Forestil dig kæmpemæssige solpaneler, der svæver i kredsløb om Jorden og sender strøm direkte ned til Europa – dag og nat, året rundt. Det lyder som science fiction, men en ny undersøgelse fra King’s College London peger på, at rumbaseret solenergi kan blive en afgørende brik i Europas grønne omstilling.
Ifølge forskerne kan teknologien dække op til 80 procent af kontinentets behov for vedvarende energi i 2050 og samtidig gøre energisystemet op til 15 procent billigere. Studiet er det første, der undersøger effekten af rumbaserede solpaneler i en europæisk kontekst, og resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Joule (The Guardian).
Behovet for stabil grøn strøm
Europas energisystem står midt i en kæmpe forandring. Fossile brændsler skal udfases, og strømmen skal i stedet komme fra vedvarende kilder som vind og sol. Men her er udfordringen tydelig: Vinden blæser ikke altid, og solen skinner ikke konstant. Løsningen har indtil nu været store investeringer i lagring og fleksible net – men det er dyrt og teknisk krævende.
Her kan rumbaseret solenergi (Space-Based Solar Power, SBSP) tilbyde noget nyt. Ved at placere solpaneler uden for atmosfæren kan de opfange sollys uafbrudt og sende strømmen ned til Jorden. Dermed kan man levere en stabil, såkaldt baseload-strøm, som ellers ofte kommer fra gas- eller kulkraftværker.
Sådan fungerer det
Teknologien bygger på et NASA-design, der bruger spejllignende reflektorer til at samle sollys i rummet. Energien sendes derefter til jorden i form af mikrobølger og omdannes til elektricitet i særlige modtagerstationer.
Faktaboks: Hvad er rumbaseret solenergi?
- Opsamling: Spejle og paneler i kredsløb indfanger sollys døgnet rundt.
- Transmission: Strålerne sendes som mikrobølger til modtagerstationer på jorden.
- Omdannelse: Mikrobølgerne konverteres til strøm, der kan sendes ud på elnettet.
- Fordele: Konstant energiproduktion, uafhængig af vejret.
- Udfordringer: Meget høje etableringsomkostninger, risiko for rumskrot og behov for enorme jordstationer.
Kilder: EurekAlert, Wired
Store resultater – på papiret
I studiet har forskerne modelleret Europas fremtidige elnet frem til 2050. Når de inkluderede rumbaseret solenergi, viste beregningerne, at teknologien kunne erstatte op til 80 procent af landbaseret vind og sol, reducere batteribehovet med to tredjedele og sænke de samlede omkostninger med op mod 15 procent.
Forskerholdet peger dog på, at resultaterne er teoretiske. Teknologien er fortsat dyr og kræver enorme investeringer, før den kan blive konkurrencedygtig.
Risici og udfordringer
At placere enorme paneler i rummet medfører en række potentielle problemer. Satellitter kan blive beskadiget af rumskrot, og flere forskere advarer om, at risikoen for kollisioner kan vokse betydeligt. Samtidig er det endnu uklart, hvor stabilt og sikkert energistrålerne kan sendes ned til jorden.
”Der er nogle risici at overveje – for eksempel hvordan en satellit med mange solpaneler kunne kollidere eller blive ramt af rumaffald,” siger lektor Wei He fra King’s College London, der har ledt studiet, til The Guardian.
Selvom resultaterne fra King’s College London er opsigtsvækkende, peger flere eksperter på, at teknologien er langt fra moden. Ifølge forskerholdet selv er rumsolenergi først realistisk efter 2050, fordi opsendelser, vedligeholdelse og store modtagerstationer vil være ekstremt dyre, indtil teknologien bliver langt billigere.
Japan er allerede i gang
Mens Europa stadig overvejer, er Japan begyndt at integrere rumbaseret solenergi i sin officielle klimastrategi. Landet planlægger at demonstrere teknologien i praksis i 2030’erne. Også Den Europæiske Rumorganisation (ESA) undersøger mulighederne gennem projektet Solaris, der sigter mod en test i kredsløb inden 2030 og mulig drift i 2040.
Hvad betyder det på land og i stuerne?
Solaris projektet peger på, at EU ikke afviser ideen – tværtimod udforsker man mulighederne gennem internationale samarbejder. Men samtidig er der bred enighed om, at rumbaseret solenergi ikke kan stå alene. Vind, sol, lagring og energieffektivitet vil fortsat være de centrale byggeklodser i de kommende årtier.
For danskerne og resten af Europa betyder det i praksis, at vi stadig skal regne med at se vindmøller, solceller og energilagring fylde mere i energisystemet. Om solpaneler i rummet bliver et supplement, afhænger af, om ESA og medlemslandene tør satse massivt – og om teknologien kan udvikles hurtigt nok til at blive økonomisk forsvarlig.
Hvis teknologien lykkes, kunne Europa i 2050 stå med en stabil og næsten fuldstændig grøn strømforsyning, mindre afhængig af gas og med lavere priser. Det kunne også betyde, at store arealer på land ikke skulle bruges til vindmøller og solceller i samme omfang.
