Et jordskred, en konkurs og en regning i millionklassen, der ender hos samfundet. Nordic Waste-sagen i Randers er blevet symbol på et system, hvor virksomheder kan skade naturen – og efterlade oprydningen til fællesskabet. Det skal være slut, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), som nu foreslår en ny national enhed til at efterforske alvorlig miljøkriminalitet og indføre lovpligtigt ansvar for virksomheder.
“I både EU og Danmark har vi et princip om at forureneren skal betale. Men det klinger hult herhjemme – se bare på Nordic Waste, hvor det er skatteborgerne, der betalt regningen for oprydningen.” siger DN’s præsident Maria Reumert Gjerding i et nyt udspil fra foreningen.
DN foreslår blandt andet, at Danmark opretter en specialiseret miljøenhed, der samler politiets og anklagemyndighedens kræfter, samt at virksomheder i miljøtunge brancher forpligtes til at have en ansvarsforsikring. På den måde skal staten ikke stå tilbage som sidste betaler, når naturen bliver ødelagt.
Nordic Waste: Millioner fosser ud – men ingen dømmes
I Ølst ved Randers skred store mængder jord i begyndelsen af 2024 fra virksomheden Nordic Wastes område ned mod Alling Å. Det viste sig hurtigt, at jorden indeholdt tungmetaller som barium og nikkel, og at risikoen for forurening af vandmiljøet var alvorlig.
Kommunen og staten har siden brugt hundredevis af millioner kroner på at begrænse skaden. Ifølge beregninger fra Randers Kommune kan regningen for oprydningen ende på mellem 468 og 663 millioner kroner – og det er stadig usikkert, hvem der ender med at betale.
Nordic Waste A/S gik konkurs, og dermed forsvandt den juridiske hovedaktør. Sagen undersøges nu af Kammeradvokaten, som vurderer, at et søsterselskab i koncernen – DSH Recycling A/S – muligvis kan holdes ansvarlig.
Men forløbet viser et dybere problem: Danmark stiller i dag ikke krav om økonomisk sikkerhedsstillelse for miljøtunge virksomheder. Dermed kan selskaber i praksis gå konkurs og lade oprydningen blive samfundets ansvar.
Ifølge en analyse fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet er netop det en af de største svagheder i den danske implementering af EU’s miljøansvarsdirektiv (ELD). Direktivet forpligter medlemslandene til at sikre, at “forureneren betaler”, men Danmark har valgt en model, hvor finansiel sikkerhed kun “tilskyndes”, ikke kræves.
En ny miljøenhed – inspireret af Norge
DN foreslår, at Danmark opretter en national miljøenhed med efterforskningsret, inspireret af den norske model. I Norge blev der allerede i 1989 oprettet en særlig myndighed, der kombinerer politi og anklagemyndighed i én organisation, specialiseret i økonomisk og miljømæssig kriminalitet.
Enheden har både efterforsket ulovlig affaldsdeponering, forurening og faunakriminalitet, og fungerer som en central ekspertinstans for andre politidistrikter. Pointen, siger DN, er, at miljøkriminalitet kræver teknisk viden, juridisk styrke og ressourcer på et niveau, som mange kommuner og politikredse i Danmark ikke har.
En dansk pendant kan ligge under anklagemyndigheden, have nationale beføjelser og arbejde tæt med både Miljøstyrelsen og politiet. På den måde ville man undgå, at sagerne strander mellem myndigheder eller løber ud i sandet.
Andre lande kræver, at forureneren kan betale
Mens Danmark stadig nøjes med opfordringer, har flere EU-lande for længst indført krav om finansiel sikkerhed for miljøtunge virksomheder.
I Tyskland er visse brancher som kemikalie- og affaldsindustrien forpligtet til at stille garantier, der kan dække oprydning efter ulykker. I Frankrig har virksomheder siden 2019 skullet have en miljøansvarsforsikring som forudsætning for driftstilladelse, og i Italien har staten en særlig miljøfond, der kan træde til, når den ansvarlige part ikke kan betale.
I Danmark findes ingen sådanne krav. Hverken selskaber eller bestyrelsesmedlemmer hæfter personligt, medmindre der er tale om grov uagtsomhed – og selv dér er praksis begrænset. Det betyder, at oprydning efter miljøkatastrofer i praksis ofte finansieres af skatteborgerne.
Et spørgsmål om retfærdighed og tillid
Sagen i Randers står ikke alene. Flere sager de seneste år har vist, at danske miljømyndigheder kan stå magtesløse, når store virksomheder bryder reglerne. En ulovlig dræning af et vandløb, en skovning i et beskyttet naturområde eller et affaldsdepot uden tilladelse får sjældent konsekvenser, der kan mærkes.
Det er netop det, DN ønsker at ændre. Foreningen argumenterer for, at der ikke blot er tale om naturens tab, men også om retfærdighed. Hvorfor skal skatteborgerne betale, når virksomheder bevidst eller uforsigtigt ødelægger miljøet?
Samtidig peger DN på, at håndhævelse også har en forebyggende effekt. Hvis risikoen for efterforskning og erstatningskrav bliver reel, vil flere virksomheder prioritere miljøansvar i praksis.
Danmark som grønt foregangsland – også i juraen?
Danmark bryster sig ofte af at være et grønt foregangsland. når det gælder miljøjura og håndhævelse, er vi dog bagud. Ifølge EU’s seneste evaluering af miljøansvarsdirektivet har Danmark kun haft et meget lavt antal registrerede sager, mens lande som Tyskland og Spanien har gennemført flere hundrede.
En national miljøenhed og en forureningsforsikring vil kræve politisk mod og investeringer. Ifølge DN handler det om at bevare troværdigheden i den grønne omstilling: at de, der ødelægger naturen, ikke slipper uden konsekvenser.
