Schweiz tager et opsigtsvækkende skridt mod mere gennemsigtighed i fødevareproduktionen.
Fra 1. juli 2025 skal både lokalt producerede og importerede animalske produkter mærkes, hvis de stammer fra dyr, der har været udsat for smertefulde indgreb uden bedøvelse. Det gælder blandt andet kastration, halekupering og afhorning. Reglerne vil omfatte produkter som okse- og svinekød, mælk, æg og særligt omstridte varer som foie gras og frølår.
Mærkningen bliver et krav både i supermarkeder og på restauranter og tager sigte på at give forbrugerne mere viden og valgfrihed, når de står foran køledisken eller bestiller fra menukortet.
Ifølge den schweiziske fødevaremyndighed BLV er formålet, at “forbrugerne i fremtiden kan træffe en informeret beslutning om, hvorvidt de ønsker at købe produkter, hvor dyr har været udsat for smertefulde procedurer uden bedøvelse”.
En overgangsperiode på to år skal give producenter og forhandlere tid til at tilpasse sig. Det betyder, at kravene vil være fuldt gældende fra 1. juli 2027.
Hvad er det præcist, der skal mærkes?
Den nye mærkningspligt gælder ikke al konventionel dyreproduktion, men retter sig specifikt mod produkter, hvor dyrene har gennemgået særligt smertefulde indgreb uden tilstrækkelig smertelindring. Det inkluderer:
- Oksekød fra tyre, der er kastreret eller afhornet uden bedøvelse
- Svinekød fra grise, der har fået haler kuperet eller tænder slebet uden bedøvelse
- Æg og kyllingekød fra høns, der har fået næbbene trimmet uden bedøvelse
- Mælk fra køer, der er afhornet uden bedøvelse
- Frølår fra frøer, der er flået levende
- Foie gras fremstillet gennem tvangsfodring
Også produkter fra udlandet er omfattet, hvilket gør lovgivningen særligt opsigtsvækkende. Schweiz bliver dermed et af de første lande i verden til at stille krav til etik i importvarer.
Debatten om dyrevelfærd rykker sig
Lovændringen er blevet vedtaget efter en årelang debat i Schweiz om dyrevelfærd, hvor særligt importen af foie gras og frølår har været omstridt. Produkterne er ulovlige at producere i Schweiz, men har stadig været lovlige at sælge og spise, fordi de importeres fra udlandet. Det har længe vakt kritik fra både dyreværnsorganisationer og dele af befolkningen.
Ifølge det schweiziske magasin Beobachter har op mod 80 procent af schweizerne længe ønsket bedre information om dyrevelfærd i fødevarer. Den nye mærkningsordning kan ses som en politisk imødekommelse af dette ønske.
Miljø- og klimaperspektivet
Selvom loven primært er motiveret af hensyn til dyrevelfærd, kan den også have en positiv indvirkning på miljø og klima. Produktionen af animalske fødevarer, især kød og mejeriprodukter, står for en stor del af landbrugets udledning af drivhusgasser. Hvis flere forbrugere fravælger produkter fra intensiv og smertefuld dyreproduktion, kan det føre til et lavere samlet forbrug af kød – og dermed lavere klimaaftryk.
Derudover er dyrevelfærd ofte tæt forbundet med produktionsform. Økologiske og mere naturnære driftsformer, hvor smertelindring og dyrevelfærd vægtes højere, har i mange tilfælde også et lavere miljøaftryk pr. dyr – blandt andet fordi de stiller strengere krav til foderproduktion, medicinforbrug og arealanvendelse.
Mange af de opdrætningsformer, der nu skal mærkes, tæt forbundet med storskalaproduktion af kød, hvor effektivitet og lave omkostninger prioriteres højt. Denne type intensiv landbrugsdrift lægger pres på naturressourcer som jord, vand og foderafgrøder, og er med til at drive tab af biodiversitet og udpining af landbrugsjord. Ved at give forbrugerne mulighed for at fravælge produkter fra netop disse systemer, kan den schweiziske mærkning bidrage til et mindre ressourcetungt fødevaresystem.
Schweiz’ mærkningsordning kan derfor være et skridt i retning af både bedre dyrevelfærd og en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Hvad betyder det for danskerne?
Selv om loven kun gælder i Schweiz, rejser den spørgsmål, der også er relevante herhjemme.
Danmark producerer fortsat store mængder kød fra grise, der bliver kastreret og halekuperet rutinemæssigt. Selvom der er indført krav om smertelindring ved kastration, bliver halekupering fortsat udført på et stort flertal af pattegrise uden tilstrækkelig bedøvelse.
Samtidig importerer Danmark også produkter som foie gras, som er forbudt at producere her i landet, men lovligt at sælge. Det har gentagne gange ført til kritik fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse.
Hvis Schweiz’ model viser sig at virke i praksis, kan det give inspiration til lignende tiltag i andre europæiske lande. Spørgsmålet er, om danske forbrugere også ønsker den gennemsigtighed, schweizerne nu får. Og om det danske system er klar til at gribe den mulighed.
