EU har sat kurs mod et nyt grønt pejlemærke.
På et pressemøde i Bruxelles i dag, den 2. juli, fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til et nyt klimamål for 2040: En reduktion på 90 procent af drivhusgasudledningerne sammenlignet med 1990-niveauet.
Det skal bane vejen for klimaneutralitet senest i 2050 og skabe grobund for både grøn vækst og øget energiuafhængighed.
En del af den langsigtede plan
Det nye 2040-mål er næste skridt i EU’s langsigtede klimaplan. I 2019 vedtog EU at blive klimaneutral senest i 2050, og i 2021 blev det første delmål sat: En 55 procents reduktion i udledningerne i 2030, i forhold til 1990. Med forslaget om at sigte efter 90 procent i 2040 rykker EU nu endnu tættere på det endelige mål.
“Det er et mål, som er både ambitiøst og realistisk. Det bygger på vores erfaringer og resultater hidtil” udtalte EU’s klimakommissær Wopke Hoekstra ved fremlæggelsen af forslaget. Han lagde vægt på, at det nye mål skal sikre, at EU forbliver en global klima- og industrileder i de kommende årtier.
Ikke lov endnu – men politisk signal er klart
Forslaget er ikke juridisk bindende endnu. Det bliver op til den næste EU-Kommission og Europa-Parlamentet at vedtage det endelige mål. Alligevel sender udmeldingen et klart signal til både medlemslande, virksomheder og investorer: Omstillingen skal accelereres, og 2040 bliver en nøglemilepæl.
Kommissionen har præsenteret forslaget sammen med en række anbefalinger til, hvordan målet kan nås. Det inkluderer bl.a. udbredelse af vedvarende energi, elektrificering af industrien og transporten, energieffektivisering og fangst og lagring af CO₂.
Dansk erhvervsliv bakker op
Blandt danske aktører bliver forslaget generelt mødt med opbakning. Dansk Erhverv kalder 2040-målet “ambitiøst og nødvendigt” og peger på, at det ikke kun handler om klima, men også om sikkerhed og vækst.
“Det kan være med til at mindske Europas afhængighed af fossile brændsler fra ustabile regimer og samtidig styrke den grønne vækst og innovation i EU” udtaler miljøpolitisk chef i Dansk Erhverv, Mira Lie Nielsen.
Samtidig understreger organisationen vigtigheden af, at EU sikrer lige vilkår for virksomheder på tværs af medlemslandene. Særligt energipriser og adgang til finansiering bliver afgørende faktorer i den grønne omstilling.
Et skridt videre fra 2030-målet – og et vink med en vognstang
Mens 2030-målet allerede er vedtaget og omsat til lovgivning, skal 2040-målet først igennem det politiske maskinrum. Det giver også medlemslandene mulighed for at forberede sig bedre, og det er nødvendigt, vurderer flere eksperter, fordi opgaven bliver markant sværere frem mod 2040.
En rapport fra Det Europæiske Videnskabelige Klimaråd (ESABCC) viser, at EU kan nå de 90 procent uden at satse på “usikre teknologier”. Ifølge rådet kræver det dog en “fundamental og hurtig omstilling” af hele energisystemet, især i industrien og landbruget.
Hvad betyder det for dig?
Selvom 2040 kan virke langt væk, har det nye klimamål betydning for os alle allerede i dag. Flere af de tiltag, der skal bringe EU tættere på målet, kræver investeringer og ændringer i både erhverv og hverdagsliv.
Det kan betyde flere krav til energieffektivitet i boliger, hurtigere elektrificering af biler og færre fossile brændsler i opvarmning og transport. Det kan også betyde, at nye grønne teknologier får bedre vilkår, og at der kommer flere job i den grønne sektor.
Samtidig peger eksperter på, at forbrugernes adfærd spiller en central rolle. Lavere energiforbrug, mere bæredygtige transportvaner og ændrede kostvaner bliver vigtige bidrag – især i lande som Danmark, hvor det teknologiske niveau i forvejen er højt.
Danmark spiller en vigtig rolle
Klimakommissær Wopke Hoekstra nævnte i forbindelse med præsentationen det gode samarbejde med Danmark: “Jeg har et fantastisk godt samarbejde med danskerne, og de har et højt ambitionsniveau” udtalte han til Politiken.
Danmark har historisk set været blandt frontløberne i EU’s klimapolitik og ventes at spille en central rolle i implementeringen af det nye mål. Flere danske virksomheder er allerede langt fremme med grønne løsninger, og det giver Danmark et forspring, der kan udnyttes både politisk og økonomisk.
Det kritiske blik på 2040-målene
Selvom det nye klimamål fra EU-Kommissionen bliver kaldt både ambitiøst og nødvendigt, har det også affødt kritik – særligt fra klimaorganisationer, forskere og enkelte europaparlamentarikere.
En væsentlig bekymring handler om muligheden for, at medlemslande fra 2036 kan bruge op til tre procent af deres udledningsmål via såkaldte internationale CO₂-kreditter. Det betyder i praksis, at en del af udledningsreduktionerne kan ske uden for EU, gennem investeringer i projekter i andre lande.
Organisationer som Carbon Market Watch og European Environmental Bureau advarer om, at det risikerer at udvande klimamålet og fjerne fokus fra nødvendige investeringer og grønne løsninger i Europa selv. “Ved at tillade disse fleksibiliteter svækkes både EU’s klimaindsats og tilliden til, at målet reelt skaber forandring” skriver Carbon Market Watch i en analyse.
Den svenske EU-parlamentariker Emma Wiesner (Centerpartiet) kalder det ligefrem “en dyster dag i klimapolitikken” og kritiserer, at målet ikke er mere forpligtende for medlemslandene selv: “Vi står over for klimakrisen, og EU bør gå forrest – ikke gemme sig bag fleksible modeller”.
Samtidig er der økonomiske bekymringer. Ifølge tænketanken Concito og beregninger refereret i Politico, kan brugen af eksterne CO₂-kreditter koste op mod 46 milliarder euro årligt – uden garanti for, at projekterne reelt reducerer drivhusgasserne.
Kritikerne peger desuden på risikoen for, at pressede medlemslande vil presse på for at lempe målet yderligere, og at industrien i nogle lande allerede har udtrykt ønske om endnu større fleksibilitet. Det kan ifølge eksperter sende et uheldigt signal op til næste års EU-parlamentsvalg, hvor klimaudfordringen netop bør stå klart på dagsordenen.
Vejen videre
Det nye 2040-mål er endnu ikke skrevet ind i EU-lovgivningen, men det bliver uden tvivl et centralt emne op til næste valg til Europa-Parlamentet. For danskerne betyder det, at klima igen vil være en vigtig dagsorden – og at den grønne omstilling i stigende grad vil forme vores hverdag.
Samtidig viser Kommissionens forslag, at klimamål ikke blot handler om CO₂ – men også om konkurrenceevne, energisikkerhed og fremtidig velfærd.
