Det lyder måske som en dommedagsfilm, men i Tuvalu er det bare tirsdag. Her er havet ikke en fjern trussel – det banker på dørene, siver ind under husene og lægger veje under vand.
På stille dage kan man se saltet krystallisere i jorden, på stormdage føles det som om hele horisonten rykker tættere på. Landet er så fladt, at et par bølger kan skære øerne ud i små bidder.
Derfor gør Tuvalu det utænkelige: De forbereder en fremtid, hvor nationen ikke længere findes på landkortet, men hvor folket stadig eksisterer – spredt over andre kyster, og som et digitalt land i skyen.
En verden, der svinder ind
Tuvalu er en lille østat midt i Stillehavet – smukke atoller omkranset af turkisblåt vand og palmer, der vajer i vinden. Men skønheden er bedragerisk. Det samme hav, som har givet liv og mad i generationer, stiger nu år for år og æder sig ind på landet. Saltvand forpester brønde og marker, bølger skyller over veje, og husstande må flytte længere og længere ind mod øernes midte. Problemet er bare, at der ikke er ret meget “midt” at flytte til.
Om Tuvalu
- Beliggenhed: Midt i det sydlige Stillehav, mellem Hawaii og Australien
- Består af: Ni øer – tre revøer og seks koralatoller
- Samlet landareal: Ca. 26 km².
- Højeste punkt: Ca. 4,6 meter over havet.
- Befolkning: Omkring 10–11.000
Planlagt migration – en billet ud af stormen
I samarbejde med Australien har Tuvalu indgået en historisk aftale: Hvert år får et begrænset antal borgere mulighed for at forlade landet og starte et nyt liv i sikkerhed – med arbejde, bolig og rettigheder. Det er første gang, et land i fredstid planlægger at flytte dele af sin befolkning på denne måde.
For mange er det en redning. For andre er det et smerteligt farvel til alt, de kender. At sige ja til en billet ud af stormen er også at sige ja til at opgive sit hjem, sin jord og sin hverdag.
Et land i skyen
Tuvalu arbejder samtidig på at blive verdens første “digitale nation”. Med avancerede 3D-skanninger og virtuelle modeller genskabes hele landet i en digital tvilling. Her kan love vedtages, kultur formidles og minder bevares – også selv når havet har slugt den fysiske virkelighed. Det er både et symbol på modstandskraft og en praktisk løsning på, hvordan man kan fortsætte som stat uden at have jord under fødderne.
Danmark til sammenligning
Vi er langt fra Tuvalus situation, men også Danmark får havet tættere på. Prognoser viser, at vandet omkring os i værste fald kan stige næsten en hel meter inden år 2100 – alt efter hvor hurtigt klimaet ændrer sig. Allerede ved en stigning på en halv meter bliver stormfloder markant mere ødelæggende, især for lavtliggende kystbyer som København, Esbjerg og Lemvig.
Ved ekstreme vejrhændelser kan vandstanden lokalt nå flere meter, og eksperter advarer om, at vi ikke kan beskytte alle områder. Diger, kystsikring og klimatilpasning i byerne er i gang, men uden en samlet national strategi kan vi stå med ubeskyttede områder, der på sigt må opgives til havet.
En påmindelse til resten af verden
Tuvalu viser os, at klimaforandringer ikke kun handler om isbjerge, temperaturer og CO₂-tallene i rapporter. Det handler om mennesker, der mister deres hjem, deres kultur og deres fremtid. At se en hel nation forberede sin egen undergang burde få selv de mest klima-trætte til at spidse ører.
For mens Tuvalu måske bliver den første nation til at forsvinde under havets overflade, bliver den næppe den sidste.
