Europa tager et teknologisk ryk frem i forhold til at forudse ekstremt vejr. Den 8. juli 2025 offentliggjorde Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at ECMWF (Det Europæiske Center for Mellemlangsigtede Vejrprognoser) lancerer en storstilet investering i en ny supercomputer – et værktøj, der skal hjælpe med at varsle stormfloder, oversvømmelser og andre vejrtrusler med større præcision.
Teknologien bygger på maskinelæring og AI-modeller med høj regnekraft, skræddersyet til at levere hurtigere og mere detaljerede vejrudsigter – både til Europa og Arktis. Samtidig forventes den nyt supercomputerkraft at øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringernes ekstreme vejr.
Baggrund – hvorfor en supercomputer nu?
Klimaforandringer intensiverer vejrfænomenerne i styrke og hyppighed – storme, regnskyl og stormfloder bliver et nyt normalscenarie i Europa. Det kræver forbedret varselsværktøj, hvoraf en supercomputer med AI‑kapacitet står centralt.
ECMWF’s eksisterende supercomputer når sin tekniske grænse i oktober 2027. Målet med den nye installation er at skabe modeller med både højere opløsning og bedre variabilitetsdækning over Arktis og Europa. 23 medlemslande har nu godkendt opstarten af det formelle udbud, med forventet installation i 2027-2028.
Danmark og DMI på frontlinjen
Danske DMI repræsenterer Danmark i ECMWF og varetager implementeringen i Danmark. Landets årlige bidrag af 1,9 % af budgettet svarer til ca. 18,3 millioner kroner fra 2027 til 2032.
Marianne Thyrring (DMI-direktør) udtaler: ”Forberedelse betyder alt, når det farlige vejr rammer os. Den opgave står vi nu bedre rustet til takket være den nye europæiske investering”.
Minister Lars Aagaard pointerer, at klimaforandringer er en aktuel realitet, og derfor er dette initiativ et vigtigt skridt mod at tilpasse og beskytte europæiske borgere.
Hvad betyder det for borgerne?
Hurtigere og mere præcis varsling
Bemyndigelsesrammen betyder, at farlige vejrhændelser kan opdages op til flere dage tidligere. Det giver beredskaber bedre tid til aktion – fx. evakueringer, dæmpning af risici og beredskabsklager.
Økonomiske gevinster
ECMWF anslår, at forbedrede prognoser kan reducere økonomiske tab ved ekstremvejr med op til 96 milliarder kroner. Det handler om at undgå skader på infrastruktur, tab af arbejdskraft og øget forsikringspres efter naturkatastrofer.
Bedre klimatilpasning
Styrket modellering af vejrmønstre i Arktis giver et skarpere udgangspunkt for datasæt, der bliver afgørende for nationale klimatilpasningsplaner – fx i forhold til oversvømmelsesrisiko eller vildere vinde langs kyster.
Sådan fungerer teknologien
Nye supercomputere kombinerer:
- Numerisk modellering: avancerede fysik-baserede algoritmer, der simulerer atmosfæriske processer.
- Machine Learning/AI: ECMWF’s systemer (bl.a. AIFS og GraphDOP) er baseret på grafik‑netværk og “deep learning” for at forbedre prognosestabilitet og anvende reelle observationsdata mere effektivt.
Sammen giver det hurtigere simuleringstid (går fra timer til minutter) og forbedret nøjagtighed – også i områder, der tidligere har været sværere at modellere.
Fremadrettet
Denne satsning markerer et vigtigt skifte i klimaforberedelse og viser, at Europa tør investere i teknologi som værktøj i håndtering af klimakrise. I 2026 godkendes den endelige kontrakt, og installationen forventes at starte primo 2027.
For danskerne handler det om:
- Forbedret varsling ved vejrtrusler
- Lempelse af klimaøkonomiske tab
- Mere robust national infrastruktur
- Bedre grundlag for lokal klimatilpasning
Europas nye supercomputer er et skridt nærmere en fremtid, hvor vildere vejr ikke automatisk betyder uventet ødelæggelse. Gennem Danmark og DMI’s engagement får danskerne bedre værktøjer til at forberede sig, reagere og tilpasse sig en virkelighed præget af klimaforandringer – og det kan redde menneskeliv og milliarder i skader.
