Når en bygning er nedslidt eller ineffektiv, er det fristende at rive den ned og bygge nyt.
Et nybyggeri kan tilpasses nutidens behov, udstyres med energieffektive løsninger og fremstå mere rentabelt på papiret. Alligevel peger både forskere, eksperter og EU-Kommissionen på, at vi i langt højere grad bør renovere det eksisterende – ikke mindst af hensyn til klimaet.
Renovering reducerer nemlig materialeforbrug, affald og den CO₂, der allerede er bundet i bygningen. Den bevarer desuden byers identitet og bygger videre på det, vi allerede har – både bogstaveligt og kulturelt. Alligevel er det ofte nemmere og økonomisk mere attraktivt at starte forfra. Hvorfor det er sådan, og hvad der skal ændres for at gøre renovering til det oplagte valg, dykker vi ned i her.
Embodied og operational carbon: To sider af samme sag
Bygninger står for cirka 40 % af verdens CO₂-udledninger. En væsentlig del af det er den såkaldte indlejrede CO₂ – altså udledninger fra udvinding, produktion og transport af materialer som beton, stål og glas. Resten kommer fra bygningens drift, fx varme, køling og belysning.
En renovering genbruger fundament, vægge og bærende konstruktioner og undgår dermed store dele af de indlejrede emissioner. Ifølge rådgivningsfirmaet AECOM kan en omfattende renovering udlede op til 50 % mindre CO₂ end et nybyggeri af samme funktion og størrelse (AECOM).
Samtidig viser en omfattende europæisk undersøgelse, at renovering – sammenlignet med nybyg – næsten altid har lavere udledning i de første 30–50 år af bygningens levetid. Det skyldes, at nybyggeri ofte har et stort “klimastød” i byggefasen, som først udlignes senere gennem effektiv drift.
Hvorfor reduktion af indlejret CO₂ haster mere end man tror
I takt med at vi får mere grøn strøm og bedre opvarmningsløsninger, bliver bygningers driftsudledninger mindre. Til gengæld er de indlejrede udledninger fra byggefasen her og nu – og det er problematisk.
Ifølge World Green Building Council skal udledninger fra materialer reduceres med mindst 40 % inden 2030, hvis vi skal nå Parisaftalens mål. Beton og stål er blandt de mest klimabelastende byggematerialer – fx udleder 1 kg stål cirka 1,4 kg CO₂, og 1 kg beton omkring 0,16 kg CO₂ (WorldGBC).
Derfor er det vigtigt at undgå nybyggeri, hvis ikke det er nødvendigt – og i stedet bygge videre på det, vi har.
Barrierer for at renovere i stedet for at rive ned
Selvom renovering ofte er grønnere, vælges det sjældnere. Her er nogle af de vigtigste barrierer:
A. Økonomi og risiko
En dyb energirenovering kræver ofte høj startkapital. Det kan være svært at overbevise investorer og beslutningstagere om, at pengene kommer igen gennem energibesparelser – særligt når afkastet først kommer efter 10–20 år.
B. Stramme regler og energikrav
Bygningsreglementet stiller ofte krav om, at man ved større renoveringer skal leve op til samme energistandarder som nybyggeri. Det kan presse både pris og kompleksitet i vejret – og i værste fald gøre en renovering økonomisk urentabel.
C. Manglende kompetencer i byggeriet
Bæredygtig renovering kræver særlig viden om materialer, fugt, energiberegninger og ventilationsløsninger. Men mange håndværkere og rådgivere er primært skolet i nybyggeri – og efteruddannelse halter.
EU’s nye regler lægger pres på eksisterende bygninger
I maj 2024 vedtog EU en revideret version af Bygningsdirektivet (EPBD). Den kræver, at medlemslandene løbende forbedrer deres eksisterende bygningsmasse – både i forhold til energimærkning, varmeforbrug og klimamål.
Her er nogle centrale punkter fra direktivet:
- Bygninger med energimærke F og G (de dårligste 16 %) skal forbedres inden 2030 (for erhverv) og 2033 (for privatboliger).
- Der indføres minimumsstandarder for energieffektivitet, som skal overholdes ved renovering eller ejerskifte.
- Offentlige bygninger skal være emissionsfri senest i 2028, og nybyg generelt senest i 2030.
- Alle bygninger skal have et digitalt energimærke – og medlemslandene skal udarbejde langsigtede renoveringsplaner.
Det er første gang, EU stiller konkrete minimumskrav til energieffektiviteten i eksisterende bygninger – og det bliver et kraftigt skub i retning af renovering.
Hvad kan gøre det lettere at vælge renovering?
Tilskud og økonomisk støtte
Tyskland er foregangsland med statsgaranterede lån og tilskud gennem KfW-programmerne. Jo højere energiforbedring, desto større støtte. Også Norge har gode erfaringer med støtteordningen Enova. I Danmark findes håndværkerfradrag og energirenoveringspuljer, men de er ofte små og hurtigt opbrugt.
Mere fleksible regler
Hvis reglerne tillod, at man kunne renovere trinvist – og stadig opfylde krav over tid – ville det sænke både kompleksitet og risiko. EU anbefaler også, at landene indfører såkaldte “Renovation Passports”, som giver boligejere en plan for renovering i etaper.
Mere viden og bedre rådgivning
Private husejere og mindre kommuner har brug for hjælp til at forstå muligheder, tekniske løsninger og økonomiske konsekvenser. “One-stop-shops”, hvor man kan få uafhængig rådgivning og hjælp til ansøgninger, er en af de løsninger, EU fremhæver som nødvendige.
Hvad betyder det for dig?
- Bor du i en ældre bolig? Så vil du fremover møde flere krav til energiforbedring – men også have adgang til flere støtteordninger og rådgivning.
- Overvejer du at bygge nyt? Så kan det give mening at få vurderet, om en dyb renovering kan opfylde dine behov med lavere klimabelastning.
- Arbejder du i byggeriet? Så er der store muligheder i at efteruddanne sig i bæredygtig renovering – det er et voksende marked i hele Europa.
- Sidder du i kommune eller boligforening? Så kan I være med til at gå forrest – både gennem egne projekter og ved at vejlede borgere.
Renovering er en af de mest effektive og lavthængende frugter i klimakampen. Den reducerer CO₂ her og nu, sparer ressourcer og bygger videre på det, vi allerede har.
Hvis det virkelig skal rykke, kræver det en anden tilgang til støtte, regler og kompetencer. Med EU’s nye bygningsdirektiv får Danmark en oplagt anledning til at tænke renovering som noget andet end en lappeløsning – men som det kloge og langsigtede valg.
