I takt med at menneskets aftryk på naturen vokser, vokser også behovet for at finde bæredygtige måder at rydde op efter os selv. Luftforurening, kemikalier i jorden og plastik i havene er ikke blot symptomer på vores industrielle fremskridt, men også på en ubalance mellem menneske og miljø. Heldigvis rummer naturen selv løsningerne på mange af de problemer, vi har skabt. Planter, svampe og mikroorganismer kan – bogstaveligt talt – gøre rent efter os. Denne proces kaldes bioremediering, og den er i færd med at ændre måden, vi tænker miljøoprydning på.
Naturen som rengøringssystem
Bioremediering betyder, at biologiske organismer – alt fra mikroskopiske bakterier til større planter – bruges til at nedbryde, fjerne eller neutralisere forurening i jord, vand og luft. I stedet for at grave forurenet jord væk eller anvende kemiske rensningsmidler, lader man naturens egne processer gøre arbejdet. Det er både billigere, mere bæredygtigt og ofte langt mere effektivt.
Der findes tre hovedformer for bioremediering: fytoremediering, hvor planter bruges; mycoremediering, hvor svampe spiller hovedrollen; og mikrobiel bioremediering, hvor bakterier og andre mikroorganismer står for oprydningen. Fælles for dem alle er, at de efterligner naturlige kredsløb og dermed hjælper økosystemer med at genvinde balance.
Planter, der renser jorden
Mange planter har en bemærkelsesværdig evne til at optage og lagre tungmetaller og giftstoffer fra jorden. Sådanne arter kaldes hyperakkumulatorer, og de anvendes i dag på gamle industrigrunde, omkring miner og ved kemikalieudslip. For eksempel kan solsikker og sennepsplanter optage bly og arsen, mens pil og poppel er effektive til at fjerne tungmetaller og olieforbindelser.
Et kendt eksempel er brugen af solsikker omkring Tjernobyl og Fukushima, hvor de hjælper med at trække radioaktive stoffer ud af jorden. Når planterne har gjort deres arbejde, høstes de og bortskaffes forsvarligt – og på den måde fjernes forureningen uden at skade økosystemet yderligere.
Ud over at rense jorden kan planter også forebygge forurening. Reed bed-systemer – på dansk rørbede eller kunstige vådområder – bruges mange steder i Danmark til at rense spildevand naturligt. Her vokser planter som tagrør og dunhammer i et lag af grus og sand, hvor deres rødder skaber et ideelt miljø for bakterier, der nedbryder organiske stoffer og næringssalte. Resultatet er et naturligt og billigt alternativ til mekaniske rensningsanlæg.
Mikroorganismer: De usynlige helte
Mens planter er de mest synlige aktører, er mikroorganismer ofte de mest effektive. Bakterier, svampe og alger kan nedbryde en lang række forurenende stoffer – fra olie og pesticider til tungmetaller og plast. I jorden lever millioner af bakterier, der konstant arbejder på at omsætte organisk materiale, og nogle af dem kan specialiseres til at nedbryde specifikke kemikalier.
Et klassisk eksempel er olieædende bakterier, som blev kendt efter store olieudslip som Exxon Valdez i 1989 og Deepwater Horizon i 2010. Forskere opdagede, at visse bakterier kan bruge olie som energikilde – de “spiser” simpelthen olien og omdanner den til uskadelige stoffer som kuldioxid og vand. Denne egenskab udnyttes i dag i både marine og terrestriske miljøer.
Også svampe spiller en vigtig rolle. Mycoremediering bygger på svampes evne til at nedbryde komplekse molekyler, herunder giftstoffer, farvestoffer og olieprodukter. En af pionererne på området, den amerikanske mykolog Paul Stamets, har vist, hvordan visse svampe kan rense forurenet jord på få uger. Svampenes mycelium fungerer som et finmasket netværk, der suger giftstoffer til sig og nedbryder dem ved hjælp af enzymer.
Luft, der bliver renere af sig selv
Når vi taler om forurening, tænker mange først på luftkvalitet. Her spiller planter og mikroorganismer også en nøglerolle. Planter optager kuldioxid gennem fotosyntesen, men nogle arter kan også fjerne nitrogenoxider, ozon og partikler fra luften. Det gælder især mos, som har vist sig at være særligt effektiv til at opsamle tungmetaller.
I flere europæiske storbyer er man begyndt at installere såkaldte City Trees – lodrette vægge dækket af mos, som fungerer som biologiske luftrensere. En enkelt City Tree siges at have samme effekt som 275 træer og kan reducere både CO₂ og skadelige partikler i bymiljøet. Kombinationen af mikroorganismer og mos gør disse levende filtre til et spændende supplement til grøn byplanlægning.
Derudover bliver biofiltrering i stigende grad brugt i industrien. I stedet for at bruge kemiske filtre lader man bakterier i et biologisk medie omsætte potentielt skadelige flygtige organiske forbindelser (VOC’er) til uskadelige stoffer. Det er et eksempel på, hvordan naturens egne processer kan erstatte energikrævende teknologier.
Fra affald til ressource
Bioremediering handler ikke kun om at fjerne skadelige stoffer. Det handler også om at genoprette kredsløb. Mikroalger kan eksempelvis bruges til at opsamle CO₂ fra fabrikker, samtidig med at de producerer biomasse, der kan anvendes til biobrændstof eller dyrefoder.
Der forskes også i bakterier og enzymer, der kan nedbryde plastik. Siden opdagelsen af den såkaldte “plastikspisende” enzym PETase i 2016 har forskere arbejdet på at forbedre dens effektivitet. I fremtiden kan sådanne mikroorganismer måske hjælpe med at løse et af vores største affaldsproblemer.
Et håb for fremtiden
Bioremediering er ikke en tryllestav – det kræver tid, forskning og nøje overvågning. Det repræsenterer dog en ny form for tænkning, som går hånd i hånd med cirkulær økonomi: en bevægelse væk fra bekæmpelse og mod samarbejde med naturen. I stedet for at se naturen som noget, vi skal kontrollere, kan vi begynde at arbejde med dens egne mekanismer.
Planter og mikroorganismer er ikke passive elementer i økosystemet. De er aktive medspillere i kampen for en renere planet. Ved at forstå og udnytte deres potentiale kan vi ikke blot reparere de skader, vi har forårsaget, men også skabe en ny form for sameksistens mellem teknologi og økologi.
Måske ligger fremtidens rengøringsmidler ikke på en butikshylde, men i en håndfuld jord.
