduktioner vil øge risikoen for, at EU ikke når sine mål – især hvis det også forsinker de politiske tiltag og indsatser, der er nødvendige for at opnå disse reduktioner, eller øger afhængigheden af teknologier, som er vanskeligere at skalere op eller rejser miljømæssige bekymringer.” skriver rådet og understreger, at økonomiske hensyn ikke bør bruges som begrundelse for at sænke ambitionerne.
Rådet advarer samtidig mod at lade internationale CO₂-kreditter erstatte faktiske reduktioner i EU, fordi det kan udhule effekten og skabe falsk fremgang.
De grønne organisationer deler bekymringen. Greenpeace EU siger at forslaget om at indføre “fleksibiliteter” og brug af CO₂-kreditter, risikerer at underminere både EU’s klimalov og dens troværdighed. Organisationen skriver, at Kommissionens plan reelt udhuler målet og åbner for “dodgy accounting and offshore carbon laundering”.
Danmark risikerer at miste sin grønne rygvind
For Danmark er EU’s klimamål langt fra symbolpolitik. Den danske 2030-målsætning om 70 procents reduktion af drivhusgasudledninger er tæt forbundet med de fælles europæiske regler for klima og energi. En stor del af de danske reduktioner sker gennem EU’s kvotehandelssystem (ETS), som omfatter energi, industri og luftfart, og hvor loftet over udledninger gradvist sænkes frem mod 2030.
Danmark er samtidig forpligtet af EU’s indsatsfordelingsforordning, der fastlægger reduktionsmål for sektorer som transport, bygninger og landbrug. Hvis EU sænker ambitionsniveauet for 2040, vil det derfor også ændre rammen for, hvor hurtigt Danmark skal reducere sine egne udledninger.
Også erhvervslivet følger udviklingen tæt. Organisationer som Dansk Industri og Green Power Denmark har fremhævet behovet for stabile og langsigtede klimamål i EU for at fastholde investeringer i grøn teknologi og eksport.
Hvis EU vælger at udskyde eller svække sit klimamål, vil det derfor ikke kun påvirke den fælles europæiske retning, men også de danske muligheder for at fastholde tempoet i omstillingen.
Mellem realisme og tilbagetog
Flere økonomer peger dog på, at ønsket om fleksibilitet også udspringer af politiske realiteter. Den grønne omstilling er blevet dyrere end forventet, og vælgere i mange lande mærker presset på energiregningerne.
Det er netop balancen mellem ambition og legitimitet, der nu bliver testet. Når EU’s stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles, vil de officielt bekræfte, at målet om 90 procents reduktion står fast. Uofficielt er der kamp om ordene – og dermed om retningen.
For bag de diplomatiske formuleringer gemmer sig det egentlige spørgsmål: Skal klimamål være faste løfter eller politiske hensigtserklæringer?
Når Europas ledere i næste uge sætter sig til forhandlingsbordet, handler det derfor ikke kun om tal. Det handler om, hvorvidt EU stadig tør følge det, videnskaben siger er nødvendigt – eller om politikken igen bøjer sig for den kortsigtede økonomi.
