Det bliver snart slut med at bruge 23 godkendte sprøjtemidler, der indeholder de omdiskuterede PFAS-stoffer, i det danske landbrug.
Det står klart, efter Miljøstyrelsen netop har meddelt, at de trækker midlerne tilbage på baggrund af ny dokumentation for miljøskade. Særligt bekymrende er det, at de fluorerede stoffer omdannes til det svært nedbrydelige stof TFA (trifluoreddikesyre), som nu findes i stigende koncentrationer i grundvandet.
Ifølge Miljøstyrelsen vil forbuddet træde i kraft gradvist i løbet af det næste års tid. Samtidig vurderes yderligere 10 midler, som potentielt også kan være omfattet.
Grundvandet under pres
I centrum for beslutningen står stoffet TFA, som dannes, når visse PFAS-aktivstoffer nedbrydes i jord og vand. En rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) fra slutningen af 2024 viste, at TFA allerede nu findes i en tredjedel af de undersøgte grundvandsboringer – og i stigende mængder.
“Vi skal beskytte vores dyrebare drikkevand, og vi har pligt til at få det stoppet, når vi kan se, at brugen af visse sprøjtemidler udgør en risiko for naturen og menneskers sundhed” udtalte miljøminister Magnus Heunicke i forbindelse med forbuddet.
PFAS-forbruget stiger trods advarsler
Trods advarsler har brugen af PFAS-aktivstoffer i landbruget været stigende. Ifølge data fra Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik er mængden af PFAS-holdige aktivstoffer steget fra 51 ton i 2012 til hele 213 ton i perioden august 2023 til juli 2024. Det er det højeste niveau nogensinde registreret i Danmark.
De to stoffer fluopyram og fluazinam står for størstedelen af forbruget og anvendes især i produktionen af kartofler, korn og frugt. Danmark er blandt de EU-lande, hvor PFAS-forbruget i pesticider er højest.
Naturfredningsforeningen: Forbruget er ude af kontrol
Danmarks Naturfredningsforening har igennem længere tid advaret mod brugen af PFAS-pesticider. Organisationen har peget på, at syv ud af otte undersøgte PFAS-aktivstoffer nedbrydes til TFA i jorden, og at forbruget er mere end firedoblet siden 2012.
Ifølge DN’s analyse af pesticiddata nåede PFAS-forbruget i 2024 et nyt rekordniveau, med højest forbrug i Midt- og Nordjylland. Foreningen har opfordret til et generelt forbud mod PFAS i pesticider for at beskytte grundvandet og har kaldt det “dybt problematisk”, at forbruget fortsat er steget til trods for advarslerne.
Hvad betyder det for dig?
Forbuddet mod PFAS-holdige sprøjtemidler handler i sidste ende om noget, der angår os alle: rent drikkevand. I Danmark kommer næsten alt vores drikkevand direkte fra grundvandet – og det bliver hverken renset eller filtreret for kemiske stoffer. Derfor er det afgørende, at vi undgår, at langsomt nedbrydelige stoffer som TFA ender der.
Når myndighederne fjerner midler, der bidrager til forurening, er det med til at sikre, at vi også i fremtiden kan tappe rent vand direkte fra hanen.
Samtidig kan det have betydning for de fødevarer, vi spiser. Flere af de midler, der nu forbydes, har været brugt i produktionen af kartofler, korn og frugt. I takt med, at landbruget skal finde nye løsninger, kan det betyde ændringer i dyrkningsmetoder – og i nogle tilfælde også i priser eller udbud. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvordan det vil slå igennem i supermarkedet.
Hvis du som forbruger gerne vil undgå produkter, der er dyrket med PFAS, kan du kigge efter økologiske fødevarer. De må ikke dyrkes med syntetiske pesticider og dermed heller ikke med de stoffer, der nu er blevet forbudt.
Desuden lægger flere grønne organisationer op til, at der fremover skal være mærkning af produkter dyrket uden PFAS-sprøjtemidler, så forbrugerne lettere kan tage aktivt stilling.
