Når frost, hagl og tørke rammer Europas marker, mærkes konsekvenserne hurtigt i supermarkedernes grøntafdelinger. Denne forårssæson gik det særligt hårdt ud over Østeuropa, hvor mange landmænd mistede store dele af deres frugt-, nødde- og grøntsagsafgrøder.
Nu har Europa-Kommissionen besluttet at komme de hårdest ramte til undsætning med en akut støtte på 50 millioner euro. Hjælpen skal dække tab i Bulgarien, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Rumænien, hvor sen frost og efterfølgende hagl og regn ødelagde store dele af høsten.
Men mens støtten er et kærkomment plaster, afdækker den også et dybere sår: Østeuropas landbrug er presset af strukturelle problemer, der ikke løses med enkeltstående nødhjælpspakker. For mange landmænd er udfordringen ikke kun vejret – men en konstant mangel på kapital, infrastruktur og politisk prioritet.
Et voksende pres på Europas grønne baghave
Østeuropa spiller en central rolle i EU’s fødevareforsyning. Polen står for en fjerdedel af hele EU’s æbleproduktion, mens Bulgarien, Rumænien og Ungarn leverer store mængder kirsebær, nødder og grøntsager til de vestlige markeder.
Men de østlige lande er samtidig mere sårbare end resten af Europa. Ifølge en rapport fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) mister landbruget i EU hvert år omkring 28 milliarder euro som følge af klimarelaterede skader – og kun 20 til 30 procent af tabene dækkes af forsikringer eller støtteordninger. I Østeuropa er dækningen endnu lavere, fordi mange landmænd ikke har råd til at forsikre sig.
De ekstreme vejrforhold bliver både hyppigere og mere ødelæggende. I år slog sen frost hårdt ned i det tidlige forår: i Bulgarien sprang frugttræerne ud allerede i februar, inden kulden i marts og april frøs blomster og knopper væk. I Letland og Litauen slog frost og regn til, kort efter en varm april, mens Polen oplevede lange frostperioder efterfulgt af haglstorme. Resultatet: ødelagte marker, tomme lagre og årtiers opsparing væk på få uger.
Ifølge Kommissionen vil de 50 millioner euro hjælpe de berørte landmænd med at komme på fode – men også “styrke landbrugets modstandskraft over for klimarisici”. Landene kan selv fordoble beløbet med nationale midler, men som flere eksperter har påpeget, vil det stadig være langt fra nok til at dække de samlede tab.
Kapitalmangel og skævhed i EU-støtten
Den akutte støtte kommer oven i en periode, hvor mange landmænd i Østeuropa i forvejen kæmper med lave marginer og begrænset adgang til finansiering.
I lande som Rumænien og Bulgarien drives størstedelen af landbruget på små jordlodder under fem hektar – ofte med forældet udstyr og uden mulighed for at investere i moderne teknologi. En analyse i tidsskriftet Land peger på, at denne fragmentering skaber en ond cirkel: Små bedrifter har svært ved at tiltrække investeringer, og uden investeringer bliver de endnu mindre konkurrencedygtige.
Samtidig vurderer EIB, at virksomheder i Central- og Østeuropa generelt møder væsentligt hårdere lånevilkår end i Vesteuropa. Mange banker betragter landbruget som en risikosektor, og renterne er markant højere. Det betyder, at mange bønder aldrig får råd til de investeringer, som kræves for at sikre sig mod klimaforandringer.
Infrastruktur, samarbejde og grøn omstilling
Selv når vejret arter sig, kæmper mange producenter med at få deres varer ud. Dårlige veje, manglende kolde forsyningskæder og svag logistik betyder, at frugt og grønt ofte går tabt, før det når markedet.
I Vesteuropa har mange landmænd organiseret sig i kooperativer, der deler maskiner, transport og lager. I Østeuropa står de fleste alene – og det gør sektoren langt mere sårbar.
Samtidig risikerer nye reformer i EU’s fælles landbrugspolitik at skabe yderligere ubalance. Kommissionen har i 2025 foreslået en omfattende forenkling af CAP (Common Agricultural Policy), der skal reducere bureaukrati og give medlemslandene større fleksibilitet i, hvordan støtten fordeles.
Men ifølge den grønne tænketank IEEP kan “forenkling” i praksis betyde, at miljøkrav lempes og støtten koncentreres hos de mest effektive producenter – ofte i Vesteuropa. Organisationen advarer mod, at landmænd i fattigere lande dermed risikerer at stå med færre midler og større krav.
Et skridt i den rigtige retning – men langt fra nok
EU’s beslutning om at frigive 50 millioner euro fra landbrugsreserven viser, at Kommissionen anerkender det voksende pres på Østeuropas landbrug. Den årlige reserve på mindst 450 millioner euro bruges netop til at reagere på kriser og naturkatastrofer – og i forslaget til næste CAP-periode (2028-2034) lægger Kommissionen op til at fordoble den pulje for at styrke landbrugets modstandsdygtighed.
Selv om hjælpen kan lette den akutte krise, løser den dog ikke de dybere problemer: manglen på investeringer, modernisering og risikostyring. Hvis Østeuropa fortsat skal forsyne resten af Europa med frugt, grønt og nødder, kræver det ikke kun støtte i nødsituationer, men en langsigtet kapitalindsprøjtning og en retfærdigere fordeling af EU’s landbrugsstøtte.
Ifølge den grønne tænketank IEEP må forenkling af reglerne “ikke ske på bekostning af ambitionen”, og mange landmænd vil, som organisationen påpeger, ikke kunne investere i bæredygtighed uden tilstrækkelig økonomisk støtte.
EU’s støttepakke viser vilje – men også, hvor skrøbeligt fundamentet under Europas grønne baghave i virkeligheden er.
