Island og EU har netop skrevet under på en ny samarbejdsaftale, der skal sikre både sundere have og et mere bæredygtigt fiskeri i årene frem.
Aftalen styrker et i forvejen langt og stabilt samarbejde mellem parterne, men for Island kan den få særlig betydning.
Ikke alene er fiskeri en af hjørnestenene i østatens økonomi – landet står også midt i en omstilling, hvor spørgsmål om biodiversitet, klima og internationale havregler presser sig på.
Et samarbejde med dybe rødder
Aftalen, som bærer navnet “Memorandum of Understanding on Fisheries and Ocean Affairs”, blev underskrevet i juli 2025 af EU’s fiskerikommissær Costas Kadis og Islands nye industriminister Hanna Katrín Friðriksson.
Den etablerer en årlig højniveaudialog mellem EU og Island og lægger op til mere samarbejde om blandt andet:
- Fælles forskningsindsatser i Nordatlanten
- Bæredygtig forvaltning af fælles fiskebestande
- Beskyttelse af havpattedyr og økosystemer
- Energiomstilling i fiskeri- og akvakultursektoren
- Ratificering og implementering af FN’s nye havtraktat (BBNJ)
Samarbejdet er ikke nyt, men aftalen forpligter parterne på en tydeligere politisk linje. Og for Island er det afgørende. Landet er afhængigt af at kunne afsætte fisk og skaldyr på det europæiske marked – og afhængigt af et havmiljø, der ikke kollapser under klimaforandringer og rovfiskeri.
Islandsk fiskeri i tal og praksis
Fiskeriet er kernen i Islands eksport og forsørger tusindvis af mennesker, direkte og indirekte. Ifølge Islands Havforskningsinstitut var fangsten i 2023 på cirka 1,2 millioner ton, hvoraf de vigtigste arter er torsk, kuller, sej, lodde og makrel. Samlet set udgør fisk og fiskeprodukter omkring 40 % af Islands samlede eksportværdi.
Siden 1980’erne har Island anvendt et system med omsættelige fiskekvoter (ITQ), der skal sikre en økonomisk effektiv og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne.
Systemet har været internationalt anerkendt for at have genskabt fiskebestande og sikret økonomisk stabilitet. Samtidig har det været mål for politisk debat internt i Island, hvor modstandere peger på, at kvoterne er blevet koncentreret på få hænder og har skabt ulighed mellem kystsamfund.
Tal om Island og fiskeriet
- Island fangede i 2023 ca. 1,2 millioner ton fisk og skaldyr.
- De vigtigste arter er torsk, sej, kuller, lodde og makrel.
- Eksport af fisk og fiskeprodukter udgør ca. 40 % af Islands samlede eksportværdi.
- Fiskeriet beskæftiger tusindvis af mennesker direkte og indirekte.
- Island bruger et kvotesystem (ITQ) til at regulere fangsterne – et af verdens mest udviklede.
- Klimaforandringer og artsforskydninger i havet udfordrer fremtidens fiskeri.
Kilder: Statistics Iceland (statice.is), Marine & Freshwater Research Institute (hafogvatn.is), ResponsibleFisheries.is
Et hav i forandring
Selv med et stramt kvotesystem er Islands fiskeri truet af klimaforandringer. Vandtemperaturen i det nordlige Atlanterhav er stigende, og flere arter flytter sig mod nord eller ændrer deres udbredelse. Det skaber nye muligheder for fangst – men også stor usikkerhed, og gør samtidig presset på havets biodiversitet det nødvendigt at forvalte bestandene mere helhedsorienteret.
Det er her, EU-samarbejdet kan spille en rolle. Ikke kun fordi EU er en vigtig handelspartner, men fordi det giver adgang til større forskningsnetværk, koordineret overvågning og politisk rygrad i de internationale havforhandlinger.
Hvaler og havpolitikens gråzoner
Et af de mest kontroversielle emner i islandsk havforvaltning er hvalfangst. I 2024 blev Island kritiseret internationalt for at give licens til fangst af op til 128 finhvaler – trods voksende modstand, både i befolkningen og fra internationale dyreværnsorganisationer.
EU har tidligere givet udtryk for, at hvalfangst er uforeneligt med biodiversitetsbeskyttelse. Den nye samarbejdsaftale berører ikke direkte hvalfangst, men det er tydeligt, at presset for at udfase praksissen vil vokse, i takt med at Island integreres dybere i internationale havaftaler som BBNJ.
Innovation og fuld udnyttelse
Island er ikke kun kendt for sin fiskeflåde, men også for sin evne til at tænke i helheder. Med projekter som “The 100 % Fish project” arbejder aktører som Iceland Ocean Cluster for at udnytte hele fisken – ikke kun fileten. Det handler om at finde værdi i alt fra skind og indvolde til enzymer og fiskeolie, og dermed mindske spild og øge indtjeningen.
Sådanne initiativer understøtter EU’s ambitioner om en cirkulær, blå økonomi, og her kan Island spille en nøglerolle som testland og innovator.
Hvad betyder det for Danmark?
Også for danske fiskere og forbrugere har samarbejdet betydning. Danmark deler flere af de samme fiskebestande med Island og har en lang tradition for at samarbejde om Nordatlanten.
Når Island og EU tættere koordinerer kvoter, forskning og havbeskyttelse, kan det både skabe mere stabile vilkår og skærpede krav. For danske forbrugere kan det betyde, at fisk fra Island i stigende grad lever op til EU’s standarder for sporbarhed og bæredygtighed.
En stille men vigtig aftale
Selvom aftalen måske ikke har vækket de store overskrifter, er dens betydning ikke til at tage fejl af. Island befinder sig i et geopolitisk og økologisk krydsfelt, hvor små beslutninger kan få store konsekvenser.
Med denne aftale forpligter østaten sig på en vej, hvor havets sundhed, videnskabelig rådgivning og internationalt samarbejde bliver centrale pejlemærker.
I en tid, hvor klimaet rykker ved fiskebestande, og biodiversiteten er under pres, er det ikke længere nok at passe på sit eget hav. Island har valgt at spille med på den internationale bane – og det kan blive afgørende for, hvordan vi alle spiser fisk i fremtiden.
